Erhvervs- og Iværksætterstrategi

Et stærkt erhvervsliv er meget afgørende for den fortsatte vækst i Ikast-Brande Kommune. I denne strategi bliver et af Byrådets seks pejlemærker – ”Danmarks erhvervskommune” foldet ud.

Der er en række tiltag, som måske ikke umiddelbart er selvfølgeligheder, men som vi hver dag kæmper for er en selvfølge, at vi leverer til vores virksomheder og borgere. Det er blandt andet det, der gør, at Ikast-Brande Kommune i 2020 for 10. gang blev kåret af Dansk Industri – og ikke mindst medlemmerne – til Danmarks
bedste erhvervskommune.

Men vi hviler ikke på laurbærrene. Flammen i kommunens byvåben betyder, at der er gang i udviklingen både hos virksomhederne og iværksætterne, og Ikast-Brande Kommune er til for at finde løsninger, vejlede og servicere alle.

Ikast-Brande Kommune vil fortsat være kendt for den kommune, hvor virksomhederne har de bedst mulige vilkår for at drive og udvikle deres virksomheder, og vil derfor styrke indsatsen på de områder, hvor kommunen har indflydelse på rammerne for virksomhedernes konkurrencesituation.

Strategien er udarbejdet af §17,4-udvalget – strategi for erhverv og iværksætteri, som har holdt møder med repræsentanter fra virksomhederne og iværksætterne. Den indeholder en kort beskrivelse af ”Rigets tilstand” samt en række strategiske indsatser, som Ikast-Brande Kommune fremover vil have fokus på. Til strategien
hører en række konkrete handlinger, som hvert 2. år bliver evalueret af Udviklings- og Erhvervsudvalget (tidligere: Erhvervs-, Vækst- og Bosætningsudvalget).

Strategien kan kun realiseres gennem stærkt lokalt engagement samt et tæt samarbejde og bygger således på en tolkning af verdensmål nr. 17, som Byrådet i Ikast-Brande Kommune har valgt at arbejde videre med.

Godkendt i Byrådet den 21. juni 2021

Ikast-Brande Kommune er en erhvervskommune. Erhvervsudvikling er en forudsætning for vækst både i forhold til beskæftigelse, bosætning og deraf afledte skatteindtægter. Derfor har byrådet disse fem erhvervsrettede indsatsområder:

• Byrådet ønsker at understøtte „det, der virker” i samarbejdet mellem virksomheder og kommune. Der er fokus på de forhold, virksomhederne ser som de væsentligste grunde til, at Ikast-Brande Kommune fortsat kan være Danmarks erhvervskommune nr. 1.
• Byrådet vil fremme diversitet blandt virksomhederne og understøtte styrken ved at have en virksomhedsstruktur, der består af både store, mellemstore og små virksomheder inden for et bredt branchefelt.
• Byrådet vil samarbejdet med virksomheder, der arbejder med grøn omstilling.
• Byrådet ønsker at være på forkant med de miljø– og klimamæssige udfordringer og have fokus på bæredygtighed, cirkulær økonomi, håndtering af vand og affald.
• Byrådet ønsker at styrke incitamentet for iværksætteri også med fokus på digitalisering og teknologi.

I 2020 blev Ikast-Brande Kommune for 10. gang kåret som Danmarks mest erhvervsvenlige kommune. Det kommer ikke af sig selv, men skyldes bl.a., at der ikke stilles spørgsmålstegn ved, at rammevilkårene for erhvervslivet skal være i orden.

Det er en selvfølge, at virksomhederne og iværksætterne oplever god og ordentlig service, ikke kun på erhvervsområdet, men i hele kommunen.

Det er en selvfølge, at der er erhvervsbyggegrunde i hele kommunen. Der vil ikke altid være udvidelsesmuligheder, der hvor en virksomhed ligger, men så vil vi altid kunne komme med andre løsningsmuligheder.

Det er en selvfølge, at infrastrukturen – både den fysiske og den digitale – er i orden. Ikast-Brande Kommune ligger tæt på motorveje og har et vidt forgrenet vejnet og relativ let adgang til tog- og busforbindelser. Og internettet og mobilmaster er udbredt i hele kommunen.

Det er en selvfølge, at virksomhederne og iværksætterne i Ikast-Brande Kommune kan drage nytte af viden både fra universiteterne og fra de nationale viden- og erhvervsklynger.

