Klagevejledning og retsvirkning

Klagevejledning efter Planloven

Planlovens § 58, stk. 3 siger, at du kan påklage byrådets afgørelser om ændringer i kommuneplanen eller vedtagelser af nye lokalplaner til Planklagenævnet. Du kan kun påklage retlige spørgsmål, det vil f.eks. sige, om planen er lovligt tilvejebragt og offentliggjort, men du kan ikke klage over planens indhold.

Du kan således få afgjort, om vedtagelsen eller udformningen af et kommuneplantillæg eller en lokalplan ligger inden for de lovmæssige rammer, som kommunen må vedtage planerne efter. Du kan ikke klage over indholdet i kommuneplantillægget eller lokalplanen.

Hvis retsregler og retsprincipper er fulgt, har Planklagenævnet i disse sager ikke mulighed for at behandle klager over andre spørgsmål og vil ikke kunne tage stilling til, om afgørelsen er hensigtsmæssig eller rimelig.

Det vil sige, at du f.eks. kan klage, hvis du mener, at Ikast-Brande Kommune ikke har haft hjemmel til at træffe afgørelsen eller har lavet procedurefejl. Du kan derimod ikke klage over, at Ikast-Brande Kommune efter din opfattelse burde have truffet en anden afgørelse.

Retlige spørgsmål er bl.a.

Om planen er tilvejebragt i overensstemmelse med planlovens procedureregler om borgerinddragelse mv.
Om der er uoverensstemmelse mellem lokalplan og kommuneplan
Om planloven, kommuneplanen og lokalplanen er fortolket korrekt
Om et byggeprojekt er lokalplanpligtigt
Om en dispensation fra en lokalplan er lovlig
Om almindelige forvaltningsretlige regler vedrørende habilitet, partshøring, ligebehandling m.m. er fulgt.

Hvem kan klage

Klageberettiget er miljøministeren, enhver med retlig interesse i sagens udfald, landsdækkende foreninger og organisationer (der som formål har beskyttelsen af Planklagenævnet eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og har vedtægter eller love, som dokumenterer dens formål, og repræsenterer mindst 100 medlemmer), jf. planlovens § 59.

Sådan klager du

En klage skal være indgivet inden 4 uger fra datoen for offentliggørelsen. Hvis du vil klage, skal du indsende din klage elektronisk via Planklagenævnets digitale Klageportal, som findes på www.borger.dk og www.virk.dk. Du skal i den forbindelse logge dig på - typisk ved brug af NEM-ID.

Planklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Eventuel fritagelse for brug af Klageportalen forudsætter, at du indsender en begrundet anmodning herom til Ikast-Brande Kommune. Kommunen videresender herefter anmodningen til Planklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt de kan imødekomme anmodningen.

Når du har indsendt din klage, bliver den sendt gennem Klageportalen til Ikast-Brande Kommune, og klagen anses for indgivet, når den er tilgængelig for kommunen i Klageportalen. Du kan finde yderligere oplysninger om klagereglerne på Planklagenævnets hjemmeside, hvorfra der også er link direkte til Klageportalen.

Det er en betingelse for Planklagenævnets behandling af din klage, at du først indbetaler et gebyr. Gebyret differentieres, alt efter om klager er en borger eller en virksomhed/organisation. Privatpersoner skal betale et gebyr på 900,00 kr. Virksomheder og organisationer skal betale et gebyr på 1800,00 kr. (beløbene prisreguleres)
Gebyret skal betales med betalingskort i Klageportalen.

Gebyret betales tilbage, hvis:

Klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves
Klageren får helt eller delvist medhold i klagen
Klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi, klagen ikke er omfattet af Planklagenævnets kompetence.

Søgsmål

Hvis du vil indbringe afgørelser om forhold, der er omfattet af planloven for domstolene, skal det ske inden 6 måneder fra den dato afgørelsen bliver offentligt bekendtgjort på kommunens hjemmeside, jf. planlovens § 62, stk. 1.

Klagevejledning efter lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)

I forbindelse med udarbejdelse af planforslag vurderer Ikast-Brande Kommune, hvorvidt der skal udarbejdes en miljøvurdering efter lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). I forbindelse med konkrete bygge- eller anlægsprojekter vurderer Kommunen ligeledes, hvorvidt der skal udarbejdes en miljøkonsekvensvurdering af projektet.

Miljøvurdering af forslag til kommuneplantillæg og/eller lokalplaner

Planforslag er omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). Planforslag bliver derfor screenet for at afgøre, hvorvidt de skal miljøvurderes eller ej.

