Gå til hovedindhold

Lavbundsprojekt ved Bording Mose

Forundersøgelsen af lavbundsprojekt Bording Mose er i gang.

Indhold



    Ikast-Brande Kommune har fået tilsagn til en forundersøgelse af et lavbundsprojekt ved Bording Mose. Det drejer sig om den øvre del af de offentlige vandløb Kjeldsig Grøft, Kjeldsig Grøft, biløb og Ruskær Grøft som løber ud i Storåen, hvor det til sidst har udløb i Nissum Fjord.

    Undersøgelsesområdet er ca. 317 ha og vurderes umiddelbart at være egnet som lavbundsområde på grund af andelen af kulstofholdige jorde. Formålet med forundersøgelsen er at finde ud af, om det er muligt at hæve vandstanden i området og dermed nedsætte udledningen af CO2 til atmosfæren, samt reducere udledningen af næringsstoffer til Nissum Fjord.

    Projektperioden er fra 12. februar 2025 til 12. februar 2027.

    Forundersøgelsen er 100 procent støttet af midler fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne.


    Oprettet den 12. juni 2025