Byvækstarealer

RETNINGSLINJER

1. Det fremgår af kortet, hvilke nye byudviklingsområder i landzonearealer, der kan overføres til byzone ved lokalplanlægning.
2. Ny spredt bebyggelse i det åbne land skal undgås, derfor skal nye arealer til byformål som udgangspunkt placeres i byzone og kun i begrænset omfang som landzoneareal i afgrænsede landsbyer.
3. I kommuneplanlægningen skal det sikres, at nye områder til bymæssig bebyggelse støtter det eksisterende bymønster, og at der ikke udlægges større arealer til byudvikling, end der forventes at blive brug for. Udlæg af arealer til ny byudvikling skal være begrundet med faktiske behov og tage udgangspunkt i rummeligheden i eksisterende og allerede planlagte byområder.
4. Byvækst skal udlægges i umiddelbar tilknytning til eksisterende byzone og skal ske indefra og udefter, så der altid er sammenhæng mellem eksisterende og nye byområder. Grønne områder kan være en del af byvæksten. Arealer til virksomheder med særlige beliggenhedskrav kan lokaliseres uden for byerne - i erhvervsområder afgrænset i det åbne land.
5. Arealer der tages i anvendelse til byvækst, skal overføres til byzone ved lokalplanlægning, med mindre andet fremgår af kommuneplanens øvrige retningslinjer. Rækkefølgen af byvækstens udbygning fastlægges i rammerne for lokalområderne.
6. Overskydende areal til byformål i gældende kommuneplan tages enten ud af rammerne eller betegnes som byvækstområde på lang sigt, dvs. perspektivareal.
7. I beregning af arealbehov til boliger skal det tilstræbes ikke at bruge mere areal til nybyggeri end 1 ha pr. 10 boliger i byer på 8.000 indbyggere og derover og 1 ha pr. 7 boliger i mindre byer. Tilsvarende bør det lægges til grund for beregning af erhvervsareal og offentlig service, at arealbehovet højst bliver 1 ha pr. 3.000 m² etageareal. Herudover kan der udlægges areal til virksomheder med særlige beliggenhedskrav.
8. Afgrænsningen af byzonearealer skal tage hensyn til vandindvindingsinteresser, landskabelige og naturmæssige interesser, kulturhistoriske værdier, jordbrugserhvervet, og en hensigtsmæssig udnyttelse af trafik- og forsyningsanlæg. Desuden skal afgrænsningen tage hensyn til de arealer, der er udlagt til støjende aktiviteter.
9. Ved fastlæggelse af byudviklingsområder nærmere end 200m fra etablerede fordelingsledninger for naturgas skal der tages hensyn til områdeklasseregler fastsat af arbejdstilsynet.
10. Byudvikling skal som hovedregel kun foregå på den ene side af de overordnede veje, så yderligere lokal trafik på tværs af det overordnede vejnet så vidt muligt undgås. Der må som udgangspunkt ikke udlægges byzonearealer til erhvervsområder langs motorveje eller langs andre overordnede veje i det åbne land, løsrevet fra de eksisterende byer.
11. Naturområder i byudviklingsområder skal bevares med et mangfoldigt og varieret dyre- og planteliv. For byudviklingsområder, der indeholder områder til fremtidig natur eller til spredningsveje for dyr og planter, skal lokalplaner, der overfører området til byzone sikre, at dele af området friholdes for bebyggelse, og at der skabes en sammenhængende natur.

MÅL

• at skabe bedre og funktionelle byer
• at have større fokus på, hvordan vi kan omdanne byerne inden for de eksisterende rammer
• at sikre en klar grænse mellem by og land
• at beskytte det åbne land mod spredt bebyggelse.

De samlede arealer i kommunen er opdelt i tre zoner: Byzone, sommerhusområder og landzone. Det er en følge af zoneinddelingen, at udlæg af arealer til byvækst skal ske i byzone.

Planlægning for byvækst skal tage højde for, at kommunens areal er grundlag for en lang række interesser og samtidig er en begrænset ressource. Derfor skal arealudlæg til byvækst svare til det forventede behov indenfor den 12-årige planperiode og behovet skal opgøres efter en ensartet metode.

Byvækst forudsætter offentlige investeringer i kloakker, energiforsyning, infrastruktur, offentlig service mv. Den 12-årige planperiode er kommunernes redskab til at udvikle byer og lokalsamfund, fremme en effektiv udnyttelse af offentlige investeringer og skabe gennemsigtighed for virksomheder, borgere, investorer, nabokommunerne mv. om den planlagte fysiske udvikling.

Byzone omfatter den eksisterende bymæssige bebyggelse eller lokalplanlagte områder i kommunens byer, men som udgangspunkt ikke landsbyer.