Planforslag MED miljøvurdering:
Kommunen kan i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) afgøre, at et planforslag skal miljøvurderes i en miljørapport. Er der i forbindelse med forslag til en lokalplan eller et kommuneplantillæg udarbejdet en miljørapport, kan du klage over retlige spørgsmål til Planklagenævnet, jævnfør planlovens § 58.

Planforslag UDEN miljøvurdering:
Kommunen kan i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) afgøre, at et planforslag ikke skal miljøvurderes, idet realiseringen af planen/planerne vurderes ikke at få væsentlig indvirkning på miljøet. Du kan jf. lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), § 48, påklage Kommunens afgørelse om, at der ikke er behov for at udarbejde en miljøvurdering af planforslaget.

Hvis du ønsker at klage over Kommunens afgørelser om, at en plan efter planloven ikke skal miljøvurderes (screeningsafgørelsen), kan du klage til Planklagenævnet.

Miljøvurderinger af konkrete bygge- eller anlægsprojekter

Hvis du ønsker at klage over Kommunens afgørelse om ikke at udarbejde en miljøkonsekvensvurdering af et konkret bygge- eller anlægsprojekt, kan du klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Hvis du ønsker at klage over en udarbejdet miljøkonsekvensvurdering af et konkret bygge- eller anlægsprojekt, kan du klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet over retlige spørgsmål, jf. § 49 stk. 1 i Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter.

Sådan klager du

Hvis du ønsker at klage, skal din klage være indgivet inden 4 uger fra datoen for offentliggørelsen. Du skal indsende din klage elektronisk via nævnets digitale Klageportal, som findes på www.borger.dk og www.virk.dk. Du skal i den forbindelse logge på - typisk ved brug af NEM-ID. Her kan du også læse mere om klagenævnets sagsbehandling.

Husk, at du skal klage over miljøvurderinger af forslag til kommuneplantillæg og lokalplaner til Planklagenævnet. Klager over miljøvurderinger af konkrete bygge- eller anlægsprojekter skal du sende til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Din klage sendes automatisk gennem Klageportalen til Kommunen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for Kommunen i Klageportalen. Når du klager, skal du som privatperson betale et gebyr på kr. 900, mens interesseorganisationer og virksomheder skal betale kr. 1.800 i gebyr. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen.

Du kan læse mere om klagemulighed, klageberettede, klagefrister, indgivelse af klage m.m. i forbindelse med miljøkonsekvensrapporten i lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).

Retsvirkning ved kommune- og lokalplanlægning

Midlertidige retsvirkninger ved forslag til lokalplan

Ejendomme, der er omfattet af et lokalplanforslag, må ikke bebygges eller i øvrigt anvendes på en måde, der skaber risiko for at foregribe planens endelige indhold. Disse midlertidige retsvirkninger gælder fra datoen for offentliggørelsen af planforslaget og indtil lokalplanen er endeligt vedtaget og offentlig bekendtgjort, dog højst i ét år.

Retsvirkninger ved vedtaget lokalplan

Når en lokalplan er endeligt vedtaget er den bindende. Det vil sige, at der ikke må etableres forhold, som er i strid med lokalplanernes bestemmelser på de ejendomme, der er omfattet af planerne, medmindre der gives en dispensation.

Retsvirkninger ved vedtaget tillæg til kommuneplanen

Når et kommuneplantillæg er endeligt vedtaget og offentligt bekendtgjort, har Byrådet jf. planlovens § 12, stk. 2 og 3 mulighed for at udstede forbud mod ændret anvendelse, udstyknings- og byggeønsker, der strider mod kommuneplanens rækkefølgeangivelse og rammebestemmelser.

Bestemmelsen i § 12, stk. 2 angår kun byzonearealer. Den giver Byrådet mulighed for at modsætte sig udstykning og bebyggelse, som ganske vist ikke er i strid med kommuneplanens rammebestemmelser, men hvis gennemførelse på det pågældende tidspunkt vil være i strid med rækkefølgeangivelserne i kommuneplanen.

Bestemmelsen i § 12, stk. 3 angår både byzonearealer og sommerhusområder. Bestemmelsen gør det muligt for Byrådet at forhindre ny bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, der er i strid med kommuneplanens rammedel. Bestemmelsen betyder, at kommunalbestyrelsen ikke behøver at nedlægge forbud efter planlovens § 14 og tilvejebringe lokalplan for at få hjemmel til at modsætte sig den kommuneplanstridige bebyggelse eller anvendelse.