Tværgående projekter
Her finder du en oversigt over de tværgående projekter i Ikast-Brande Kommune
Erantis er et projekt i hjemmepleje og sygepleje i Ikast-Brande Kommune.
Ikast-Brande Kommune oplever, at nuværende styringsværktøjer og flere organisatoriske forhold giver utilsigtede virkninger, og paradokserne står i kø. Medarbejdernes faglige og personlige potentialer forløses kun delvist, og borgernes potentialer indgår utydeligt på den enkelte dag.
Ambitionen for projekt erantis er at udvikle en model til danske kommuner, der kan styrke omsorg og nærvær i ældreplejen og inspirere til en ny retning for ældreområdet i Ikast-Brande Kommune.
Læs mere om projekt erantis
Fælles fremtid på tværs, som den boligsociale helhedsplan for Stadion Allé (afd. 11) og Østbyen (afd. 630) kaldes, var et samarbejde mellem Ikast-Brande Kommune, Ikast Andelsboligforening samt Bomidtvest. Helhedsplanen var gældende fra 2019-2022 og byggede på gode erfaringer fra den første helhedsplan fra 2015-2018 med samme navn. Helhedsplanens overordnede formål var, at de to boligområder bliver attraktive og trygge bydele for beboerne og byens borgere, hvor egne og lokale ressourcer anvendes til at sikre trivsel og kontinuerlig udvikling. Det samlede budget for den seneste fireårige periode var op 12,4 mio. Heraf blev 8,6 mio. finansieret af Landsbyggefonden. Bomidtvest og Ikast Andelsboligforening har medfinansieret med til sammen 1,9 mio. kr., og det samme beløb har Ikast-Brande Kommune. Kommunens medfinansiering er sket i form af kommunale medarbejdertimer.
Nedenfor kan du se en lille film på 4 minutter, der viser, hvad der er sket i projektet.
Fælles fremtid på tværs er nu afsluttet, men det tætte samarbejde mellem Ikast-Brande Kommune, Ikast Andelsboligforening og Bomidtvest fortsætter.
Se video om projektet.