Skovrejsning
Inden du kan plante skov, skal kommunen gennemgå dit projekt og vurdere det efter gældende regler.
Projektet vurderes blandet andet i forhold til kommuneplanen og naturbeskyttelsesloven.
Du skal derfor indsende en anmeldelse af skovrejsning og et kort over hvor du vil rejse skov.
Skovrejsning er omfattet af regler om miljøvurdering, du skal derfor også indsende et VVM-ansøgningsskema
Du må ikke gå i gang med projektet, før kommunen har truffet en screeningsafgørelse. Bemærk at der er 4 ugers klagefrist på en screeningsafgørelse.
Hvis screeningsafgørelsen viser, at projektet kan påvirke miljøet væsentligt – for eksempel beskyttet natur eller beskyttede arter– skal der gennemføres en miljøvurdering, før projektet eventuelt kan få tilladelse.
Skovrejsning uønsket
Hvis området er udpeget til skovrejsning uønsket i kommuneplanen, er der som udgangspunkt forbud mod at plante skov. Udpegningen er af generel karakter og der kan derfor i nogle tilfælde gives tilladelse efter en konkret vurdering, hvis projektet ikke strider imod udpegningens formål.
Hvis arealet ligger i skovrejsning uønsket, kan du med fordel kontakte os inden du udfylder anmeldelsesskema og VMM screeningsskema. Kommunen har så mulighed for at lave en forhåndsvurdering i forhold til om det er muligt at afvige kommuneplanen, inden du går videre med projektet.
Send din ansøgning til Natur
Tlf.: 9960 3390
Mail: natur@ikast-brande.dk