Gå til hovedindhold

Hjerterehabilitering

Har du en hjertesygdom? Ønsker du viden om sygdommen og inspiration til at leve et sundere liv? Så er dette måske et forløb for dig.

Billede af hjerteformet frugt

Indhold

    Målgruppe:

    Hjerterehabilitering er for borgere over 18 år, der har haft et nyopstået hjertetilfælde eller forværring af hjertesygdom, og som har fået en henvisning fra sygehuset.

    Hvis du har en kronisk hjertesygdom og har brug for viden og støtte til at ændre vaner og/eller fastholde en ny livsstil, er du altid velkommen til at henvende dig for at få en afklarende samtale. Så finder vi sammen ud af hvilket tilbud, der kan være relevant for dig.

    Forløb:

    Hjerterehabilitering forløber over 12 uger og indledes med en fysisk starttest og en afklarende samtale.

    Forløbet indeholder:

    2 mødegang om ugen med undervisning og motion.
    Motionen foregår 2 gange ugentligt i alle 12 uger og varer 1 time pr. gang.
    Undervisning foregår 1 gang ugentligt og varer 1 ¼ time pr. gang.
    Pårørende inviteres med til en undervisning, hvor der vil være fokus på hjertevenlig kost, samt hvordan der er at være pårørende til en, der er hjertesyg.
    Fysisk sluttest og afsluttende samtale.
    Opfølgning efter ca. 6 måneder.

    Hjerterehabilitering forløber over hele året med undtagelse af ferieperioder. Forløbet foregår i Ikast.

    Forløbet udbydes af Ikast-Brande Kommune og varetages af følgende faggrupper: Fysioterapeuter, sygeplejerske og diætist.

    Tilmelding:

    Du skal henvises af sygehus-/hospitalsafdeling.

    Kontakt:
    Forløbskoordinator
    Sundhedscenter, Frisenborgparken 26, 7430 Ikast.
    Tlf.: 9960 3109 eller 9960 3108
    E-mail: sundhedscenter@ikast-brande.dk 

    Kurset er gratis og omfatter ikke tilbud om transport.