Søer og vandhuller

Iltning
En af metoderne til at opretholde en stabil tilstand er iltning. Afiltet bundvand bliver pumpet op i et iltningsanlæg på søbredden, hvor der tilsættes ren ilt. Det iltede vand føres tilbage til søbunden og på den måde forbliver fosforen bundet til sedimentet. Iltningen startes så snart der opserveres et springlag i søen, hvilket er når der over en strækning i vandsøjlen, er et temperaturfald på mere end 1 °C per meter. I perioder med kraftig vind over sommeren og efter efterårsstormene, opblandes vandet og springlaget forsvinder. Når springlaget er væk slukkes der for iltningen. Man ilter generelt fra sidst i juni måned til midten af oktober.

Torup Sø
Ikast-Brande kommune og Silkeborg kommune overtog i 2007 et iltningsprojekt i Torup Sø fra tidligere Vejle amt. 
Projektet med aktiv iltning i søen blev udført hele 2007 og frem til sensommeren 2008, hvor det i fællesskab med Silkeborg Kommune og Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) blev besluttet at afslutte projektet.
På den ene bred står en stor hvid tank med ren ilt og fra denne løber en ledning på tværs af søen til iltningsanlægget. Iltningen af søen blev foretaget for at genskabe søens oprindelige tilstand med grundskudsplanter som brasenføde og lobelie, men da der ikke blev observeret tilstrækkelig fremgang i søens tilstand, blev projektet stoppet.
Gennem 2009 vil søen blive overvåget for at vurdere om iltningen skal genoptages, så alt udstyr vil blive stående ved søen.

Opgravning
En effektiv men meget dyr metode er opgravning af sediment. I vinterhalvåret når størstedelen af fosforpuljen ligger på bunden af søen da vilkårene for algevækst ikke er tilstede, vil man kunne fjerne sedimentet og derved også fosforen. Opgravning er dog en meget kompliceret metode, hvortil der skal bruges en del specialudstyr. Metoden er dog meget dyr, og hvis man vælger at bruge opgravning til reducering af fosformængderne, vil det i de fleste tilfælde være sidste udvej.

Aluminium og jern
En meget benyttet metode, specielt i Amerika, er at tilføre aluminium og jern til søerne. Aluminium og jern danner forholdsvis stærke forbindelser med fosfor, men der kræves dog stadig ilt for at kunne lave tilstrækkeligt stærke bindinger. Tilsætning af metallerne er derfor en metode, som kan bruges i forbindelse med iltning.

Opfiskning af fisk
Flere arter af fisk, primært karpefiskene som Brasen, Skalle, Rudskalle og lignende, kan have en negativ effekt på søens tilstand, hvis de forekommer i for høje bestande. Karpefiskene spiser store mængder zooplankton, som eksempelvis dafnier. Dafniernes hovedføde består primært af alger, og reduceres mængden af zooplankton, vil mængden af alger stige. Jo flere alger der kommer, jo lavere sigtbarhed vil der være i søen. Når sigtbarheden falder, får rovfiskene sværere ved at jage, hvilket betyder at karpefiskene får bedre levevilkår og spiralen starter forfra med flere og flere karpefisk fisk til følge. En af måderne til at bryde denne spiral er at opfiske karpefiskene ved at trække net igennem søen. Opfiskning bliver hvert år omkring årsskiftet foretaget i Rørbæk Sø.

Antallet af søer er gennem længere tids intensivering af landbruget, samt udvidelsen af byområder gået stærkt tilbage. Tendensen er nu vendt så flere og flere vælger af få etableret eller genetableret vandhuller.

Før du begynder
Vil du etablerer en sø eller et vandhul kræver det, at du får en landzonetilladelse til ændret arealanvendelse.
Din ansøgning bliver vurderet ud fra en række hensyn til blandt andet: planlægning, landskab, kulturhistorie, miljøbeskyttelse og naturbeskyttelse.