I Ikast-Brande Kommune ligger der seks byer og én landsby i byzone: Ikast, Brande, Bording, Engesvang, Nørre Snede, Ejstrupholm og landsbyen Klovborg. Derudover er der gennem tiden overført erhvervsarealer til byzone i landsbyerne Pårup og Bording Kirkeby.

Nye byvækstarealer og byudvikling 
Udviklingen af byerne sker i et vist omfang gennem byomdannelse eller byfortætning, dvs. højere og/eller tættere byggeri. I Ikast-Brande kommune er efterspørgslen på nye parcelhusgrunde til åben-lave boliger, tæt-lave boliger og nye erhvervsarealer dog stadig mest dominerende. Der er imidlertid restrummelighed inden for de eksisterende kommuneplanlagte rammeområder, så der er ikke så stort et behov for at udlægge nye boligområder og erhvervsområder i Kommuneplan 2025. Derfor udlægges der kun ét byvækstareal til boligformål. Såfremt udviklingen betyder, at der bliver et øget behov for inddragelse af nye byvækstarealer, udlægges disse i tillæg til kommuneplan 2025-2037 i planperioden.

Nye arealer, som kommunen tager i brug til byvækst, skal som hovedregel ligge i tilknytning til eksisterende bymæssig bebyggelse i byzone. Overførsel af byvækstarealer i landzone til byzone sker ved lokalplanlægning.

Afgrænsningen af nye byvækstarealer tager udgangspunkt i det fastlagte bymønster (link på hjemmesiden) og er foretaget ud fra overvejelser om, hvordan byvæksten skal fordele sig mellem de enkelte byer. I overensstemmelse med det fastlagte bymønsters rollefordeling mellem byerne, skal de væsentligste fremtidige udlæg af arealer til byformål, herunder boligarealer og erhvervsarealer, finde sted i hovedbyen Ikast og i centerbyen Brande.

For bl.a. at begrænse inddragelsen af landbrugsjord, vil der ikke blive inddraget større arealer til byudvikling i kommuneplanlægningen end der er rimeligt i den 12-årige kommuneplanperiode 2025-2037. Byernes vækst vil desuden i videst muligt omfang ske i tilknytning til eksisterende byområder. Byvækstområder skal udnyttes indefra og ud, og der lægges vægt på, at lokalplanlægningen sikrer, at byerne til stadighed fremtræder som sammenhængende enheder.

De overordnede veje udgør ofte en naturlig afgrænsning mellem byen og det åbne land. Det er derfor som hovedregel vanskeligt at skabe en hensigtsmæssig og trafiksikkerhedsmæssigt forsvarlig sammenhæng mellem bydele på hver sin side af en overordnet vej. I nogle byer er vi dog udfordret af, at der er begrænsede udviklingsmuligheder, så det kan blive nødvendigt at fortsætte byudviklingen på tværs af overordnede veje.
I planperioden udbygges derfor et nyt erhvervsområde i Ikast beliggende syd for Herningmotorvejen.

Hensynet til natur, miljø og grundvand
I områder, der bliver inddraget til byudvikling, vil der ofte være et mindre omfang af naturarealer. Af hensyn til såvel naturarealernes indhold af dyr og planter som til det kommende byområdes kvalitet, er det vigtigt, at bevare naturarealerne og sikre et varieret dyre- og planteliv i området.

Lokalplanlægningen skal afveje hensynet til beskyttelsesinteressen med interessen for at udnytte arealer. I visse situationer kan Kommunen overveje en dispensation fra bygge- og beskyttelseslinjer.

Byvæksten skal også tilgodese de overordnede hensyn til beskyttelsen af grundvandet under byerne. Det er væsentligt, at byudviklingen tager hensyn til drikkevandsinteresserne. Særligt grundvandstruende aktiviteter må som udgangspunkt ikke blive placeret inden for OSD eller i vandværkernes indvindingsoplande. 

Restrummelighed og behov for boliger
Der er eksisterende og uudnyttede arealudlæg fra Kommuneplan 2021-2033 der kan dække kommunens samlede behov for arealer til boliger i den kommende 12-årige kommuneplanperiode 2025-2037.

Behovsberegninger baseret på en fremskrivning af historiske data om kommunens udvikling gennem de seneste 5 år viser, at der for kommunen som helhed, er behov for 2.314 nye boliger i de 6 byer i perioden 2025-2037. Heraf er der behov for de 60% nye boliger i hovedbyen Ikast (opgjort maj/juni 2024).