Ikast-Brande Kommune er allerede på landkortet som en attraktiv og dynamisk erhvervskommune – landets bedste - og det skal den fortsat være. Det er en selvfølge, at kendskabet til erhvervskommunen Ikast-Brande, hvor der er spændende virksomheder og mange jobmuligheder, øges yderligere.

• Ikast-Brande Kommune vil fastholde og udvide dialogen med virksomhederne om forhold af betydning for virksomhedernes fortsatte udvikling – det gælder både Ikast-Brande Kommune, Erhvervsrådet, Erhvervshus Midtjylland og arbejdsmarkedets parter.
• Desuden vil kommunen fastholde en kompetent og hurtig sagsbehandling over for virksomhederne.
• I forbindelse med Kommuneplan 2021-2033 er der udlagt over 400 ha til erhvervsjord spredt over hele kommunen. Områderne ligger primært i Ikast, Brande, Pårup, Hestlund og Nørre Snede, mens mindre områder under 20 ha findes i Ejstrupholm og Bording.
• Der er fokus på at styrke både den fysiske og den digitale infrastruktur og transport.
• Indsatsen for at styrke samarbejdet mellem uddannelsesinstitutionerne og virksomhederne skal øges yderligere, blandt andet via formidling af studenterprojekter, studenterpraktik, camps og forskning-udviklingssamarbejde mv. Det gør vi bl.a. ved at arbejde tæt sammen med AU Herning, Lifestyle og design Cluster, DAMRC m.fl. samt at indgå i projekter, som bl.a. projekt Videnbro.
• Ikast-Brande Kommune vil brande kommunen som ”Danmarks Erhvervskommune” – det skal være gennemgående i hele vores kommunikation og ske i et tæt samarbejde med virksomhederne.
• Indsatsen, hvor virksomheder og kommunen sammen fortæller de gode historier om kommunen, og hvorfor virksomhederne anbefaler andre virksomheder at etablere sig i Ikast-Brande Kommune, skal styrkes.

I flere år har virksomheder i Ikast-Brande Kommune ment, at kommunen skal prioritere arbejdskraft højere end f.eks. infrastruktur og skatter, jf. DI’s årlige erhvervsklimaundersøgelse. Efterspørgslen efter kvalificeret arbejdskraft er intensiveret, og konkurrencen om talenterne vil vokse i årene frem. Allerede i dag opretter virksomheder filialer i de store byer for at kunne tiltrække den højtuddannede arbejdskraft, men heldigvis er virksomhederne også gode til at tiltrække både dansk og udenlandsk arbejdskraft til Ikast-Brande Kommune. Med det internationale miljø, den internationale skole og IB på Ikast-Brande Gymnasium er der store muligheder for at tiltrække familier fra udlandet.

Arbejdskraftens uddannelsesniveau i Ikast-Brande Kommune hænger naturligt sammen med erhvervsstrukturen. Der er således en stor andel af ufaglærte og faglærte og en mindre andel af personer med en videregående uddannelse. Der er dog vækst i andelen med en videregående uddannelse, idet fremstillingsvirksomhederne også er begyndt at efterspørge højtuddannet arbejdskraft.

Ikast-Brande Kommune er en markant pendlingskommune med en nettoindpendling på godt 2.000, og jo højere uddannelsesniveau des mere tilbøjelig er man til at pendle til en arbejdsplads i en anden kommunen, end den man er bosat i.

Der er en stor risiko for fremtidig mangel på arbejdskraft i flere brancher. For at imødegå den udfordring er det nødvendigt, at så mange unge som muligt gennemfører enten en erhvervsfaglig uddannelse eller en videregående uddannelse. For at flere skal gennemføre en erhvervsuddannelse, er det nødvendigt, at der er praktikpladser til de unge, og at frafaldet fra erhvervsuddannelserne mindskes.

Flere virksomheder tager et socialt ansvar og skaber plads til de svageste på arbejdsmarkedet. Det sker både ved, at virksomheder inkluderer udsatte medborgere i arbejdsfællesskaber og ved, at der etableres socialøkonomiske virksomheder.

Ikast-Brande Kommune vil styrke den forsyningskæde, der er med til at sikre kvalificeret arbejdskraft til virksomhederne og medvirke til at flere tager en efteruddannelse.

