Udviklingen i kommunens byer og landsbyer
Byrådets langsigtede planlægning for udvikling af kommunens byer og landsbyer
- Vi vil sikre, at alle byer har mulighed for en passende udvikling, der samtidig bidrager til at styrke kommunens samlede udvikling. (mål fra By- og Centerstrukturen)
- Vi vil sikre, at udviklingen sker med et passende antal boliger i overensstemmelse med de lokale behov.
- Vi vil sikre en klog vækst, der tager hensyn til lokale værdier som f.eks. omkringliggende landskab, sammenhængen til eksisterende bebyggelse, infrastruktur, klima, natur- og miljøområder m.m.
- Vi vil understøtte en udvikling af levedygtige lokalsamfund i kommunes landsbyer ved, at udnytte deres lokale styrker og stedbundne potentialer til en god og bæredygtig udvikling.
Redegørelse
Ikast-Brande Kommune er en kommune i udvikling. Indbyggertallet vokser stabilt, og det samme gør antallet af virksomheder og arbejdspladser i kommunen. I en periode på 12 år (2012-2024) har kommunen oplevet en befolkningstilvækst på 5%. Den fysiske planlægning skal både være med til at sikre, at kommunen fortsat er interessant for nye tilflyttere, men også at dem, der allerede bor her, ønsker at blive boende. Vi skal derfor sikre, at kommunens byer har optimale rammer for en udvikling, der tager afsæt i byernes forskelligheder, kvaliteter, muligheder og interne relationer, og som samtidig bidrager til at styrke kommunens samlede udvikling. Den fysiske planlægning skal desuden sikre, at erhvervslivet og detailhandelen har de optimale rammer og muligheder for udvikling, så Ikast-Brande Kommune fortsat forbliver et attraktivt sted at drive forretning. Det er essentielt, at den fysiske planlægning – uanset om den omhandler boligudvikling eller erhvervsudvikling – sker under hensyntagen til natur, miljø og klima.
I takt med, at udviklingen og samfundsøkonomien ændrer sig og nye trends rammer markedet, kan der løbende opstå behov for nye arealudlæg til bolig- og erhvervsformål og tilretning af eksisterende kommuneplanlagte byområder. Det viser sig eksempelvis i en stigende interesse for at bo tættere i boligudstykninger med mindre boliger eller i områder i bymidterne med en højere bebyggelsesprocent, end der er mulighed for i de eksisterende kommuneplanrammer og lokalplanlagte områder. Det er kommunens ansvar at sætte den rette kurs for udviklingen. Udviklingen skal sikre byer i balance med attraktive boligområder og erhvervsområder med en variation i erhvervstyper og arealudlæg, der er tilpasset byernes og virksomhedernes forskellige behov.
Kommunens byer forandrer sig løbende. Planlægningen skal derfor fokusere på, om der er eksisterende byområder, der har potentiale til at blive fortættet eller omdannet til nye formål – f.eks. til boliger, centerfunktioner eller offentlige formål. Fortætning og omdannelse af byen rummer en række muligheder. Økonomisk kan fortætning tiltrække investeringer og dermed skabe nye bolig- og erhvervsmuligheder og styrke væksten. Der er f.eks. potentiale for, at eksisterende infrastruktur udnyttes mere effektivt. Tættere byområder kan reducere behovet for biltransport og dermed fremme cykling og gang og på den måde bidrage til reduceret CO2-udledning.
Renovering af den eksisterende bygningsmasse kan øge energieffektiviteten og bevare kulturarv, samtidig med at byen moderniseres.
Særligt Ikast og Brande rummer en kulturhistorie, som er vigtig at tænke ind i en eventuel byomdannelse. Omdannelse skal ske med respekt for den bymæssige sammenhæng og den bymæssige- eller bebyggelsesstruktur, den foregår i. Det vil sige, at der skal sikres gode byrum og gode forbindelser mellem den eksisterende by og omdannelsesområdet.