Med en rummelighed i eksisterende udlagte og uudnyttede boligområder på 209 ha, svarende til omtrentlig 2.338 boliger, er der en lidt større restrummelighed i arealerne til boliger end behovet. Der er imidlertid en skæv fordeling mellem udbud og efterspørgsel i de 6 byer. Der er et overudlæg af uudnyttede boligarealer i Brande og Ejstrupholm til henholdsvis 30 år og 16 år, og der mangler boligarealer i Ikast, Engesvang og Bording til at dække en forventet 12-årig periode. I Ikast kan vi forventeligt dække arealbehovet i 9 år, i Bording i 10 år og i Engesvang i 4 år. I Nørre Snede balancerer restrummelighed og behov. Ejerskabet af de uudnyttede boligarealer med en restrummelighed varierer mellem de 6 byer. Samlet set ejer Ikast-Brande Kommune 16 % af arealerne. 

Når der allerede er udlagt nok areal til at dække en forventet 12-årig periode i kommunen som helhed, er det jævnfør planloven ikke en mulighed at udlægge nye byvækstarealer til boliger, med mindre Byrådet omfordeler arealer fra de eksisterende, udlagte byvækstarealer.
Ikast-Brande Kommune revurderer behovet for udlæg af nye byvækstarealer til boliger og erhverv hvert 4. år i forbindelse med revisionen af kommuneplanen, det vil sige igen i 2029.

Tabel 1 viser restrummeligheden i Kommuneplan 2021-2033 sammenholdt med behovet for boliger i en 12-årig periode i de 6 byer og i kommunen som hele.


Tabel 2 viser hvor mange års behov arealudlæg til boliger i Kommuneplan 2021-2033 forventes at kunne dække i de 6 byer og kommunen som hele.

Restrummelighed og behov for erhverv 
Et servicetjek i 2024 med kortanalyser og besigtigelser af alle kommunens eksisterende erhvervsområder har vist, at der er et samlet bruttoareal på 360 ha uudnyttede arealer til erhvervsformål i kommunen. Ikast-Brande Kommune vurderer, at der er et reelt uudnyttet nettoareal på ca. 317 ha, når arealer med bindinger og restriktioner er fratrukket. Heraf ligger 34% i Ikast, 30% i Brande og 16% i Pårup. Derudover er der forholdsvis store, uudnyttede arealudlæg i Nørre Snede, som på sigt kan komme i spil til en eventuel omfordeling af erhvervsarealer.

I henhold til bymønsteret skal de væsentligste fremtidige udlæg af erhvervsarealer ske i hovedbyen Ikast og i centerbyen Brande. Derudover er der store udlæg af erhvervsarealer i Pårup, som er en landsby med erhvervscenterfunktion, hvor udviklingen primært skal ske i forhold til erhvervsudviklingen.

Ikast-Brande Kommune har ikke beregnet behovet for erhverv, på samme måde som for boliger, da der ikke på samme vis er valide, historiske data og opgørelser på virksomhedstyper og arealforbrug. Da erhvervsarealer opgøres i hektar, og de dækker over alle typer virksomheder med stor variation i arealbehov, er det svært at forudse et realistisk arealbehov til virksomheder fremadrettet. Ikast-Brande Kommune har derfor foretaget en subjektiv vurdering, som viser, at der er nok erhvervsarealer til at imødekomme en forventet erhvervsudvikling i de 6 byer, indtil kommuneplanen bliver revideret igen om 4 år i 2029. Der udlægges derfor ikke nye byvækstarealer til erhverv i Kommuneplan 2025-2037.
 

Tabel 3 viser restrummeligheden i uudnyttede erhvervsarealer i byerne, og den procentvise andel som byernes restrummelighed udgør af kommunens samlede restrummelighed til erhverv. Bruttotallet udgør det samlede uudnyttede erhvervsareal, og nettotallet udgør det reelle uudnyttede areal som kan benyttes til erhverv.

Arealudlæg i kommuneplan 2025
I Ikast-Brande Kommuneplan 2025-2037 udlægges kun ét nyt byvækstareal i Engesvang, som skal overgå til boligområde i byzone. Da analyser viser, at der ikke er belæg for merudlæg, sker udlægget af byvækstarealet ved en omfordeling af eksisterende, uudnyttede boligarealer.

I Ikast, Brande, Bording, Nørre Snede og Ejstrupholm kan den forventede boligudvikling i minimum 8 år ske inden for eksisterende rammelagte byzonearealer.  

Der udlægges ikke nye byvækstarealer til erhverv i Kommuneplan 2025-2037.
I forbindelse med kommuneplantillæg til Kommuneplan 2021-2033, er der udlagt 3 nye byvækstområder til boliger og 2 nye byvækstområder til erhverv. De fem områder indgik ikke den samlede kommuneplan 2021-2033, men er medvirkede årsag til, at der ikke udlægges flere nye byvækstarealer i Kommuneplan 2025.

Nederst på siden under "Dokumenter" kan du finde et kort, der viser byvækstarealet i Engesvang.
Under retningslinjen Arealer til forskellige byformål kan du læse mere om det nye arealudlæg i Engesvang.