Ikast-Brande Kommune ønsker at fremme bæredygtig vækst, social ansvarlighed og øget livskvalitet.

• Ikast-Brande Kommune har siden 2006 arbejdet med Entreprenørskabsskolen, som har til formål at udvikle en kultur i undervisningen, erhvervslivet, foreningslivet, kulturlivet og familien, der gør det muligt at opfylde visionen om, at Ikast-Brande Kommune er stedet, hvor børn og unges læring bygger på innovation, kreativitet og iværksætterlyst. Samtidig med et stærkt fokus på at de unge tager en ungdomsuddannelse. Samarbejdet mellem folkeskolerne og de lokale virksomheder ønskes endnu tættere, hvilket vil blive udfoldet i den kommende ungestrategi.
• Vi fokuserer på ægtefællejob og tiltrækning og fastholdelse af hele familier.
• Vi samarbejder med relevante uddannelsesinstitutioner m.fl. om markedsføring af jobmulighederne i kommunens virksomheder.
• Vi samarbejder med eksterne aktører, så vi kan tiltrække og fastholde arbejdskraften i kommunen.
• Efteruddannelsestilbuddene skal styrkes.
• For at styrke bosætningsindsatsen bliver der i udvalgte lokalområder med mange udlændinge oprettet eksempelvis sproggrupper, mødregrupper, mentorfamilier eller andet, hvor danskere og udlændige kan mødes, og hvor der på den måde kan skabes et bedre kendskab til det danske samfund det danske sprog og til det pågældende lokalområde.
• I samarbejdet mellem virksomheder og kommunen skal der skabes gode løsninger, så virksomhederne opnår balance på både den sociale og den økonomiske bundlinje. Det er ambitionen at samarbejde med så mange virksomheder som muligt om et inkluderende arbejdsmarked, hvor alle borgere får mulighed for at bidrage med det, de kan ved at indgå i arbejdsstyrken i eksempelvis deltidsstillinger.

Hosekræmmeri, som var et vigtigt erhverv i 1800-tallet på den jyske hede, udviklede sig til egentlige tekstilvirksomheder i år 1900. De var altså datidens iværksættere. Der kom for alvor gang i tekstilindustrien i 1930’erne, og i 1960’erne steg produktionen eksplosivt.

Der har altså været en lang tradition for iværksætteri, men til trods herfor placerer Ikast-Brande Kommune sig i feltet af midtjyske kommuner kun lidt over midten, når det gælder etableringsraten, som er andelen af nye virksomheder i forhold til eksisterende virksomheder. Til gengæld er de nye virksomheder, som bliver etableret, rigtig gode til at overleve både efter 3 år og efter 5 år. Her ligger overlevelsesraten både over landsgennemsnittet og regionsgennemsnittet.

Ikast-Brande Kommune ønsker et dynamisk iværksættermiljø, hvor iværksætteraktiviteten kan bidrage til økonomisk vækst og øget beskæftigelse. De nye virksomheder har ofte en idé til et nyt produkt, en ny serviceydelse eller en ny produktionsmetode, hvilket er med til at styrke erhvervsudviklingen. 

Vi ønsker at give mulighed for Spin-in, som skaber vækst mellem to virksomheder – f.eks. en etableret virksomhed og en videnbaseret iværksætter, Spin-out, hvor en eksisterende virksomhed har en idé eller et produkt, som kan startes i en selvstændig virksomhed, og naturligvis iværksættere, som kommer med en helt ny idé eller nyt produkt.

Ikast-Brande Kommune vil have ekstra stor fokus på iværksætteri i de kommende år. Vi vil blandt andet:

• udvikle og facilitere et netværk af mentorer og Business Angels, som kan støtte iværksætterne med sparring og kapital.
• fremme samarbejdet med aktørerne i erhvervsfremmesystemet om at skabe målrettede vækst- og udviklingsforløb for iværksætterne.
• understøtte muligheden for iværksættermiljøer rundt i kommunen.
• styrke iværksættercaféer, hvor der er både er mulighed for vejledning af erhvervskonsulenter og sparring blandt iværksættere.
• opdyrke og udvikle samarbejdet på mellem af det etablerede erhvervsliv, uddannelses- og videninstitutioner og iværksættere.
• styrke iværksættervejledningen også på de kontorfællesskaber m.m. som findes i Ikast-Brande Kommune.
• synliggøre tilbuddene til iværksætterne yderligere. Iværksætteri og hjælpen til iværksættere skal fremhæves på blandt andet kommunens hjemmeside

En stærk miljø- og klimaindsats har ikke kun stor betydning for borgernes sundhed og trivsel, men er også med til at fremme kommunens konkurrenceevne og attraktivitet.

