Strategisk planlægning for bymidter

RETNINGSLINJER

1. Udviklingen af bymidten i Ikast og Brande skal ske i overensstemmelse med bymønsteret for de to byer og i overensstemmelse med de udarbejdede Udviklingsprincipper for Ikast Midtby og Brande Midtby.

2. Ved udarbejdelse af strategier og planer for bymidten i Ikast og Brande bør

• • der tages udgangspunkt i byernes struktur, stedbundne kvaliteter, muligheder og udfordringer
  • borgere, erhvervslivet og lokale interessenter søges inddraget i processen
  • der så vidt muligt tages udgangspunkt i en helhedsorienteret tilgang, der går på tværs af kommunens afdelinger.

MÅL

1. Vi vil gennem planlægningen sikre, at udviklingen i Ikast og Brande er med til at fremme levende bymidter.

2. Vi vil gennem planlægningen sikre, at udviklingen i bymidterne understøtter det fastlagte bymønster, herunder Ikasts rolle som hovedby og Brandes rolle som centerby.

Den 1. januar 2024 blev der indført nye bestemmelser i planloven om strategisk planlægning for bymidter. Ændringen betyder, at der i kommuneplanlægningen skal foretages en helhedsorienteret strategisk planlægning for kommunens bymidter. Kravet gælder for bymidten i byer med mellem 4.000 og 20.000 indbyggere. 

Den strategiske planlægning skal fremme udviklingen af levende bymidter og styrke den kommunalpolitiske dialog med borgere, erhvervsliv, foreninger og frivillige om bymidternes udvikling. Med ”bymidten” menes det centrale område i byen, hvor der er en tæthed og variation af en række bymidtefunktioner, som f.eks. butikker, kulturtilbud, privat og offentlig service. Afgrænsningen af, hvilket område den strategiske planlægning for bymidten skal omfatte, kan tage udgangspunkt i kommuneplanens detailhandelsmæssige afgrænsning af bymidten, men det er også muligt at arbejde strategisk med et større eller mindre område.

I Ikast-Brande Kommune følger den strategiske planlægning bymønsteret, så der arbejdes strategisk med udviklingen af bymidterne i kommunens hovedby Ikast med et indbyggertal på 17.151 (inkl. Tulstrup) samt centerbyen Brande med et indbyggertal på 7.465. Kommunens fire lokalcenterbyer (Bording, Engesvang, Nørre Snede og Ejstrupholm) har mellem 1.724 og 2.395 indbyggere og er dermed ikke omfattet. Indbyggertal er opgjort af Danmarks Statistik pr. 1. januar 2024.

I Kommuneplan 2025-2037 er der derfor udpeget strategiske bymidter i hhv. Ikast og Brande. Den strategiske planlægning for bymidter og udpegningen af de to strategiske bymidter tager udgangspunkt i de tidligere udarbejdede Udviklingsprincipper for Ikast Midtby og Udviklingsprincipper for Brande Midtby. I den forbindelse blev der afgrænset en bymidte i hver af de to byer. Den strategiske bymidte er dermed ikke identisk med kommuneplanens detailhandelsmæssige afgrænsning af bymidterne i Ikast og Brande. 

Udviklingsprincipperne blev udarbejdet i 2020 og 2021 i umiddelbar forlængelse af Byrådets Planstrategi 2019, hvor der var fokus på attraktive midtbyer i Ikast og Brande. Udviklingsprincipperne anviser en overordnet retning for udviklingen og udgjorde en kobling til Ikast-Brande Kommuneplan 2021-2033, hvor principperne delvist blev omsat til rammebestemmelser. Udviklingsprincipperne angiver overordnede principper, som i forhold til Ikasts og Brandes bebyggede miljø og fysiske planlægning kan være retningsgivende for udvælgelse og prioritering af kommende planer, projekter og initiativer i byerne, offentlige såvel som private. Udviklingsprincipperne er blevet til i et tæt samarbejde med arbejdsgrupper, bestående af repræsentanter for byernes borgere, foreninger og erhvervsliv. Med andre ord dem, som kender byerne bedst. 

