Landsbyer

Retningslinjer for landsbyer

Retningslinjer

RETNINGSLINJER

En landsby karakteriseres ved at have mellem 200-1000 indbyggere.
Følgende seks landsbyer er afgrænset i kommuneplanen: Isenvad, Blåhøj inkl. Gl. Blåhøj, Hampen, Gludsted, Uhre og Pårup. Landsbyen Klovborg ligger i byzone og er ikke afgrænset.
Afgrænsninger af landsbyer skal finde sted på baggrund af samlede overvejelser om landsbyens karakter, struktur og mulige udvikling. Der skal gøres rede for de overvejelser, der ligger til grund for afgrænsningen og for, hvor meget byggeri, der beregnes plads til.
Landsbyernes individuelle strategiske mål om at udnytte, udvide og/eller omdanne, skal danne grundlag for den fremtidige fysiske udvikling og bosætning i landsbyerne.
I landsbyerne skal en evt. udbygning med nye boliger og erhverv, ske indenfor landsbyafgrænsningen eller byzonegrænsen. Udbygningen skal ske ud fra en helhedsvurdering af f.eks. natur- og miljømæssige forhold samt landskabelige, arkitektoniske, skalamæssige og kulturhistoriske værdier, så det sikres, at de nye boliger tilpasses den enkelte landsbys karakteristika og planlægningsmæssige bindinger.
I de afgrænsede landsbyer kan der som udgangspunkt og efter nærmere vurdering opføres enkelte nye boliger og erhvervsbyggeri indrettes et begrænset antal boliger i overflødiggjorte driftsbygninger, hvis de er egnede til boligformål ske en omdannelse af overflødiggjorte erhvervsarealer og erhvervsbyggeri til nye anvendelser, herunder boligformål
Af hensyn til bevarelsen af det stedlige landsby- og bygningsmiljø samt kirkeomgivelser, skal det vurderes, om der skal stilles særlige vilkår til placering og udformning af nyt byggeri, eller om ubebyggede grunde skal bevares på grund af deres kulturhistoriske fortælleværdi. I områder, der er udpeget som kulturmiljøer, skal der tages vidtgående hensyn til de kulturhistoriske værdier, som ligger til grund for udpegningen.
Strategier og planer for landsbyerne bør så vidt muligt tage udgangspunkt i en helhedsorienteret tilgang, der går på tværs af kommunens områder og tager udgangspunkt i lokale styrker, demografiske udvikling og potentialer.

Mål

MÅL

Vi vil i planlægningen understøtte:

en udvikling af levedygtige lokalsamfund i kommunes landsbyer ved, at udnytte deres lokale styrker og stedbundne potentialer til en god og bæredygtig udvikling
at der i de initiativtagende landsbyer er gode rammer for fællesskabet og samlingssteder, der aktivt bidrager til det lokale sammenhold. Vi vil ligeledes understøtte landsbysamarbejder, der kan bidrage til bedre rammer for fællesskabet
en positiv udvikling i landsbyerne i tæt samarbejde med LAG Ikast-Brande og Landdistriktsrådet.
de aktive borgere og ildsjæles initiativer gennem dialog og sparring.
lokale initiativer, der kan fremme borgernes trivsel, helbred, sundhed og robusthed.

Vi vil i planlægningen sikre, at:

der er mulighed for, at landsbyerne kan udbygge og/eller fastholde deres indbyggertal i overensstemmelse med landsbyernes individuelle strategiske mål
at landsbyernes fysiske udviklingsmuligheder altid er tidssvarende og tilgodeser byernes behov, ved at tilpasse landsbyafgrænsningerne efter behov
boligudviklingen i landsbyerne afstemmes efter deres størrelse og demografiske udvikling og giver mulighed for et varieret boligudbud der i de bæredygtige og aktive landsbyer vil være mulighed for at udstykke enkelte grunde på op til 2.000 m, hvor det efterspørges
der i landsbyerne fortsat er mulighed for at etablere mindre erhverv, der ikke belaster omgivelserne med unødige gener
der gennem en helhedsorienteret tilgang, tages hensyn til områdets væsentlige interesser som f.eks. natur, grundvand, landskab og kulturhistorie m.m., når der skal etableres ny bebyggelse og anlæg i landsbyerne
de aktive landsbyer er bæredygtige ved, at understøtte den nødvendige infrastruktur og offentlige service.

