Gå til hovedindhold

Nuværende vandforbrug

Præsentation af nuværende vandforbrug.

Vandforbrug 2022

Indhold

    De samlede indvindingstilladelser til indvinding af grundvand i 2022 i Ikast-Brande Kommune er 59,9 millioner m³. Det er dog kun en mindre del af tilladelserne, som er givet til vand med krav om drikkevandskvalitet.


    Nedenstående tabel viser indvundne vandmængder fra 2022 fordelt på forskellige indvindingskategorier. Derudover er det angivet, hvor meget de enkelte kategorier har tilladelse til at indvinde. For husholdningsanlæg måles vandforbruget oftest ikke, og derfor anslås i stedet forbruget pr. husstand til 170 m3/år, som er det statsbestemte standardforbrug for en familie med egen vandforsyning. 

    Anlægstype Antal anlæg  Tilladelsesmængde (m3) Forbrug 2022 (m3)
    Almene vandværker 16 4.799.000 3.147.328
    Andet drikkevand* 1027 117.000 174.590
    Erhverv med kvalitetskrav 12 1.726.000                      1.049.401
    Erhverv uden kvalitetskrav 32 1.045.12 360.028
    Markvanding 1154 41.015.159 21.923.426
    Dambrug 11 10.286.360                      3.178.023
    Havevand 457                      914.024 Ukendt
    I alt 2709                59.902.668 29.832.796

     *Anslået forbrug. Ejendomme med egen forsyning af drikkevand har ofte ikke en tilladelse, og de brugte mængder kendes ikke for disse anlæg. Mængderne kan derfor værre større eller mindre i virkeligheden.

    De samlede tilladelser til indvinding af grundvand i 2022 i Ikast-Brande Kommune er på ca. 60 millioner m³. Vandforbruget til markvanding udgør den største mængde af det samlede vandforbrug, som det er illustreret på nedenstående figur over vandforbrug 2022. Der er stor forskel på, hvor meget tilladelserne er udnyttede for de forskellige typer af anlæg. Indvinding af grundvand til drikkevand er rimelig stabil fra år til år, hvorimod f.eks. behovet for markvanding ændrer sig væsentligt afhængig af vejret.   

    Almene vandværker

    Nedenstående tabel og diagram viser den tilladte indvindingsmængde og indvindingen i 2022 for de enkelte vandværker i Ikast-Brande kommune. Tabellen viser desuden udnyttelsesgraden, som illustrerer, i hvor høj grad tilladelsen er udnyttet af det pågældende vandværk.

    Data viser, at alle vandværker, på nær Klovborg Vandværk, har en indvindingstilladelse, som dækker det nuværende behov.

    Vandværk Tilladelse [m³] Indvinding 2022 [m³] Udnyttelse [%]
     Blåhøj Bys Vandværk 50.000 34.552 69
     Blåhøj st. Vandværk 50.000  35.388 71
     Bording Vandværk 350.000 290.158 83
     Brande Vandværk 1.700.000 1.066.003 63
     Ejstrupholm Vandværk 180.000 169.798 94
     Engesvang Vandværk 175.000 128.753 74
     Gludsted Vandværk 30.000 20.474 68
     Hampen Vandværk  35.000 25.606 73
     Ikast Vandforsyning 1.700.000 1.047.838 62
    Isenvad Vandværk 140.000 89.315 64
    Klovborg Vandværk 50.000 53.350 107
    Munklinde Vandværk 55.000 48.831 89
    Nørre Snede Vandværk 170.000 125.280 74
    Rørbæksø Vandværk   4.000 3.256 81
    Uhre Vandværk 110.000 101.500 92
    I alt 4.799.000 3.240.102 68