Fremtidig byudvikling
Ny byudvikling skal ske i overensstemmelse med eksisterende rammeudlæg i kommuneplanen samt udlagte byvækstarealer. I planlægningen skal det sikres, at der ikke udlægges større arealer til byudvikling, end der forventes at blive brug for. Udlæg af arealer til ny byudvikling skal være begrundet med faktiske behov og tage udgangspunkt i rummeligheden i eksisterende og allerede planlagte byområder.
Når kommunens byer udvikles, skal det ske i overensstemmelser med kommuneplanens by- og centerstrukturen og det vedtagne bymønster (link). Her er fastlagt en rollefordeling mellem kommunens byer og landsbyer. Bymønsteret angiver en opdeling af kommunens forskellige bysamfund efter deres indhold af funktioner, og er udtryk for byrådets langsigtede ønsker for udviklingen i kommunen.
I overensstemmelse med bymønsteret skal den fremtidige byudvikling primært placeres der, hvor efterspørgslen er størst – i kommunens hovedby Ikast og centerby Brande. Derudover skal det sikres, at lokalcenterbyerne Bording, Engesvang, Nørre Snede og Ejstrupholm har mulighed for en bolig- og erhvervsudvikling, som understøtter byernes behov. I landsbyerne udlægges der kun nye arealer til bolig- og/eller erhvervsudvikling i overensstemmelse med landsbyerne individuelle strategiske mål for udviklingen.
Kommuneplan 2025-2037
I Kommuneplan 2025-2037 sikrer byrådet, at der er udlagt byudviklingsarealer i kommunens 6 byer til minimum en forventet 8-årig periode. Det er ikke muligt i dag at spå om, hvordan byudviklingen vil være om bare 8-12 år. Der sker meget i disse år. Samfundet udvikles og befolkningen ændrer behov og vaner. Kommuneplanlægningen kan derfor løbende blive ændret med kommuneplantillæg, for at imødekomme de aktuelle behov.
Herunder er den forventede udvikling i hver af kommunens seks byer kort beskrevet. For Ikast og Brande er der desuden angivet langsigtede udviklingsområder og -retninger, som rækker ud over de næste 8 år. Det skal alene ses som et udtryk for en hensigtserklæring og giver en formodning om, i hvilken retning byerne forventes at udvikle sig fysisk under hensyntagen til natur, miljø og klima m.m. Arealerne kan have et meget langsigtet perspektiv, som går ud over kommuneplanperioden (2025-2037) og måske først vil komme i anvendelse om mange år. Arealerne kan f.eks. anvendes til bolig- fritids- og erhvervsformål eller anden type bebyggelse, der er nødvendig for et sammenhængende lokalsamfund.
Ikast har over de sidste 12 år (2012-2024) oplevet en stigning i indbyggertallet på 9%, så byen har dermed gennemgået større vækst end Ikast-Brande Kommune som helhed (5%). Igennem de senere år har der været en stigende interesse for nye boliggrunde til både åben-lave og tæt-lave boliger i nye boligområder i kanten af byen. Åben-lav boligbebyggelse er et villa- eller parcelhusområde, hvor boligtypen er fritliggende enfamiliehuse. Tæt-lav boligbebyggelse er en betegnelse for helt- eller delvist sammenbyggede enfamiliehuse i form af række-, dobbelt-, klynge- eller kædehuse. Der er desuden planlagt for flere etageboliger i den centrale del af byen.
Foruden interessen for nye boliger, er der en stor efterspørgsel på erhvervsgrunde til særligt produktionsvirksomheder, transport- og logistikvirksomheder.