For at lette sagsgangen skal du udfylde og indsende ansøgningen samt et kortbilag. På kortbilaget skal du angive placeringen af den ønskede sø, så præcist som muligt. Du kan lave et kortbilag ved hjælp af BorgerGIS.
Link til BorgerGis

Det kræver næsten altid en tilladelse. Det er uanset om der er tale om et nyt vandhul, en oprensning eller udvidelse af et ældre vandhul.

Link til Ansøgningsskema til anlæg eller ændring af vandhuller og søer
Ansøgningsskemaet og vejledningen hjælper dig på vej, når du skal etablere en ny sø.

Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til at henvende dig til Landbrug og Landzone. 

Badning i søer og badevandskvalitet 
Ikast-Brande Kommune overvåger badevandskvaliteten både i forhold til bakterier og alger. Kontrollen udføres i badesæsonen, som er i juni, juli og august.

Der udtages prøver til analysering for nærmere bestemte tarmbakterier, som bruges som indikator for, om vandet er rent nok til, at badning vil være sundhedsmæssigt forsvarlig. Der udtages 5 prøver i løbet af badesæsonen.

Opblomstring af alger konstateres virtuelt ved tilsyn med søerne, som udføres løbende hen over sæsonen.

Hvis der er problemer med overholdelse af badevandskvaliteten, fremgår det både af skilte på stranden og her på hjemmesiden. Hvis du opdager forurening (primært alger), så kontakt os gerne.

Gode råd om alger 
Især algeopblomstringer kan være svære at forudse og kan opstå meget pludseligt. Derfor er det altid en god ide, at du selv er opmærksom på de konkrete forhold - for eksempel vandets farve, der hvor du vil bade.

Selvom badevandskvaliteten kontrolleres løbende, bør du følge baderåd i relation til alger.

Baderåd

• Lad være med at bade, hvis du ikke kan se dine fødder, når du står i vand til knæene.
• Lad ikke børn og dyr lege i vand med kraftig skum- eller algeforekomst, heller ikke selv om vandet er klart længere ude.
• Lad ikke husdyr drikke eller bade i vand, der er farvet af alger
• Børn skal passe mere på end voksne. De vil reagere på mindre mængder gift, fordi de er små – og de vil gennem deres leg i vandet og på stranden være mere udsatte for algerne.

Læs mere om alger i badevandet på Miljøstyrelsens hjemmeside

Badevandskvalitet
Badevandskvaliteten måles ved, at kigge på bakterieindholdet i søen. Badevandets kvalitet klassificeres herefter som udmærket, god, tilfredsstillende eller ringe.

Kvalitetskrav for ferskvand er jf. badevandsbekendtgørelsen:  

Gennem hele badesæsonen bliver der foretaget prøver af badevandskvaliteten af de søer i Ikast-Brande Kommune, der er udpeget som badesøer. Badevandets kvalitet i alle søerne er klassificeret som udmærket.
Se analyseresultater for badevandet i vores søer.

Link til Ikast-Brande Kommunes badevandsresultater

Badesteder 
Der er mange gode muligheder for at bade i søerne i Ikast-Brande Kommune.
Find information om badesteder nedenfor - du kan også finde info på vores kort

Hampen Sø: Badning er tilladt fra de to strande på vestsiden og på nordsiden. 
Læs mere i Folderen om Hampen Sø.  
Se badevandsprofilen for Hampen Sø 

Bølling Sø:
Badning er tilladt fra de to bådebroer ved henholdsvis Kragelundvej og Ellevej.
Læs mere i Folderen om Bølling Sø. 
Se badevandsprofilen for Bølling Sø 

Ejstrup Sø 
Badning er tilladt fra den østlige strand.
Se badevandsprofilen for Ejstrup Sø

Remmesøerne 
Badning er tilladt i den østlige side af den største sø.
Se badevandsprofilen for Remmesøerne