Valg til Fritidsrådet for 2026-2029
Ikast-Brande Kommune inviterer alle folkeoplysende foreninger til valg til Fritidsrådet for perioden 2026-2029.
Vil du være med til at udvikle foreningslivet i Ikast-Brande Kommune?
Foreningslivet er hjertet i kommunen – og nu har du og din forening en mulighed for at få indflydelse på at sætte retningen for fremtiden.
Der skal vælges et nyt Fritidsråd, som skal bestå af:
- 5 repræsentanter for idrætsforeninger (på valg)
- 2 repræsentanter fra øvrige foreninger/uniformerede korps (på valg)
- 1 repræsentant fra Handikapidrætsforeningerne (på valg)
- 2 repræsentanter fra Byrådet (vælges af Byrådet)
- 8 suppleanter til de tre øverste valggrupper (på valg)
Der skal sikres en geografisk fordeling i sammensætningen af Fritidsrådet. Mindst 2 repræsentanter fra idrætsforeningerne skal således komme fra den nordlige del af kommunen og mindst 2 repræsentanter skal vælges fra den sydlige del. Tilsvarende skal der være en repræsentant fra henholdsvis den nordlige og sydlige del i forhold til øvrige foreninger.
Program
17.00 – 17.15 Indtjekning og kaffe
17.15 – 17.20 Velkomst v. Chef for Erhverv, Kultur, Fritid og Ledelsessekretariat, Lone Jager Neldeberg
17.20 – 17.35 Præsentation af Fritidsrådets rammer og opgaver v. Teamleder for Fritid, Christian Rytter Valbak
17.35 – 18.20 Valghandling
18.20 – 18.50 Valghandlingen offentliggøres
18.50 – 19.00 Tak for i aften
Hvem kan stille op?
Alle foreningsmedlemmer fra en godkendt folkeoplysende forening i Ikast-Brande Kommune kan opstille, dog kræver det opbakning fra foreningsbestyrelse. Denne erklæring skal derfor udfyldes og fremsendes/medtages senest til opstilling til Fritidsrådsvalget.
Fritidsrådsvalget finder sted:
Mandag, den 2. marts 2026, kl. 17.00 – 19.00
Sportscenter Ikast, Jyske Bank Loungen, Stadion Allé 2B, 7430 Ikast
Bemærk, at hver forening har kun én stemme til valget og skal være til stede fysisk. En stemme skal afgives af et nuværende bestyrelsesmedlem i foreningen.
Tilmelding til valget skal ske senest onsdag den 25. februar 2026 af hensyn til forplejning (en let anretning).
Tilmelding
Sted:
Sportscenter Ikast
Jyske Bank Loungen
Stadion Alle 2B,
7430 Ikast
Dato:
Mandag den 2. marts 2026
Tidspunkt:
17.00 - 19.00
Tilmelding:
Tilmeld dig her senest 25. februar 2026
Erklæring til kandidatindstilling
Hent erklæringen her
Fritidsrådets formål og opgaver
Fritidsrådet er nedsat i henhold til folkeoplysningslovens § 35 stk. 2 og er høringspart overfor Børne-, Kultur- og Fritidsudvalget i forhold til:
- folkeoplysningspolitikken i kommunen,
- kommunens budget for den folkeoplysende virksomhed,
- kommunens tilskudsregler for folkeoplysende virksomhed.
Derudover råder Fritidsrådet over en årlig udviklingspulje på 300.000 kr., som rådet kan administrere efter egne retningslinjer og eventuelle temaer.