Gå til hovedindhold

Sygeplejeklinikker

Herunder finder du adresserne på Ikast-Brande Kommunes 3 sygeplejeklinikker, samt en beskrivelse af hvad klinikkerne kan tilbyde.

Frit valg skilte

Indhold

    • Brandlundparken, Brandlundparken 1, 7330 Brande
    • Bavnehøjcentret, Bavnehøj 19, 8766 Nørre Snede
    • Frisenborgparken, Frisenborgparken 26,1, 7430 Ikast

    For at give dig den bedste sygepleje tages udgangspunkt i din situation og dit sygdomsforløb. Når du modtager sygepleje på en af sygeplejeklinikkerne, er du med til at udnytte ressourcerne hos sygeplejen bedst muligt. Ud fra en sygeplejefaglig vurdering tages stilling til, om sygeplejen ydes i dit hjem eller på en klinik. Det kan være, at der i en periode er brug for sygepleje i dit hjem, men på sigt kan sygeplejen flyttes til en sygeplejeklinik.
    Vores lokale sygeplejeklinikker har professionelle omgivelser med optimal belysning, hvilket bidrager til, at sygeplejersken nemmere kan yde den rette behandling af f.eks. et sår. Samtidig benyttes moderne eleverbart behandlingsleje, som giver god komfort for både dig og sygeplejersken. Sygeplejen kan nemt justeres og optimeres, fordi remedierne til din behandling findes på klinikken.
    Der er typisk mindre ventetid, og det er nemmere at få tilpasset sygeplejen i en klinik med dine gøremål, når du alligevel er på indkøb eller har andre gøremål. Klinikken kan også være en fordel, fordi du her ofte vil møde de samme sygeplejersker.

    Du kan typisk få sygepleje i klinikken i tidsrummet kl. 8.00 - 15.00, men sygeplejen kan også aftales uden for dette tidsrum.

    Eksempler på sygepleje i sygeplejeklinikken: Skift af forbindinger, medicindosering, IV-behandling og samtaler.