Fokus i den strategiske planlægning for bymidter er, hvordan vi får bedre midtbyer i kommunes to største byer, Brande og Ikast. Vi vil have mere fokus på midtbyernes kvaliteter og potentialer, og vil skabe bedre rammer for byomdannelse og aktiviteter i midtbyerne. Alt sammen for at få mere liv ind i midtbyen.

Andre retningslinjer i kommuneplanen spiller tæt sammen med den strategiske planlægning for bymidter, og skal bidrage til at sikre en god udvikling i Ikast og Brande. Det drejer sig om kommuneplanens retningslinjer for by- og centerstruktur, detailhandelsstruktur, arealer til forskellige byformål, byfornyelse og byomdannelse og kulturhistoriske værdier.

De udarbejdede Udviklingsprincipper blev suppleret med forslag til konkrete initiativer, planer og projekter, som kan prioriteres og realiseres i den takt, det viser sig muligt. Ikast-Brande Kommune er sammen med private aktører i fuld gang med en række projekter, som skal være med til at fremme udviklingen af levende bymidter i Ikast og Brande. 

Ikast strategiske bymidte:

Ikast er kommunens største by, men er også en nyere by. Selv om byen har sin oprindelse som en lille kirkeby, var det først med anlæggelse af jernbanen og tekstilindustriens opblomstring, at udviklingen tog fart og formede byens strukturer til det, de er i dag. 

Ikast er kommunes hovedby, og byen adskiller sig fra kommunens andre byer ved at rumme funktioner, der har betydning for hele kommunen, herunder de centrale funktioner inden for offentlig administration samt overordnet privat og offentlig service. Byen rummer desuden institutioner og uddannelser, der også betjener borgere fra andre kommuner. Ikast har et bredt og varieret
udbud af boliger, virksomheder og arbejdspladser samt udlæg af arealer til ny erhvervs- og boligudvikling. Byen har kommunens største udlæg af rammer til detailhandel – både i forhold til dagligvarer og udvalgsvarer. Der er kollektive trafikforbindelser, både regionalt og lokalt.

Ikast er i dag en aktiv by i vækst, med et velfunderet erhvervsliv. Byen har meget at byde på, men har også nogle udfordringer og et uudnyttet potentiale. De senere år har særligt detailhandelen i midtbyen været udfordret af konkurrencen fra Herning og den stigende internethandel – med tomme butikslokaler som følge. I dag er der ikke en entydig oplevelse af et centrum i Ikast. De klassiske centrumkvaliteter, vi forbinder med en handelsby, er fragmenteret, og nærmest bortvendt hinanden. Strøgcenteret, som indeholder størstedelen af Ikast’s handelsliv, har hovedindgangen vendt mod torvet, men er både fysisk og mentalt adskilt fra torvet af den brede Østergade. 

Den strategiske bymidte i Ikast tegner sig omkring hovedhandelsgaden, som er det overdækkede strøgcenter på Strøget, som løber fra Rådhuset/Rådhustorvet og Ikast Kirke i syd til Stationen og stationsområdet i nord. Mod øst og vest afgrænses området af gadeforløbene Nørregade og Villavej samt Kirkegade og Danmarksgade. Den strategiske bymidte udgør et område, som rummer de primære bymidtefunktioner med udvalgsvare- og dagligvarehandel, kulturliv, caféer og restaurationer, hotel, rådhus, Kirke, bibliotek, torve og pladser til udendørs ophold og parkering samt centrale beliggende bynære boligområder.

Udviklingen af bymidten i Ikast skal ske med afsæt i syv overordnede udviklingsprincipper, som udstikker en retning for, hvordan Strøgcenteret, og de nærmeste gader kan styrkes. En fælles retning, som alle interessenter kan tage del i at realisere. Udviklingsprincipperne giver anvisninger på, hvordan
byens aktører bedst forholder sig til de udfordringer og muligheder, midtbyen står overfor.

De syv udviklingsprincipper for Ikast er:

1. Midtby for hele Ikast
2. Koncentreret center og gode boligområder
3. Boliger for alle
4. Bygninger for byen
5. Rum til ophold
6. Tilgængelighed for alle
7. Kort og langt sigt

Brande strategiske bymidte:

Brande er kommunes næststørste by. Byen har gennem historien formet sig fra en beskeden kirkeby til en voksende handels- og serviceby, som udvikledes til at blive en rig og blomstrende stationsby, hvis identitet står stærkt i Brande i dag. Bymidten er stadig kendetegnet af stationsbyens strukturer og de mange mondæne og flotte bygninger langs hovedgaden Storegade, sidegaderne og Torvet, som opstod i årene efter jernbanens ankomst.  