Vi vil i planlægningen arbejde for, at:

indtænke flere rekreative grønne områder og natur i nye bolig- og erhvervsområder i landsbyerne, for at fremme biodiversiteten og tilpasse områderne til fremtidens klimaudfordringer.
det omkringliggende landskab bliver et aktiv for landsbyen ved at synliggøre naturen og adgangen til den gennem frivillige aftaler med lodsejere.

Strategiske mål og udviklingen i landsbyerne:
Der er beskrevet strategiske mål for udviklingen i de 7 landsbyer Isenvad, Klovborg, Blåhøj, Hampen, Gludsted, Uhre og Pårup som kan læses på Landsbysiderne nedenfor.

Redegørelse

I Ikast-Brande kommune er der stor fokus på udvikling af bæredygtige og aktive landsbyer. I kommuneplanen har vi defineret syv landsbyer: Isenvad, Klovborg, Blåhøj, Hampen, Gludsted, Uhre og Pårup som har særlig erhvervscenter funktion. Bemærk, at Blåhøj Stationsby og Gl. Blåhøj i planmæssig sammenhæng betragtes som én landsby, Blåhøj. Tulstrup bliver i planmæssig sammenhæng ikke længere betragtet som en landsby, men som en bydel i Ikast. Vi definerer landsbyer, som byer, der har mellem 200 og 1000 indbyggere.

Byggeri ved landsbyer i landzone skal ske inden for de fastsatte landsbyafgrænsninger på kortet. Ved at afgrænse en landsby signalerer Byrådet, at der kan ske en begrænset udvikling inden for landsbyens afgrænsning. Der vil være mulighed for enkelte nye boliger, en butik til lokal forsyning og mindre erhvervsvirksomheder, der ikke er miljøbelastende. Nye bygninger, udstykninger m.m. skal tage hensyn til landsbyens karakter og kulturhistoriske elementer.

Klovborg ligger i byzone. De seks andre landsbyer, som ligger i landzone, er derfor afgrænset i kommuneplanen. I Pårup ligger der store erhvervsarealer, som er overført til byzone.

Der er fastsat rammebestemmelser for byggeri mv. i de enkelte landsbyer i kommuneplanens rammer for lokalplanlægningen. Du kan se kommuneplanrammerne ved at klikke her: Link

Når vi som kommune afgrænser en landsby, skal man undgå de miljøkonflikter, der kan opstå, når man bygger nær eksisterende landbrugsejendomme. Desuden er det vigtigt at tage hensyn til jordbrugs, råstof-, grundvands-, natur-, kultur- og landskabsinteresser.

Mindre bebyggelser
I kommunen er der en række mindre bebyggelser i landzone, som har under 200 indbyggere. De mindre bebyggelser er ikke omfattet af kommunens bymønster i By- og Centerstrukturen. Byrådet planlægger som udgangspunkt ikke for de mindre bebyggelser ud over de muligheder, der er i planlovens landzonebestemmelser. Ønsker om eksempelvis en ny bolig vil blive behandlet og vurderet som en landzonesag. Som udgangspunkt er det ikke foreneligt med zonebestemmelserne at opføre nye boliger i landdistrikterne.

Landsbypolitik
Ikast-Brande Kommune fik udarbejdet sin første landdistriktspolitik i 2011, og siden da er mange ting igangsat i landsbyerne og landdistrikterne, og meget er nået. Byrådet vedtog i 2024 en ny landsbypolitik, som tager udgangspunkt i Byrådets Vision 2030 "Ikast-Brande - Danmarks grønne erhvervskommune".

