By- og centerstruktur

1. Den fremtidige overordnede planlægning i kommunen skal tage udgangspunkt i by- og centerstrukturen og det udpegede bymønster.
2. Ikast er udpeget som hovedby.
3. Brande er udpeget som centerby.
4. Bording, Engesvang, Nørre Snede og Ejstrupholm er udpeget som by med lokalcenterfunktion.
5. Pårup er udpeget som landsby med erhvervscenterfunktion.
6. Byer, der har mellem 200 og 999 indbyggere, er udpeget som landsbyer.

MÅL

• Vi vil gennem planlægningen sikre, at udviklingen i kommunens byer og landsbyer understøtter det fastlagte bymønster.
• Vi vil sikre, at alle byer og landsbyer har mulighed for en passende udvikling, der samtidig bidrager til at styrke kommunens samlede udvikling.
• Vi vil arbejde for, at udviklingen i kommunens byer og landsbyer sammentænkes, ressourcerne bliver udnyttet bedst muligt og mest mulig synergi skabes.

I Ikast-Brande Kommune er der fastlagt en by- og centerstruktur med et bymønster for hele kommunen. Bymønsteret viser byernes rollefordeling. Byerne er inddelt i et hierarki, som er baseret på byernes størrelser, funktioner og forudsætninger samt den rolle, de skal udfylde til gavn for den samlede kommune.

Bymønsteret danner bl.a. grundlaget for, i hvilke byområder Kommunen kan udlægge nye arealer til byzone. Vores planlægning skal tage udgangspunkt i rollefordelingen mellem byerne.

Indbyggertal
Ikast-Brande Kommune har 42.737 indbyggere (pr. 1. januar 2024). Ca. 40 % af befolkningen bor i kommunens største by Ikast of 18% i kommunens næststørste by Brande. Samlet bor ca. 83 % af befolkningen i byer med over 200 indbyggere. Heraf bor ca. 16 % i en af de syv landsbyer. Det er derfor væsentligt for kommunen som helhed, at der også sker en gunstig udvikling andre byer end hovedbyen Ikast.

Kommunen har seks byer over 1.000 indbyggere (tal pr. 1. januar 2024):

1. Ikast med 17.151 indbyggere
2. Brande med 7.465 indbyggere
3. Bording med 2.395 indbyggere
4. Engesvang med 2.193 indbyggere
5. Nørre Snede med 1.919 indbyggere
6. Ejstrupholm med 1.724 indbyggere.

Herudover er der en syv landsbyer med mellem 200 og 1000 indbyggere, som primært ligger i landzone, samt en række mindre bebyggelser i landdistrikterne.

Rollefordelingen
Alle byer kan ikke have alt. Der vil være en naturlig rollefordeling, hvor nogle byer vil have nogle muligheder, som andre byer ikke har. Rollefordelingen tager bl.a. udgangspunkt i størrelse, geografi, nuværende serviceudbud, infrastruktur og øvrige udviklingstendenser.

Byerne vil i mange tilfælde understøtte hinanden f.eks. med hensyn til udbud af boligtyper, forskellige typer af erhverv, indkøbsmuligheder samt offentlige servicetilbud som skole, daginstitutioner, plejeboliger og kulturtilbud.

Kategorierne i kommunens bymønster fremgår herunder:

Hovedby
Ikast er hovedbyen. Byen ligger i byzone og adskiller sig fra kommunens andre byer ved at rumme funktioner, der har betydning for hele kommunen, herunder de centrale funktioner inden for offentlig administration samt overordnet privat og offentlig service.

Byen rummer institutioner og uddannelser, der også betjener borgere fra andre kommuner. Ikast har et bredt og varieret udbud af boliger og arbejdspladser samt udlæg af arealer til ny erhvervs-og boligudvikling. Ikast har kommunens største udlæg af rammer til detailhandel - både i forhold til dagligvarer og udvalgsvarer. Der er kollektive trafikforbindelser både regionalt og lokalt.

Centerby
Brande er centerbyen. Byen ligger i byzone og rummer mere privat og offentlig service end lokalcenterbyerne. Brande betjener også landsbyer i oplandet.