Brande er kommunens centerby og rummer mere privat og offentlig service end lokalcenterbyerne, og betjener også landsbyer i oplandet. Brande har et bredt og varieret udbud af boliger og arbejdspladser. Der er udlagt arealer til ny erhvervs- og boligudvikling, herunder i Naturbydelen Brande Syd. Byen har detailhandelsrammer, der dækker behovet - både i forhold til dagligvarer og udvalgsvarer og der er kollektive trafikforbindelser både regionalt og lokalt. 

Brande er en aktiv by kendetegnet af entreprenante og driftige virksomheder og profiler, som har været med til at forme byen til det, den er i dag. Byen og bymidten er kendt for sin kulturhistorie og gavlmalerier, der sammen med ildsjælene og de energiske ”branditter” samt byens store virksomheder er det første mange forbinder med Brande.

Den strategiske bymidte i Brande tegner sig omkring hoved handelsgaden Storegade og det centralt beliggende torv, men breder sig også over sidegaderne mod nordøst til Stationsvej, jernbanen og området ved kulturstedet Remisen. Mod sydvest afgrænses området af Brande Å og vejforløbet Strømmen samt området omkring det nyere Skole og kulturhus Artium.

Udviklingen af bymidten i Brande skal ske med afsæt i fire, centrale udviklingsprincipper, som viser en retning og giver anvisninger på, hvordan byens aktører bedst forholder sig til de udfordringer og muligheder, midtbyen står overfor. 

De fire, centrale udviklingsprincipper for Brande er:

1. En fælles indsats skal udvikle en attraktiv, aktiv og levende midtby, der udtrykker ”Det nye Brande”.
2. Med deres variation i størrelse, karakter og indhold skal midtbyens forskellige byrum invitere til en mangfoldighed af aktiviteter og oplevelser.
3. Trafikal tilgængelighed skal gøre det let og attraktivt at komme ind til - og rundt i - Brande midtby.
4. Bykvalitet er bokvalitet. Brande midtby skal tilbyde høj bokvalitet for børn og voksne og for familier og enlige.

Se udviklingsprincipperne og virkemidler for udviklingen af Ikast og Brande i boksene nedenfor.

Syv udviklingsprincipper for Ikast:

1.  Midtby for hele Ikast

Midtbyen skal være det centrum, som borgere i hele Ikast vælger til, når de søger en byoplevelse, der adskiller sig fra livet i boligkvarteret, i erhvervsområdet eller i de mindre oplandsbyer.

• Ikast er kommunens største by og rummer kvaliteter og muligheder, som ikke findes andre steder i kommunen. Ved at udvikle og iscenesætte det, der gør byen særlig, kan den styrke udviklingen i resten af kommunen.
• Ikast har flere knudepunkter for aktivitet udenfor midtbyen. F.eks. spiller skoler og fritidsanlæg en vigtig rolle for hverdagslivet i de nyere bydele. Men der er kun én midtby, og rollen som midtby for hele Ikast skal tages alvorligt og dyrkes med konkrete tiltag.
• Særligt besøgsorienterede funktioner placeres i midtbyen, hvis det er muligt. Tænk midtbyen først.
• Brug synergi og samspil imellem de forskellige funktioner i Ikast til at skabe nyt liv i midtbyen.
• Midtbyen skal afspejle byens identitet og markere sig som signatur for hele Ikast.

2.  Koncentreret center og gode boligområder

Bykvartererne med deres forskellige karakter og særpræg er med til at give fornemmelsen af en varieret og oplevelsesrig Ikast midtby. Ved at fremhæve det særlige understreges både intensiteten i handelscentret og det trygge og mere private i boligkvartererne.

