Personen kommer i første række

I plejen og omsorgen for mennesker med demens tager personalet afsæt i metoden personcentreret omsorg, hvor det at kende mennesket med demens og skabe en relation går forud for opgaven.

Som menneske har vi alle fem grundlæggende psykologiske behov. Hvis man har en demenssygdom, har man brug for hjælp og støtte til at få dækket sine psykologiske behov. At få dækket behovene er en forudsætning for at trives som menneske og få en oplevelse af, at man bliver mødt med kærlighed.

De fem psykologiske behov er nært forbundne og dækkes et behov kan det have indflydelse på at et andet behov dækkes. 

De fem psykologiske behov er:

Meningsfuld beskæftigelse:
Vi har alle behov for at beskæftige os med noget, der giver mening. Hvad der er meningsfuldt for den ene, er ikke nødvendigvis meningsfuldt for den anden.

Trøst:
Når noget er svært kan vi have behov for trøst. Trøst kan være det at blive lyttet til og blive set, når noget er svært. Trøst kan også gives ved fysisk berøring, hvor det at holde i hånd eller blive holdt om kan berolige og trøste.  

Tilknytning:
Så snart vi kommer til verden har vi behov for at danne en nær tilknytning til et eller flere mennesker. Dette fortsætter gennem livet, hvor vi danner særlige og stærke nære relationer, som er en slags sikkerhedsnet, der bidrager til, at vi kan fungere.

Identitet:
Hvad gør dig til dig til den du er? Vores livshistorie, personlighed og de roller vi har haft samt hvad der har haft betydning for os gennem livet er alt sammen noget, der er med til at skabe vores identitet.

Inklusion:
Mennesket er af natur socialt og vi har behov for at være deltagende og accepteret i et socialt fællesskab. Hvordan vi indgår i fællesskaber kan være forskelligt, nogle foretrækker f.eks. at være lyttende og observerende andre kan lide at holde snakken i gang og være midtpunkt.

Når mennesker får opfyldt sine psykologiske behov vil sandsynligheden for at mennesket trives være højere. En måde at illustrere det på er trivselskarret. Når det er fyldt trives man, er der hul i trivselskarret vil trivslen løbe ud.

Mennesker med demens har hul i trivselskarret og de har vedvarende behov for hjælp og støtte til at fylde trivselskarret op.

Jo mere der er i trivselskarret, jo højere trivsel. Musik, skovture, socialt samvær, anerkendelse og livshistorier kan bidrage til, at der fyldes i trivselskarret. Samtidig gælder det om at mindske de udfordringer, der kan gøre hullet i bunden af trivselskarret større. Ved at arbejde med trivselskarret kan mennesket med demens og pårørende opleve bedre livskvalitet på trods af demenssygdom.