Brande har et bredt og varieret udbud af boliger og arbejdspladser. Der er udlagt arealer til ny erhvervs- og boligudvikling. Byen har detailhandelsrammer, der dækker behovet - både i forhold til dagligvarer og udvalgsvarer. Der er kollektive trafikforbindelser både regionalt og lokalt.

Lokalcenterby
Bording, Engesvang, Nørre Snede og Ejstrupholm er lokalcenterbyer. Lokalcenterbyerne ligger i byzone og har over 1.000 indbyggere. Serviceniveauet og udviklingsmulighederne tager udgangspunkt i byernes respektive styrker og behov.

De enkelte lokalcenterbyers funktioner kan sammentænkes i bysamarbejder med andre lokalcenterbyer. Inden for bysamarbejdet har borgerne adgang til overordnet privat og offentlig service, der også skal betjene oplandet. Lokalcenterbyerne har detailhandelsrammer, der dækker den enkelte bys og dens oplands aktuelle behov - både i forhold til dagligvarer og udvalgsvarer.

I lokalcenterbyerne kan erhvervsudviklingen med fordel ske på omdannede, funktionstømte erhvervsarealer. Der er ikke udlagt nye erhvervsarealer i Bording og Engesvang, fordi Pårup er erhvervscenter for de to byer. Der er kollektive trafikforbindelser mellem lokalcenterbyer og hovedbyen og i et vist omfang til andre byer.

Landsby med erhvervscenterfunktion
Pårup er en landsby med erhvervscenterfunktion. Landsbyen ligger delvis i byzone. Udviklingen sker primært i forhold til erhvervsudviklingen. I Pårup er der ikke nye arealudlæg til boligudvikling, men landsbyen har et større arealudlæg til erhverv med stort transportbehov i forbindelse med trafikknudepunkter. Pårup er også erhvervscenter for lokalcenterbyerne Bording og Engesvang. Pårup er afhængig af privat og offentlig service samt detailhandelsudbud i de større byer. I Pårup er der kollektiv trafik i et mindre omfang og oftest som en fleksibel løsning.

Landsby
Isenvad, Klovborg, Blåhøj/Gl. Blåhøj, Hampen, Gludsted og Uhre er landsbyer. Landsbyer er byer, der har mellem 200 og 999 indbyggere (definition ifølge Danmarks Statistik og vedtaget af Landsbykommissionen i 1980) og har mindre end 200 meter mellem husene. Landsbyerne ligger primært i landzone, men Klovborg og enkelte erhvervsområder i landsbyerne ligger i byzone.

Serviceniveau og udviklingsmuligheder i landsbyerne er differentieret med udgangspunkt i landsbyernes respektive styrker og behov. Landsbyerne har ikke nødvendigvis tilstrækkelig service til at dække det daglige behov. De er afhængige af privat og offentlig service samt detailhandels-udbud i andre landsbyer eller i de større byer. Landsbyernes funktioner kan derfor med fordel sammentænkes i klyngesamarbejder med andre landsbyer.

I landsbyerne er der kun udlagt nye arealer til boligudvikling, hvis der er behov. Der er mulighed for at etablere mindre erhverv, der ikke belaster omgivelserne væsentligt. I landsbyerne er der kollektiv trafik i det omfang, der er behov for og ofte som en fleksibel løsning.

Mindre bebyggelser
Mindre bebyggelser i landzone, som har under 200 indbyggere, er ikke omfattet af bymønsteret. De mindre bebyggelser er afhængige af privat og offentlig service samt detailhandelsudbud i landsbyerne eller de større byer. I kommuneplanen er der udlagt rammer til bolig- eller erhvervsudvikling i Drantum og Bording Kirkeby, men ikke i de øvrige bebyggelser. I de mindre bebyggelser er den kollektive trafik ofte en fleksibel løsning.

Relevante sider i kommuneplanen:
Du kan se kommuneplanrammer her
Du kan se retningslinjer og mål for byvækstarealer her
Du kan se retningslinjer og mål for landsbyer her