• Karakter og særligt miljø i bymidtens forskellige kvarterer skal dyrkes og markeres. I boligkvartererne skal der tages hensyn til beboerne, her er det deres hverdag der skal prioriteres. Centerområdet, den kommercielle del af midtbyen, skal derimod være inviterende, livligt og pulserende. Her prioriteres kunder og besøgende.
• Butikker og torvehandel skal koncentreres i Strøgcentret og den helt centrale del af Vestergade – Østergade. Særligt besøgsorienterede funktioner placeres i midtbyen, hvis det er muligt. Tænk midtbyen først.
• De funktioner, der skaber liv i midtbyen, skalprioriteres. En tæt og kompakt midtby skal fremmeintensitet og byliv. Byliv skaber handel.
• En tur ad Strøget skal have en klar og tydeligbegyndelse og slutning.
• De steder, hvor fodgængerruter, stier og torvekrydser hinanden, skal markeres som knudepunkter. Her skal man have en fornemmelse af, at dersker noget.

3.  Boliger for alle

Stadig flere ønsker at bo i en by. Både unge, ældre og børnefamilier finder her mange af de kvaliteter, der hører med til det gode hverdagsliv. Blandede boligtyper appellerer til blandede beboergrupper og stimulerer et mangfoldigt og harmonisk bymiljø.

• En varieret beboersammensætning er forudsætningen for et levende og aktivt byliv.
• En forudsætning for en varieret beboersammensætning er, at der er et udbud af forskellige boligtyper og -størrelser.
• Bykvalitet skal være tilstede for alle boliger.

4.  Bygninger for byen

Både de enkelte bygninger og den samlede bebyggelsesstruktur har afgørende betydning for byens funktion og for byoplevelsen. Det er bygningerne, der definerer gaderum og pladser, samtidig med at de fortæller om, hvad der sker bag facaden. 

• Ethvert byggeprojekt skal spille positivt ind i udviklingen af Ikast midtby. Det gælder bådebyggeriets skala, funktion og bygningstype.
• Der skal være opmærksomhed på sammenhængen til den eksisterende bebyggelse og imellem de enkelte nybyggerier.
• Byggeprojekter skal forholde sig til det konkrete sted, den eksisterende bebyggelse, naboerne, grundens beskaffenhed og rolle i byen.
• Midtbyens arkitektoniske interessepunkter spiller en særlig rolle i bybilledet og skal derfor være genstand for en særlig behandling.

5.  Rum til ophold

Der er pres på byens rum, når der både skal være torve og pladser, der kan lægge ramme til de store festdage, trygge opholdsarealer til midtbyens beboere, attraktive cafémiljøer til kunderne og parkering til alle. 

• Opholdsarealer i form af attraktive, værdiskabende byrum tæt på butikker og andre besøgsmål og rolige, trygge opholdsarealer i tilknytning til de mange nye boliger skal prioriteres på lige fod med parkeringspladser.
• Der skal være fokus på facadernes betydning for byrummets kvalitet på samme måde, som der er fokus på belægninger, beplantninger og inventar.
• Der skal være mere grønt i midtbyen, både i den lille skala, i det nære miljø og i form af byparker og større sammenhængende grønne områder.

6.  Tilgængelighed for alle

Tilgængelighed til Ikast midtby handler om, hvordan man kan komme ind til midtbyen og dens forskellige funktioner. Det er vigtigt, at man kan orientere sig, at det er let at komme ind og komme rundt.

• Det skal være enkelt og ukompliceret at komme ind til Ikast midtby, ligesom det skal være problemfrit for både bilister, cyklister og fodgængere i alle aldre at komme rundt i midtbyen.
• Det skal være let at parkere.
• Fodgængerforbindelser skal byde på oplevelser og inspirere til bevægelse.
• Udformningen af veje og stiforbindelser skaltage højde for fremtidens transportformer.

7.  Kort og langt sigt

Visionen for Ikast midtby realiseres ikke fra den ene dag til den anden. Det kræver et langt sejt træk at få udviklingsspiralen drejet i den rigtige retning. Samtidig er det afgørende, at der hele tiden er synlige tegn på, at der sker noget, at midtbyen netop er så levende og attraktiv, som det kommer til udtryk i den fælles vision. Derfor skal princippet være, at der på én gang arbejdes kort- og langsigtet.