Den nye landsbypolitik rummer en række tiltag, som Ikast-Brande Kommune bidrager med, og en række tiltag, som Ikast-Brande Kommune forventer, at landsbyerne bidrager med. Kommuneplanens retningslinjer for landsbyer understøtter Byrådets Landsbypolitik og Byrådsvisionen "Fælles om udviklingen gennem lokalt initiativ". Det betyder, at kommuneplanens mål og retningslinjer fremmer, at det er landsbyernes egne borgerne, der skal drive udviklingen - med Kommunen som understøttende sparringspartner.
Landbypolitikken kan ses via link i højre side.

Strategisk planlægning for landsbyer
Kommuneplanen skal i henhold til Planlovens §§ 5c og 5d indeholde en strategisk planlægning, der sammenhængende tager stilling til muligheder for udvikling af landsbyer, under hensyn til lokale forhold. Kommuneplanlægningen for landsbyer skal:

understøtte en udvikling af levedygtige lokalsamfund i landsbyer,
fremme en differentieret og målrettet udvikling af landsbyer og
angive overordnede målsætninger og virkemidler for udviklingen af landsbyer.

I Ikast-Brande Kommune bor ca. 1/4 af befolkningen i landsbyer eller det åbne land. Ca. 7 % af befolkningen bor i en af kommunens syv landsbyer med mellem 200 og 1.000 indbyggere og 18 % bor i mindre landsbybebyggelser og på ejendomme spredt i det åbne land. Befolkningsudviklingen i landsbyerne er meget forskellig, hvor især Isenvad som kommunens største landsby stikker ud med en markant større befolkningstilvækst på knap 16 % end gennemsnittet på knap 6% for resten af kommunen. De øvrige landsbyer har enten haft en mindre tilvækst eller en tilbagegang på mellem 2-13 %. Et faldende indbyggertal behøver ikke at være et problem i sig selv, men massiv affolkning eller en hastigt forandret befolkningsudvikling kræver en særlig opmærksomhed og vil øge behovet for tilpasning og omstilling til en ny fysisk, social og demografisk virkelighed. Det er perspektiver, der er vigtige at have for øje i kommunens fysiske planlægning.

Tabel som viser udviklingen i landsbyerne fra 2015-2024 (baseret på Lois Statistik 2024) samt
hvilke strategiske mål "udnytte", "omdanne" og/eller "udvide" som gælder for de syv landsbyer.
Grønne tal betyder tilvækst, mens røde tal betyder afvikling.

Landsbyerne i Ikast-Brande Kommune har et relativt lavt indbyggertal, og det medfører at der ikke findes servicetilbud og detailhandel i alle landsbyerne. Der er forholdsvis korte afstande fra landsbyerne til arbejde, uddannelse, dagligvareindkøb og detailhandel samt kulturtilbud i kommunens hovedby Ikast, centerby Brande og lokalcenterbyer Bording, Engesvang, Nørre Snede og Ejstrupholm. Det betyder, at det i den strategiske planlægning for landsbyerne, ikke er et mål i sig selv at skabe en udvikling, som skal sikre bibeholdelse af skole- eller dagtilbud eller forhindre lukning af f.eks. dagligvarebutikker. Landsbyerne rummer andre kvaliteter og giver andre muligheder end de større byer. Fællesskabet og det nære miljø er væsentlige faktorer for borgernes trivsel. Man kommer hinanden ved, og man er god til selv at tage et ansvar for udviklingen af lokalsamfundet. I landsbyerne er der typisk lidt længere til naboen, og andre rammer for det gode liv end i den tætte by.

Landsbyerne i Ikast-Brande kommune skal være attraktive og skal være alternativer til de seks største byer i kommunen. I den fysiske planlægning vil Kommunen derfor sikre, at der fortsat er mulighed for en fysisk udvikling af bæredygtige og levedygtige landsbyer i kommunen. Udviklingen skal være med til at fastholde landsbyernes nuværende indbyggertal og modvirke negative effekter såsom fraflytning og forfald. Samtidig skal udviklingen muliggøre en positiv befolkningsudvikling.

