Ekspropriation

Når kommunen ønsker at anlægge en vej, en sti, et boligområde eller et erhvervsområde, har kommunen mulighed for at gennemføre erhvervelse ved ekspropriation. På denne side finder du information om, hvad en ekspropriation er, og hvordan den foregår.

23. jun 2020

Indhold

    Sådan forløber en ekspropriation

    Åstedsforretning

    Når kommunen ønsker at anlægge en vej, en sti, et boligområde eller et erhvervsområde, får kommunen Byrådets bemyndigelse til at afholde en såkaldt åstedsforretning. ”Ekspropriationsudvalget” består normalt af en byrådspolitiker, en administrativ medarbejder, en sagkyndig samt en landinspektør.


    Kommunen indbyder til et møde i marken (åstedsforretning) for at forklare hver enkelt ejer, hvilken betydning ekspropriationen vil få for ejendommen. Indbydelsen vedlægges et kort (ekspropriationsplan) og en arealfortegnelse, som viser de retlige ændringer, der vil ske ved ekspropriationen.


    Kommunen vil nogle dage forud for åstedsforretningen have afmærket projektet med træpæle.


    Ejeren og andre kan ved åstedsforretningen komme med bemærkninger til projektet og foreslå ændringer samt fremføre synspunkter, som kan have betydning for erstatningsberegningen. Bemærkninger, synspunkter m.v. kan også sendes til Ikast-Brande Kommune senest 4 uger efter åstedsforretningen.


    Under åstedsforretningen noteres eventuelle bemærkninger til projektet i en ekspropriationsprotokol. Ekspropriationsudvalgets stillingtagen til bemærkningerne og deres anbefaling noteres også i protokollen.

    Kort tid efter åstedsforretningen sender kommunen en udskrift af protokollen til ejerne. Andre fremmødte  kan også få tilsendt en udskrift.

    Ekspropriationsbeslutning

    Byrådet træffer tidligst 4 uger efter åstedsforretningen ekspropriationsbeslutning og godkender projektet. Ejeren og andre får besked om ekspropriationsbeslutningen med meddelelse om Byrådets endelige stilling til de bemærkninger, som fremkom under åstedsforretningen eller som blev fremsat i de efterfølgende 4 uger.


    Hvis der efter åstedsforretningen sker ændringer i arealfortegnelsen og/eller i ekspropriationsplanen, sender kommunen en ny protokol eller plan til ejeren eller andre, som berøres af ændringen.


    Når ekspropriationsbeslutningen er truffet af Byrådet, har kommunen ejendomsretten til de eksproprierede arealer, medmindre der i protokollen er anført et andet overtagelsestidspunkt.

    Klager over projektet

    Ejerne og andre retlig interesserede kan klage over projektet til klageinstansen – senest 4 uger fra den dag, hvor meddelelsen om ekspropriationsbeslutningen er modtaget.


    En klage forhindrer ikke kommunen i at gennemføre projektet, med mindre at klagen har opsættende virkning.


    Vejloven
    Hvis ekspropriationen er gennemført efter vejloven, er Vejdirektoratet klageinstans.


    Planloven
    Hvis ekspropriationen er gennemført efter planloven, er Planklagenævnet klageinstans.


    Miljøbeskyttelsesloven
    Hvis ekspropriationen er gennemført efter miljøbeskyttelsesloven, er Miljø- og Fødevareklagenævnet
    klageinstans.

    Erstatning

    I forlængelse af eller umiddelbart efter åstedsforretningen indkalder kommunen til forligsforretning, hvor der fremsættes et erstatningstilbud. Erstatningstilbuddet er normalt opdelt i en arealerstatning og eventuel en ulempeerstatning, der tilsammen udgør den samlede erstatning.


    Ejeren eller andre erstatningsberettigede kan straks tiltræde tilbuddet eller få mulighed for at overveje tilbuddet nærmere. Tilbuddet afgives under forbehold af, at Byrådet godkender de tilbudte erstatninger og træffer ekspropriationsbeslutning.

    Taksation

    Er der ikke truffet aftale om erstatningen – eller kan det fremsatte erstatningstilbud ikke tiltrædes, indbringer kommunen erstatningsspørgsmålet for taksationskommissionen senest 8 uger efter, der er truffet ekspropriationsbeslutning.


    Taksationskommissionen har tre medlemmer – en formand, der er jurist, og to vurderingskyndige personer. Kommissionen indkalder ejeren og eventuelle andre samt kommunen til besigtigelse og en drøftelse af erstatningsgrundlaget. På baggrund af parternes kommentarer afsiger kommissionen en kendelse, som fastlægger erstatning og erstatningsgrundlag.