• Udviklingsprincipperne for Ikast midtby skal være retningsgivende for de enkelte projekter og initiativer, private såvel som offentlige, og for den løbende kommune- og lokalplanlægning.
• Midlertidighed og forsøg skal bruges som strategisk værktøj i udviklingen af Ikast midtby. Det skal være muligt at prøve nye tiltag af, før der investeres i permanente anlæg. Udover at forsøg og prøvetiltag hurtigt kan give en selvstændig oplevelse som kortvarig begivenhed, baner de vejen for mere langsigtede investeringer og en ønsket udvikling.
  
  

Virkemidler for udviklingen af Ikast bymidte:

Der er gang i mange spændende initiativer, og der arbejdes på flere projekter, som skal være med til at styrke midtbyen. I kommuneplanperioden skal følgende projekter være med til at fremme en levende bymidte:

• Borger- og bibliotekshus (Frie bymidter)
  Projektet har til formål, at etablere et Borger- og bibliotekshus i det nuværende rådhus, for dermed at skabe en ny dynamik i bymidten, så der kan opstå mere synergi mellem Strøgcenteret, rådhustorvet, det kommende Borgerhus, Føtex og kirken. 
  Projektet er støttet af statslige midler fra forsøgsordningen med frie bymidter til medfinansiering af fornyelse og etablering af lokale velfærdsfunktioner i bymidten.
• Visionsplan for Strøgcenteret og omkringliggende gader og byrum
  Visionsprojektet bygger videre på renoveringen af Strøgcentret fra 2022-2023 og har til formål, at udvikle en bæredygtig plan for at bevare og fremtidssikre en levende og befolkningsrig bymidte. Et af initiativerne er at introducere nye funktioner i bymidten, herunder flere boliger, der kan styrke handelslivet og skabe mere aktivitet omkring Strøgcentret, samt grønne elementer, der kan sammenbinde området.
  
  
• Den røde tråd - om tekstilindustrien i Ikast-Brande 
  Projektet har til formål at synliggøre og levendegøre Ikast og Brandes tekstilindustrihistorie og kunst gennem et inddragende format, der integrerer kunst, byforskønnelse og interaktiv formidling. Der er i første omgang skabt en interaktiv platform, som via QR-koder fortæller historier om Tekstilindustriens historie i Ikast og gavlmalerierne i Brande. Der arbejdes videre med projektet, som også skal være med til at understøtte byjubilæet i Brande i 2025 (850 år) og Ikast i 2027 (150 år).

Fire udviklingsprincipper for Brande:

1.  Den attraktive, aktive og levende midtby

En fælles indsats skal udvikle en attraktiv, aktiv og levende midtby, der udtrykker ”det nye Brande”.

• Dyrk de kunstneriske, de skæve og de internationale kendetegn, lad dem i højere grad vise ”det nye Brande”.
• Placer de besøgsorienterede funktioner i midtbyen.
• Koncentrer butikker omkring Torvet, i Storegade og de centrale gadestrækninger.
• Prioriter funktioner, der blander bruger-/aldersgrupper, og funktioner, der overlapper hinanden som f.eks. kunsten og det kommercielle, musikken og motionen.
• Planlæg for forskellige dage og sæsoner jf. streetart-festival, f.eks. internationale temauger.
• Brug synergi og samspil til at skabe nyt liv i midtbyen.
• Gør skolen og det aktive fritidsliv til en del af bylivet, brug byens rum i undervisningen.
• Fasthold engagementet gennem events og eksperimenter, involver foreninger, institutioner og grupper. Inddrag bylivsgeneratorerne, f.eks. skolen, skaterklubben og motionsløberne.

2.  De inspirerende byrum

Med deres variation i størrelse, karakter og indhold skal midtbyens forskellige byrum invitere til en mangfoldighed af aktiviteter og oplevelser.