For at fastholde landsbyerne som attraktive bosætningssteder vil vi sikre, at rammerne er tilstede for private boligudstykninger og varierede boligtyper, der tilgodeser både børnefamilier, enlige og ældre. Planlægningen skal desuden understøtte potentialet for lokalt iværksætteri og at landsbyerne er et godt sted at slå sig ned for f.eks. den selvstændige erhvervsdrivende håndværker, der her kan have en mindre virksomhed i forbindelse med boligen.

Den væsentligste forudsætning for at skabe en bæredygtig udvikling i landsbyerne er, at der er aktivitet. Det er ildsjælene og de aktive borgere, der skaber gode rammer for fællesskab og trivsel. Derfor vil vi gerne understøtte de aktive borgere og landdistriktsrådet bedst muligt. Det gør vi bl.a. gennem vores grundtilskud til landsbyerne, gennem vores forsamlingshuspulje samt gennem LAG Ikast-Brande, hvor landsbyerne kan søge midler til projekter.

Kommunens syv landsbyer har forskellige udviklingspotentialer grundet deres demografiske udvikling, geografiske placering og planlægningsmæssige bindinger. Der er derfor opstillet forskellige strategiske mål for hver landsby, som så skal danne grundlag for den fremtidige fysiske udvikling i den enkelte landsby. De strategiske mål for de enkelte landsbyer er baseret på faglige vurderinger og lokalt kendskab, men de har også taget udgangspunkt i dialog med repræsentanter fra landsbyerne og deres lokale input til den fremtidige fysiske udvikling.

Målene er fastsat ud fra tre overordnede, strategiske mål: - "Udnytte", "Omdanne" og/eller "Udvide":
Ved at "udnytte" eksisterende, planlægningsmæssige muligheder inden for landsbyen, kan der via huludfyldning eller ved anvendelse af uudnyttede arealer etableres enkelte nye boliger og erhverv.
Ved at "omdanne" eksisterende bygningsmasse, kan der skabes nye muligheder i udtjent, nedslidt og skæmmende byggeri og på arealer, som kan gentænkes til nye boliger eller anvendes til faciliteter som understøtter landsbyfællesskabet
Ved at "udvide" landsbyen arealmæssigt kan der skabes grundlag for nye byggemuligheder, som kan understøtte en fremtidig positiv befolkningsudvikling. Gennem mindre udvidelser af landsbyafgrænsningen og efterfølgende lokalplanlægning eller landzonetilladelser skabes mulighed for øget bosætning, på baggrund af en konkret efterspørgsel og private initiativer.

Byrådet vil meddele landzonetilladelse til enkelte boliger og/eller lokalplanlægge for mindre boligudstykninger inden for landsbyafgrænsningerne i overensstemmelse med landsbyernes strategiske mål og retningslinjer.

Som et led i den strategiske planlægning for landsbyer er der individuelle landsbysider med profiler for kommunens 7 landsbyer, som beskriver:

Landsbyen og dens kvaliteter og stedbundne potentialer
Strategiske mål for udviklingen
Demografisk udvikling
Planlægningsmæssige forhold og hensyn
Udviklingspotentiale

Forhold som fællesskab, landsbysamarbejder, pendlingsmuligheder, tilgængelighed til natur samt puljer og tilskudsordninger er faktorer som kan understøtte en positiv udvikling i landsbyerne. Derudover kan landsbyerne udviklingsplaner være driver for en udvikling lokalt.

Fællesskab
Nogle landsbyer kan med fordel udnytte den synergieffekt, der opstår mellem tætbeliggende landsbyer, fordi de tilsammen kan have gode servicetilbud til både eksisterende borgere og tilflyttere. I 2018 var Gludsted nomineret til Årets Landsby, hvilket netop skete på baggrund af landsbyens stærke fællesskaber, der blandt andet har sikret, at Gludsted i dag både har skole, børnehave og dagligvarebutik. I nabolandsbyen Hampen er der gode idrætsmuligheder med blandt andet hal og fodboldbaner. Det er vigtigt, at Ikast-Brande Kommune støtter op om landsbyernes stærke fællesskaber. Det er Ikast-Brande Kommunes målsætning, at landsbyerne generelt får en positiv befolkningsudvikling, så der kan blive endnu flere, aktive borgere.