Udlæg af nye byvækstarealer til boliger og erhverv i den tidligere Kommuneplan 2021-2033 har skabt grundlag for en boligudbygning i det nordlige Ikast ved Hagelskærvej, Ilskovvej/Åbrynet og Bangsvej samt nye erhvervsarealer ved Isenvadvej syd for Ikast. De nye, kommuneplanlagte bolig- og erhvervsområder, forventes at kunne dække efterspørgslen i en 8 til 12-årig periode. Der kan derfor blive behov for at inddrage nye arealer til bolig- og/eller erhvervsformål inden for kommuneplanperioden 2025-2037.
Byudvikling i Ikast har hidtil været begrænset af Herningmotorvejen mod syd. Med udviklingen af et nyt erhvervsområde ved Isenvadvej udvikles erhvervsarealerne fremadrettet syd for motorvejen. Storådalens natur- og landskabsinteresser mod nord og nordøst og kommunegrænsen til Herning Kommune mod vest danner stadig en begrænsning for udbygningen af boliger og erhverv. Derudover skaber byens placering ovenpå grundvandressourcer og terrænnært grundvand udfordringer ift. vandhåndtering og afledning af overfladevand fra hverdagsregn og større klimahændelser.
Langsigtet udviklingspotentiale
Den fremtidige byudvikling til nye boliger kommer i mange år primært til at foregå i det nordvestlige Ikast i området mellem Overgårdsvej og kommunegrænsen til Herning Kommune. Området er vurderet robust overfor byudvikling ift. naturinteresser og miljøhensyn, og området er mindre udfordret i forhold til overfladevand og grundvand sammenlignet med andre områder i og omkring Ikast. Derudover vil der fortsat være fokus på at fortætte og udnytte eksisterende arealer i byen herunder omkring bymidten - f.eks. uudnyttede rammeområder til boligformål ved Thrigesvej.
Den fremtidige byudvikling til erhverv vil fortsat foregå i et øst-vest gående bælte langs Herningmotorvejen i det sydlige Ikast samt i områderne langs indfaldsvejene Thomas Poulsens Alle, Jyllandsgade og Vestergade. I Kommuneplan 2021-2033 blev der udlagt et ca. 36 ha stort areal ved Isenvadvej syd for motorvejen til et nyt erhvervsområde. Området forventes at kunne imødekomme behovet for erhvervsgrunde i Ikast i kommuneplanperioden 2025-2037. Derudover vil der fortsat være fokus på at udnytte eksisterende arealer i byen til erhvervsformål, f.eks. uudnyttede rammeområder til erhvervsformål ved Europavej, Lene Haus Vej, Niels Bohrs Vej, Thomas Poulsens Alle og Nygade.
Arealudlæg i Kommuneplan 2025
På grund af den store restrummelighed i de udlagte byvækstarealer i Kommuneplan 2021-2033 er der ikke udlagt nye byvækstarealer til bolig- eller erhvervsformål i Ikast i Kommuneplan 2025-2037. Såfremt der viser sig et behov for nye byvækstarealer inden næste revision af kommuneplanen i 2029, kan der blive udarbejdet tillæg til kommuneplanen.
Brande har over de sidste 12 år (2012-2024) oplevet en stigning i indbyggertallet på 7%, så byen har dermed gennemgået større vækst end Ikast-Brande Kommune som helhed (5%). Igennem de senere år har der været en stigende interesse for nye boliggrunde til både åben-lave og tæt-lave boliger i nye boligområder i den sydligste del af byen. Områderne indgår i strukturplanen for Naturbydelen Brande Syd. Udlæg af nye boligområder i Brande Syd i Kommuneplan 2017 og Kommuneplan 2021, har skabt grundlaget for nye boligområder ved Nordlundvej, øst og vest for Hyvildvej og Christiansminde. Boligområderne forventes udbygget inden for en længere årrække og dækker således behovet for nye boliger i Brande i planperioden 2025-2037. Den løbende efterspørgsel på erhvervsarealer kan imødekommes inden for de udlagte erhvervsområder ved Borupvej/Herningvej, Sjællandsgade og nord for Midtjyske Motorvej ved Dørslundvej og Ejstrupholmvej/Grarupvej. Disse områder forventes også at kunne dække behovet for nye erhvervsvirksomheder i planperioden 2025-2037.