• Fastlæg en rollefordeling imellem byens forskellige rum og lad den definere grundlaget for en indretning af byrummene.
• Inddrag flere af midtbyens rum i streetart- o.a. kunstneriske aktiviteter.
• Indret fysiske anlæg på en måde, der gør det muligt for den nye skole, Urban Street Zone og andre bylivs generatorer at indgå i et aktivt samspil med midtbyen.
• Bring aktiviteterne inde i bygningerne ud på gaden som allerede caféerne gør det. Ryk tilsvarende de udendørs aktiviteter ind i tomme butikslokaler o.a., f.eks. torvehandel, læsesal, IT-værksted.
• Omdan det traditionelle, passive ophold til noget socialt og aktiverende.
• Etabler små mødepladser ved indgangene til midtbyen (jf. Dalgas torv og Møllers plads).
• Inddrag området omkring åen mere aktivt i bylivet.
• Nyindret Torvet efter en fleksibel plan med fokus på intimitet, hygge og beplantning og med vægt på rumdannelse og grønt bymiljø.
• Brug midlertidighed som strategisk værktøj. Prøv nye tiltag af, før der investeres i permanente anlæg

3.  Den tilgængelige midtby

Trafikal tilgængelighed skal gøre det let og attraktivt at komme ind til - og rundt i - Brande midtby.

• Marker indkørslerne til Brande midtby mere tydeligt, særligt fra øst.
• Prioriter forbindelser gennem midtbyen på tværs af banen.
• Afmærk trafiksikre cykelruter gennem midtbyen.
• Fremhæv forbindelser, stier, porte og smutveje, imellem de enkelte byrum.
• Lad kunstneriske støttepunkter og -forløb invitere til bevægelse i midtbyen.
• Marker et blå-grønt bånd gennem byen.
• Styrk forbindelserne ud til naturen og landskabet omkring Brande.

4.  Den gode bosætningsmidtby

• Bykvalitet er bokvalitet. Brande midtby skal tilbyde høj bokvalitet for børn og voksne og for familier og enlige.
   
  Lad befolkningsudviklingen afspejle sig i byens indretning og boligudbygning. Midtbyen skal være attraktiv for både børn og voksne, enlige og familier.
• Stil høje kvalitetskrav til boligerne og til udearealerne.
• Giv mulighed for at indrette boliger i stueetagen tættere på Torvet, end det er tilladt i dag.
• Planlæg for en strategisk fornyelse af områderne nord og syd for Storegade.
• Udpeg mulige områder for opførelse af nye, attraktive midtbyboliger.
• Viderefør karréstrukturen i ny bebyggelse, hvor det har betydning for gaderummet.
• Viderefør den sammenhængende bebyggelsesstruktur langs Storegade og radialgaderne.
• Lad nybyggeri i den bevaringsværdige del af stationsbyen understøtte det oprindelige bygningsudtryk og de karakteristika, der er fremherskende vedr. bygningshøjder, facadelængder, tagform, materialer m.v.
• Fastsæt et kodeks for byggeri i Storegade herunder nybyggeri, om- og tilbygninger.
  
  

Virkemidler for udviklingen af Brande bymidte:

Der er gang i mange spændende initiativer, som skal være med til at styrke Brande og midtbyen. I kommuneplanperioden skal følgende projekter være med til at fremme en levende bymidte:

• Gennembruddet
  Projektet har til formål, at transformere Brande fra ”Købstad til Mødestad”. Et konkret gennembrud i bystrukturen skal skabe en sammenhængende, opdateret bymidte ved at bringe den gamle merkantile midtbyforside ved Torvet i tæt kontakt med den rekreative bagside med Brande Å, skole- og kulturhus, hal, leg og ophold.
  
  Projektet er et partnerskab mellem kommunen, Real Dania og lokale interessenter og erhvervsdrivende. Læs mere om Gennembruddet under emnet Byfornyelse og byomdannelse.
  
  
• Udbygning af nye boligområder 
  Udbygningen af nye, attraktive boliger i Naturbydelen Brande Syd og i ”Det Grønne Plus” centralt beliggende på den tidligere Præstelundskoles arealer, skal være med til at tiltrække nye borgere til byen og understøtte et aktivt og levende byliv.
  
  
• Den røde tråd - om tekstilindustrien i Ikast-Brande
  Projektet har til formål at synliggøre og levendegøre Ikast og Brandes tekstilindustrihistorie og kunst gennem et inddragende format, der integrerer kunst, byforskønnelse og interaktiv formidling. Der er i første omgang skabt en interaktiv platform, som via QR-koder fortæller historier om Tekstilindustriens historie i Ikast og gavlmalerierne i Brande. Der arbejdes videre med projektet, som også skal være med til at understøtte byjubilæet i Brande i 2025 (850 år) og Ikast i 2027 (150 år).