Landsbysamarbejder
Da alle landsbyer ikke nødvendigvis kan tilbyde sine indbyggere alle de fritids- og kulturtilbud, der bliver efterspurgt, kan det være gavnligt at samarbejde med andre landsbyer eller byer. Et sådant samarbejde kan være med til at understøtte en bæredygtig udvikling i landsbyerne.
Ikast-Brande Kommune arbejder med en fleksibel planlægning i landsbyerne, som følger udviklingen og efterspørgslen i den enkelte landsby. Det betyder, at Byrådet er indstillet på at vedtage mindre ændringer i kommuneplanens landsbyafgrænsninger inden for planperioden 2025-2037, såfremt det er i overensstemmelse med de overordnede mål og retningslinjer for landsbyer samt den konkrete landsbys strategiske mål.

Pendlingsmuligheder
Nogle landsbyer ligger nær ved overordnede veje eller større byer. Her er som udgangspunkt en positiv befolkningsudvikling, hvilket understøtter muligheden for eksempelvis institutioner eller dagligvarebutikker. Hvis landsbyerne selv har fokus på de gode pendlingsmuligheder, kan det hjælpe dem i deres egne udviklingsplaner.

Tilgængelighed til natur
Generelt ligger landsbyerne tæt på fine naturområder. Der er således et godt grundlag for at styrke landsbyernes naturkvaliteter og adgangen til naturen, hvis man ønsker det og har fokus på det. Ved at sikre gode forbindelser ud i naturen, kan landsbyerne blive udgangspunktet for store naturoplevelser, både for nuværende beboere, tilflyttere og besøgende. Ikast-Brande Kommune kan i sin planlægning understøtte bedre adgangsveje til de nære naturområder og naturforbedrende projekter i landsbyernes nærområder. Samtidig kan der arbejdes for at trække naturen ind i landsbyen gennem grønne kiler. Det er Ikast-Brande Kommunes målsætning at øge synliggørelsen af landsbyernes tilgængelighed til nære naturområder og de muligheder, der er for at bosætte sig nær ved naturen. Dette kan bidrage til at øge eller fastholde befolkningstallet.

Puljer og tilskudsordninger
Den væsentligste forudsætning for at skabe en bære¬dygtig udvikling i landsbyerne er, at der er aktivitet. Det er ildsjælene og de aktive borgere, der skaber gode rammer for fællesskab og trivsel. Derfor vil vi understøtte de aktive borgere. Det gør vi bl.a. gen¬nem vores puljer og tilskudsordninger.

Landsbypuljen: Ikast-Brande Kommune uddeler hvert år grundtilskud til landsbyerne. Formålet er at skabe positiv udvikling i kommunens landsbyer til gavn for hele lokalsamfundet. For eksempel kan man søge midler til at etablere en offentligt tilgængelig legeplads eller til maling af det lokale forsamlingshus.

Alle landsbyer over 200 indbyggere og 12 mindre bebyggelser med under 200 indbyggere kan søge et årligt grundtilskud. De 12 mindre bebyggelser er: Christianshede St. By, Drantum, St. Thorlund, Munklinde, Smedebæk, Bording Kirkeby, Stubkjær, Faurholt, Moselund, Klode Mølle, Boest og Krondal.

LAG-midler til projekter: Staten har vedtaget en lokal udviklingsstrategi for LAG Ikast-Brande og har i den forbindelse tildelt LAG-midler til kommunen. Gennem LAG´en kan man søge midler til projekter, som bidrager til at skabe arbejdspladser og et rummeligt arbejdsmarked eller attraktive lokalområder og styrker bosætningen.

