Gå til hovedindhold

Frivillighedsuddannelsen

Frivillighedsuddannelsen er et tilbud til foreninger i Ikast-Brande Kommune, som ønsker at arbejde med frivillighed i foreningen. Det kan være i forhold til rekruttering af nye frivillige eller at gøre det sjovere for dem, som allerede er frivillig i foreningen. Og så er uddannelsen endda gratis!

Indhold

    Vil I have eller har I fokus på frivillighed i foreningen, og vil I udvikle visioner og kompetencer inden for området?

    Nu giver Fritidsrådet i Ikast-Brande Kommune mulighed for, at 10 foreninger (med 2 deltagere pr. forening) kan tilmelde sig gratis til en frivillighedsuddannelse, som foregår i Ikast-Brande Kommune.

    Det er et tilbud til alle foreninger og fællesskaber på det folkeoplysende område - det er bl.a. til dig, som er i en idrætsforening, er spejder, er i en kulturel foreninger, en aftenskole, en børn og unge forening eller en anden forening, som er folkeoplysende.

    Hvad er en Frivillighedsuddannelsen? 

    Få nye fælles værktøjer til at lykkes med frivilligheden i jeres forening. Mangler din forening frivillige eller har I udfordringer med at motivere, dem I har? Vi giver dig med frivillighedsuddannelsen redskaberne til at udvikle frivillige i din forening.

    Der tilknyttes en konsulent til jeres forening, som kan rådgive under uddannelsen og hjælpe med implementering af strategier eller visioner undervejs.

    Mange midtjyske foreninger har allerede været på Frivillighedsuddannelsen. Erfaringerne er gode, og uddannelsen er populær. Forventninger til forløbet og jeres udbytte er derfor høje.

    Klik her og se, hvad tidligere deltagere på uddannelsen siger.

    Uddannelsen består af 5 moduler henover vinterhalvåret med start den 2. november 2023 og slutter den 5. februar 2024 - se programmet nedenfor.

    Pris og sted

    Det er GRATIS at deltage for op til 10 foreninger i kommunen - med to deltagere pr. forening.

    Ønsker en forening at få flere deltagere med, koster det efterfølgende 500 kr. pr. deltagere, som foreningen selv skal finansiere.

    Uddannelsen foregår i Ikast - primært på Hjertet, Vestergade 65, 7430 Ikast.

    Lidt om underviserne

    Anita og Tinna er foreningskonsulenter i DGI Midtjylland og vil være de gennemgående personer, I møder på modulerne.

    Tilmelding til frivillighedsuddannelsen

    Tilmelding til uddannelsen foregår ved at klikke her!

    I skal være minimum to fra samme forening for at deltage, for at sikre en forankring. Så find en foreningsven og tilmeld jer sammen.

    OBS: I kommer ikke til at betale, selvom der står en pris på siden (forudsætter at I er en folkeoplysende forening i Ikast-Brande Kommune).

    Program for frivillighedsuddannelsen 2023/2024

    Sted: Hjertet, Vestergade 65, 7430 Ikast

    Modul 1: Tendenser om frivillighed 
    Torsdag 2. november 2023 kl.17.30-21.00

    Sted: Hjertet, Vestergade 65, 7430 Ikast

    Modul 2: Ledelse & Modul 3: Planlægning og organisering 
    Søndag 26. november 2023 kl. 9.30-15.30

    Sted: Hjertet, Vestergade 65, 7430 Ikast

    Modul 4: Rekruttering/involvering af frivillige  
    Onsdag 10. januar 2024 kl. 17.30-21.00

    Sted: Hjertet, Vestergade 65, 7430 Ikast

    Modul 5: Frivillige der har lyst til at blive 
    Mandag 5. februar 2024 kl. 17.30-21.00