    Overtaksation

    Erstatningsspørgsmålet kan yderligere blive vurderet af overtaksationskommissionen, hvis én af parterne ikke kan acceptere taksationskommissionens kendelse.


    Overtaksationskommissionen har fem medlemmer – en formand, der er jurist, og fire vurderingskyndige personer. Overtaksationskommissionen indkalder parterne til besigtigelse og behandling af sagen på ny. Overtaksationskommissionen afsiger som taksationskommissionen en kendelse.

    Kommunen betaler taksations- og overtaksationskommissionsomkostninger

    Domstolene

    Der kan rejses sag ved domstolene både om projektet og om erstatningen, når klageinstansen afgørelse eller overtaksationskommissionens kendelse forligger.


    Sagen skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen eller kendelsen er meddelt.

    Erstatningens udbetaling

    Kommunen udbetaler erstatningen så hurtigt som muligt efter den endelige fastsættelse. Inden udbetalingen vil panthavere normalt blive anmodet om accept af erstatningens udbetaling til ejeren. Hvis panthaverne kræver del i erstatningen, vil udbetalingen ske i prioritetsorden.


    Erstatningen forrentes med en årlig rente, der svarer til Danmarks Nationalbanks diskonto på ekspropriationsdatoen.

    Sagsomkostning

    Kommunen giver vejledning til alle, der er omfattet af kommunens ekspropriationer, og alle er velkommen til at henvende sig for at få oplysning om ekspropriationsspørgsmål.

    Kommunen betaler ikke ejernes udgifter til rådgivning om ekspropriation, men hvis ejeren har brug for konsulentbistand i forbindelse med ekspropriationen, vil kommunen i et vist omfang afholde udgifterne hertil.

    Udgifterne til nødvendig sagkyndig bistand i forbindelse med taksations- og overtaksationssager betales af kommunen efter kommissionens bestemmelse. Der er i begge situationer tale om en ”passende godtgørelse”, som fastlægges med baggrund i sagens karakter og omfang. Godtgørelsen dækker ikke nødvendigvis egentlige honorarregninger fra ejerens rådgiver.

    Tinglysning

    Kommunen tinglyser ekspropriationen på ejendommen, så snart beslutningen om den er truffet.


    Tinglysningen sker uden udgift for ejeren.

    Ejendomsskat

    Når ekspropriationen er besluttet, bliver arealændringerne meddelt kommunens ejendomsskattekontor.

    Ejeren skal betale ejendomsskat af de eksproprierede arealer, indtil de udgår af skatteberegningen. Denne ejendomsskat indgår som en del af ekspropriationserstatningen.

    Tillagte arealer

    Afskårne arealer og gamle (aflagte) vejarealer vil oftest blive søgt tillagt tilgrænsende ejendomme til en nærmere aftalt pris.


    Ejeren har rådighed over disse arealer efter et nærmere aftalt tidspunkt – dog tidligst, når kommunen er ophørt med at bruge arealerne. Kommunen fjerner asfalt og stenbelægning på aflagte vejarealer samt udlægger ca. 0,30 meter muld, hvis andet ikke aftales.


    De tillagte arealer pålægges de samme servitutbestemmelser, som gælder for projektet, og ejeren skal tåle, at der på arealerne eventuelt findes master, kabler og ledninger m.v., der sikres ved tinglysning.

    Midlertidig ekspropriation

    For at give plads for anlægsarbejdet, kan der eksproprieres et areal midlertidigt, f.eks. langs det nye vejanlæg. Arealet anvendes til arbejdsareal for entreprenøren og måles op af kommunen i samråd med lodsejeren, efter at arbejdet er udført.


    Opmålingen danner grundlag for en erstatning, som opgøres med baggrund i Landboorganisationernes landsaftaler om afgrødeerstatninger. Dertil kan eventuelt komme erstatning for strukturskade. Hvis ejeren og kommunen ikke kan blive enige om erstatningen, anmoder kommunen taksationskommissionen om at afgøre forholdet.

    Lovgrundlag

    Ekspropriation skal altid ske med hjemmel i en af følgende love:


    Vejloven
    Ekspropriation til veje og stier sker med hjemmel i vejlovens kapitel 10 m.v.


    Planloven
    Ekspropriation til lokalplanformål som f.eks. boligområde, erhvervsområde eller offentligt formål sker med
    hjemmel i planlovens kapitel 11. (Ekspropriationen gennemføres dog efter fremgangsmåden i vejloven).

    Miljøloven
    Ekspropriation til f.eks. regnvandsbassiner og kloakledninger sker med hjemmel i miljølovens kapitel 8. Kommunen er ekspropriationsmyndighed for f.eks. Spildevandsselskabet. (Ekspropriationen gennemføres
    dog efter fremgangsmåden i vejloven).