Tilbud til etablerede virksomheder
Som erhvervskommune ønsker vi at skabe de bedste rammebetingelser for vores virksomheder, så de kan klare sig godt i den globale konkurrence.
Ikast-Brande Kommune har en samarbejdsaftale med Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande om den kommunale erhvervsservice og erhvervsudvikling. Derfor er det Erhvervsrådet, som foretager vejledningen af iværksætterne og eksisterende virksomheder for kommunen.
Om Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande
Erhvervsrådet har mere end 680 midtjyske medlemsvirksomheder, og rådets indsats er delt i to:
- Gratis ydelser for virksomhederne
- Erhvervspolitiske mærkesager (erhvervsudvikling, kvalificeret arbejdskraft, infrastruktur og uddannelse)
Hvilken service får din virksomhed hos Erhvervsrådet?
Erhvervsrådet er den lokale interesseorganisation for virksomheder placeret i Herning og Ikast-Brande Kommuner.
Virksomheder får blandt andet adgang til:
- Gratis sparring og vejledning
- 360 graders eftersyn af virksomheden
- Sparring i forhold til grøn omstilling
- Vejledning om kompetent arbejdskraft (efteruddannelse, studerende, praktik og international arbejdskraft)
- Nye produkter og teknologi
- Netværk