Demensstrategi
I 2015 vedtog Byrådet i Ikast-Brande Kommune den første demensstrategi ”Et værdigt liv med demens”.

Demensstrategien "Sund hele vejen - et værdigt liv med demens" for 2019-2022 tager udgangspunkt i erfaringerne fra arbejdet med den første demensstrategi, National Demenshandlingsplan 2025, samt Byrådets vision 2018-2025.
Demensstrategien "Sund hele vejen - et værdigt liv med demens" præsenterer de indsatser, kommunen vil arbejde med i de næste 4 år, for at imødekomme det øgede antal mennesker med demenssygdomme, der forventes i de kommende år. Fokusområderne til strategien er fremkommet via involvering af forskellige interessenter herunder Ældreråd, frivillige, politikere, pårørende og fagpersoner.
Demensstrategien præsenterer 7 fokuspunkter:
- Personen kommer i første række
- Forbyggelse og tidlig opsporing
- Støtte og rådgivning
- Bevægelse og aktiviteter
- Demensvenlige samfund og boliger
- Viden, værktøjer og kompetencer
- Sammen om demens - hele vejen