Gå til hovedindhold

Fiskeri

Information om fiskeri fra offentlige arealer i kommunen.

17. mar. 2021
  • Læs op

Indhold

    Fiskeri fra offentlige arealer langs vandløb og søer
    Ikast-Brande Kommune er grundejer ved en række vandløb samt nogle søer. Ved disse steder er der mulighed for at fiske gratis med fiskestang.
    Nederst på siden kan du se en oversigt over, hvor du kan fiske frit i kommunen med statslig fisketegn. Husk, at sikre dig, at du står på den rigtige side af vandløbet, da Ikast-Brande Kommune ikke alle steder er bredejer på begge sider af vandløbet. 

    Det er kun tilladt at fiske langs Ikast-Brande Kommunes offentlige arealer i følgende perioder:

    Sted  Start  Slut 
    Storå 1. marts 31. oktober 
    Brande Å opstrøms Brandlundvej 1. marts 31. oktober
    Holtum Å 16. april 15. oktober
    Brande Å nedstrøms Brandlundvej 16. april  15. oktober
    Motorvejssøerne Hele året, men vær opmærksom på fredningstiderne!


    Lystfiskeri langs privatejede vandløbsstrækninger og i søer

    Lystfiskeri fra privatejede strækninger langs vandløb er ofte udlejet til sportsfiskerforeninger, og kræver normalt indløsning af fiskekort eller lign.
    Lystfiskeri i privatejede søer kræver altid tilladelse fra den enkelte bredejer.

    N.B. Forfodring og anvendelse af feeder er forbudt i alle søer beliggende i Ikast-Brande Kommune. 
    Derudover findes flere Put & Take fiskesøer, tryk på link for at se en oversigt over søerne.

    Fisketegn
    Lystfiskere i aldersgruppen 18-65 år skal have det statslige fisketegn for at fiske. Det gælder også for gratis fiskeri på de nævnte strækninger i Ikast-Brande Kommune.

    Læs mere og køb fisketegn på www.fisketegn.dk

    Fredningstider og mindstemål
    Generelle fredningstider samt mindstemål på de enkelte fiskearter skal overholdes - læs nærmere  på fiskeristyrelsen hjemmeside - mindstemål og fredningstider 

    Der kan være lokalt fastsatte fredningstider, særlige bestemmelser og mindstemål i enkelte vandløb, bl.a.  - Skjern Å og Karup Å læs nærmere på de respektive lystfiskerforeningers hjemmesider:
    Skjern Å
    Karup Å 

    For at få at mere information om den enkelte strækning, kan du trykke på strækningen, på kortet. 

    • De blå streger viser, hvilken side Ikast-Brande Kommune er bredejer på.
    • Den grønne streg viser, hvor der er frit fiskeri ved søer.
    • De røde streger viser, hvor der ikke er frit fiskeri.