Pulje til landsbyfornyelse: Som led i regeringens Vækstplan DK har regeringen afsat midler til "Puljen til landsbyfornyelse", som kommuner kan søge til istandsættelse og nedrivning af faldefærdige boliger i byer med under 3.000 indbyggere og landdistrikter. Pulje til landsbyfornyelse skal bidrage til attraktive landsbymiljøer.

Udviklingsplaner
15 landsbyer og mindre bebyggelser benyttede sig i 2008 af Kommunens tilbud om at få en udviklingsplan med fokus på den lokale identitet, mål og indsatstemaer. Formålet med udviklingsplanen var at få et billede af landsbyens ønsker til den lokale udvikling. Landsbyerne pegede i deres planer på indsatstemaer, som de ville arbejde videre med lokalt.

Flere landsbyer har arbejdet videre med udviklingsplanerne og der er gang i mange spændende projekter og initiativer i landsbyerne.

Udviklingsplanerne for kommunens 7 landsbyer over 200 indbyggere kan ses via link i højre side. De øvrige udviklingsplaner for de mindre bebyggelser kan fås ved henvendelse til Plan og Udvikling.

Ikast-Brande Kommune reviderer ikke udviklingsplanerne i planperioden.

Omdannelseslandsbyer
Planloven giver kommunerne mulighed for, at udpege og afgrænse op til to omdannelseslandsbyer i kommuneplanen hvert fjerde år. Med planlovsændringen i 2024 gælder dette for landsbyer i områder med eller uden befolkningstilbagegang.

Kommunen vil i omdannelseslandsbyerne have videre rammer for at foretage en ny afgrænsning af en landsby og give landzonetilladelser til nye boliger m.v. inden for den nye afgrænsning, end hvad der gælder i øvrigt. Det er fortsat en forudsætning, at landsbyerne får en afgrænsning, så der ikke bliver mulighed for spredt bebyggelse i det åbne land. Det ikke er hensigten, at der skal ske egentlig byudvikling i disse landsbyer.

Ikast-Brande Kommune har ikke udpeget omdannelseslandsbyer i Kommuneplan 2025.

Ændringer i Kommuneplan 2025
Kommuneplan 2025-2037 bygger videre på eksisterende retningslinjer og udpegninger fra kommuneplan 2021-2033, men har samlet de tidligere to emner "Landsbyer og mindre bebyggelser" og "Strategisk planlægning for landsbyer". Der er arbejdet videre med den strategiske planlægning for landsbyer og der er opstillet individuelle, strategiske mål for udviklingen af landsbyerne. Derudover er der oprettet landsbysider for hver af de syv landsbyer.

Der har generelt ikke været behov for at inddrage nye arealer til bolig eller erhvervsudvikling i landsbyerne, da eksisterende arealudlæg muliggør nye boliger og erhverv. I Gludsted er der via en omfordeling af arealer rammelagt et nyt areal til boligformål inden for landsbyafgrænsningen. Der har været behov for at tilpasse kommuneplanens eksisterende landsbyafgrænsninger, der sætter den ydre grænse for, hvordan landsbyerne kan vokse. Ændringerne danner grundlag for, at der på et senere tidspunkt kan udlægges rammeområder og lokalplanlægges for boliger. Landsbyafgrænsningerne er revideret, hvor der er behov, ved justering af eksisterende afgrænsninger til de faktiske forhold og/eller mindre udvidelser i overensstemmelse med landsbyernes individuelle, strategiske mål.

Der er foretaget følgende ændringer:

Udvidelse af landsbyafgrænsningen i Isenvad, Gludsted og Uhre for at imødekomme yderligere befolkningstilvækst.
Reduktion og justering af landsbyafgrænsningen i Hampen, da der er forholdsvist store, uudnyttede arealer, som muliggør opførelsen af nye boliger.
Justeringer af landsbyafgrænsningen i Blåhøj/Gl. Blåhøj og Pårup, da der er uudnyttede arealer, som muliggør opførelsen af nye boliger inden for landsbyen.
Ingen ændringer af byzoneafgrænsningen i Klovborg, da der er uudnyttede arealer, som muliggør opførelsen af nye boliger inden for landsbyen.