Langsigtet udviklingspotentiale
Den fremtidige byudvikling til nye boliger kommer til at foregå inden for allerede rammelagte arealer i Brande Syd eller andre arealer i overensstemmelse med strukturplanen. Det drejer sig om områder ved Nordlundvej, Christiansminde, Stjernevejen og områder vest for Hyvildvej. Udvikling til nye erhvervsvirksomheder skal ligeledes ske inden for allerede rammelagte erhvervsområder ved ved Borupvej, Dørslundvej, Ejstrupholmvej/Grarupvej, Nørre Askærvej, Lillebælt og Frihedevej. Derudover vil der fortsat være fokus på at udnytte eksisterende arealer i byen til boligformål, f.eks. uudnyttede rammeområder ved Østre Alle, Ejstrupholmvej, Dørslundvej, Solskrænten og Herningvej.
Arealudlæg i Kommuneplan 2025
På grund af den store restrummelighed i de udlagte byvækstarealer i Kommuneplan 2021-2033 er der er ikke udlagt nye byvækstarealer til bolig- eller erhvervsformål i Brande i Kommuneplan 2025-2037. Såfremt der viser sig et behov for nye byvækstarealer inden næste revision af kommuneplanen i 2029, kan der udarbejdes tillæg til kommuneplanen.
Lokalcenterbyerne Bording, Engesvang, Nørre Snede og Ejstrupholm har alle oplevet en befolkningstilvækst over de sidste 12 år (2012-2024), men i større eller mindre grad. I Nørre Snede har der været en vækst på knap 2 % og i Ejstrupholm lidt over 2 %. I Bording har der været en vækst på 4 %, mens Engesvang er den by i kommunen, som har oplevet mest vækst med knap 10 %. Særligt de nyere åben-lave boligudstykninger i det nordvestlige Engesvang omkring Emil Ernst Vej og Peter Svinths Vej og en tæt-lav boligudstykning ved Gl. Engesvangvej har været eftertragtede og er i dag fuldt udbygget. En nyere, attraktiv boligudstykning ved Kragelundvej vil sandsynligvis bidrage til, at befolkningstallet stiger yderligere de næste år.
Den fremtidige byudvikling til erhvervsvirksomheder i lokalcenterbyerne vurderes at kunne rummes inden for de eksisterende, rammelagte og uudnyttede erhvervsarealer, som forventes at kunne imødekomme behovet inden for planperioden 2025-2037. I overensstemmelse med bymønsteret kan erhvervsudviklingen i lokalcenterbyerne med fordel også ske på omdannede, funktionstømte erhvervsarealer. Desuden skal nye arealudlæg til erhverv henvises til landsby Pårup, som jævnfør bymønsteret er erhvervscenter for både Bording og Engesvang.
Efterspørgslen på nye boliggrunde i Bording, Nørre Snede og Ejstrupholm forventes at kunne imødekommes inden for de uudnyttede, rammelagte boligområder. For at dække det forventede behov for boliger i Engesvang, er der i Kommuneplan 2025-2037 inddraget et nyt byvækstareal i landzone i tilknytning til allerede rammelagte boligområder.
Såfremt der viser sig et behov for at udlægge nye bolig- eller erhvervsområder i lokalcenterbyerne inden næste revision af kommuneplanen i 2029, vil der blive vurderet overordnet på byernes samlede muligheder for byvækst, hvorefter der kan blive udarbejdet tillæg til kommuneplanen.
Engesvang
I Engesvang skal den fremtidige boligudbygning ske ved Kragelundvej i den nordvestlige del af byen. Det forventes, at den fremtidige, langsigtede udviklingsretning i Engesvang ligeledes vil ske i forlængelse af området. Erhvervsudvikling kan fortsat ske ved Løhdesvej i erhvervsområdet i den sydlige del af byen.
