Lavbundsprojekt ved Engebæk Syd – fælles projekt mellem Billund og Ikast-Brande Kommune
Forundersøgelsen af lavbundsprojekt ved Engebæk syd – fælles projekt mellem Billund og Ikast-Brande Kommune.
Forundersøgelsen af lavbundsprojekt ved Engebæk Syd gennemføres af Billund og Ikast-Brande Kommuner. Det drejer sig om det offentlige vandløb Pytmose Bæk, som løber ud i Engebæk, Døvling Bæk og Skjern Å, hvor det til sidst har udløb i Ringkøbing Fjord.
Undersøgelsesområdet er ca. 423 ha og vurderes umiddelbart at være egnet som lavbundsområde på grund af andelen af kulstofholdige jorde. Formålet med forundersøgelsen er at finde ud af, om det er muligt at hæve vandstanden i området og dermed nedsætte udledningen af CO2 til atmosfæren, samt reducere udledningen af næringsstoffer til Ringkøbing Fjord.
Projektperioden er fra 24. oktober til 24. oktober 2027.
Læs mere på Billund Kommunes hjemmeside
Forundersøgelsen er 100 procent støttet af midler fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne.

Oprettet den 27. april 2026