Tryk på kortet, for at se det i stort format.
Bording
I Bording skal den fremtidige boligudbygning ske i den nordlige del af byen i det rammelagte boligområder omkring Klochsvej/Agervænget og Klokkeblomsten/Smørblomsten. Erhvervsudvikling kan ske i erhvervsområdet ved Firhuse eller Fabriksvej.
Tryk på kortet, for at se det i stort format.
Nørre Snede
I Nørre Snede skal den fremtidige boligudbygning ske i den sydlige del af byen i de rammelagte boligområder ved Bavnehøj og Kildebakken. Erhvervsudvikling kan ske i erhvervsområdet vest for byen ved Fællesvej eller i erhvervsområdet ved Falkevej/Bredgade. 
Tryk på kortet, for at se det i stort format.
Ejstrupholm
I Ejstrupholm skal den fremtidige boligudbygning ske i den østlige del af byen i det rammelagte boligområde ved Ahornvej. Erhvervsudvikling kan ske i erhvervsområdet sydøst for byen ved Nørholmvej/Holmegårdsvej.
Tryk på kortet, for at se det i stort format.
Kommunes syv landsbyer Isenvad, Klovborg, Blåhøj/Gl. Blåhøj, Hampen, Gludsted, Uhre og Pårup skal fortsat være attraktive alternativer til de seks største byer i kommunen. I den fysiske planlægning vil Kommunen derfor sikre, at der fortsat er mulighed for en fysisk udvikling af bæredygtige og levedygtige landsbyer i kommunen. Udviklingen skal være med til at fastholde landsbyernes nuværende indbyggertal og modvirke negative effekter såsom fraflytning og forfald. Samtidig skal udviklingen muliggøre en positiv befolkningsudvikling.
For at fastholde landsbyerne som attraktive bosætningssteder vil vi sikre, at rammerne muliggør varierede boligtyper, der tilgodeser alle aldersgrupper og behov. Planlægningen skal desuden understøtte potentialet for lokalt iværksætteri. Landsbyerne skal være et godt sted at slå sig ned for f.eks. den selvstændige erhvervsdrivende håndværker, der her kan have en mindre virksomhed i forbindelse med boligen.
Kommunens landsbyer og mindre landsbybebyggelser rummer andre kvaliteter og andre muligheder end byerne. I landsbyerne er der typisk lidt længere til naboen, og andre rammer for det gode liv end i den tætte by. Her er fællesskabet og det nære miljø væsentlige faktorer for borgernes trivsel. Man kommer hinanden ved, og man er god til selv at tage et ansvar for udviklingen af lokalsamfundet.
Landsbyernes individuelle strategiske mål om at udnytte, udvide og/eller omdanne, skal danne grundlag for den fremtidige fysiske udvikling og bosætning i landsbyerne. Se mere om den strategiske planlægning for landsbyer under retningslinjer for Landsbyer: Link
Planlægningen for landsbyerne skal understøtte Byrådets Landsbypolitik og Byrådsvisionen "Fælles om udviklingen gennem lokalt initiativ".
FORSLAG I HØRING
Ændringer er i høring i forslag til Kommuneplan 2025-2037.Planstrategi 2023
Byrådets overordnede strategi for, hvordan vi vil arbejde med den fysiske udvikling i de kommende år.
Byrådets Vision 2030
Værd at vide om kommuneplanen
- Forslag til Kommuneplan 2025-2037 er i høring
- Oversigt over ændringer i forslag til kommuneplan 2025 2037
- Hvad er kommuneplanen
- Hvad betyder planen for dig
- Tillæg til kommuneplanen
- Miljøvurdering af kommuneplanen 2025-2037
- Planstrategi 2023
- Lovgrundlag og retsvirkninger
- Klagevejledning
- Ordforklaring
- Kontakt