Forretningspotentialet i den grønne omstilling er stadig stigende. Mange efterspørger nye grønne og teknologiske løsninger, der skal reducere CO2-udledningen.

Ikast-Brande Kommune har valgt at arbejde med verdensmålene 12, 13 og 17. Netop de 3 mål rummer Ikast-Brande Kommune rigtigt godt. Verdensmål 12 fokuserer ikke kun på vores forbrug af produkter, men også på hvordan de er produceret.

Klimaforandringer er et menneskabt fænomen, og Verdensmål 13 beskriver, at vi skal bekæmpe  klimaforandringer og mindske CO2-udslippet. Det er en langsigtet investering i en bedre fremtid, og en investering i grøn omstilling kan samtidig give vækst og jobmuligheder, især inden for energisektoren, hvor Ikast-Brande Kommune er stærkt specialiseret. Vindenergi er en af flere nøgler til indfrielse af de nationale ambitioner om at nedbringe CO2-aftrykket frem mod 2030.

”Vi kan, hvis vi vil”, kunne godt være et gammelt slogan for Ikast-Brande Kommune, som er fyldt med ildsjæle, og hvor vi nok selv skal gøre noget, hvis der skal ske noget. Men der sker mest, hvis vi gør noget sammen, og det er netop det, Verdensmål 17 handler om.

Ikast-Brande Kommune vil især understøtte og samarbejde med de virksomheder, som producerer på en ansvarlig, grøn måde – eller stiller krav til, at deres produkter er produceret på en sådan måde.

I Ikast-Brande kommune er der produktion til verdensmarkedet af såvel møller, gear og styring, og Byrådet har en klar politisk aftale om at stå last og brast ved opsætning af møllerne i vores egen geografi. Ikast-Brande Kommune bidrager således til den grønne omstilling – ikke bare ved at understøtte virksomhederne
i branchen, men også ved at fremme opsætning af vindmøller på land, selvfølgelig med fokus og respekt for de borgere, som bor i nærheden.

Ikast-Brande Kommune er også klar til at understøtte den teknologiske udvikling, hvor vi kan, for det er teknologiske landvindinger, som skal sikre målopfyldelsen om et betydeligt mindre CO2-aftryk.

• Der skal i erhvervsservicen være ekstra fokus på udviklingen af virksomhedernes grønne forretning.
• I regi af DK2020 vil Ikast-Brande Kommune kunne facilitere en arbejdsgruppe af virksomheder i kommunen og repræsentanter fra kommunen. Gruppen skal have fokus på grøn omstilling af energiforbruget (vindmøller til virksomhederne, hvordan føres overskudsvarme tilbage etc.)
• Byrådet arbejder aktivt for at understøtte virksomheder inden for vedvarende energi, herunder fremme de rette rammebetingelser i forhold til testfaciliteter, alternative energiformer m.v.
• Ikast-Brande Kommune er fra 2021 blandt DK2020-kommunerne, og skal bl.a. udarbejde en klimaplan, som både skal vise, hvordan kommunen senest i 2050 vil opnå netto nul-udledning af CO2, og hvilke tiltag kommunen vil tage for at tilpasse sig klimaforandringerne, så kommunen er robust.
• DK2020 – resultaterne fra DK2020 samarbejdet mellem kommuner og regioner, skal bruges til et større fokus på bæredygtighed.

Ikast-Brande Kommune vil desuden:

• i forbindelse med affaldsplanen arbejde på muligheden for at hjælpe virksomhederne
  med at affaldet bliver til nytte samt understøtte virksomhederne aktivt med affaldssortering.
• Udbrede kendskabet til Grøn omstilling og cirkulær økonomi
• Sætte fokus på, at bæredygtighed er og bliver et konkurrence- og branding-parameter, og at det er et vigtigt led i bestræbelsen på at tiltrække arbejdskraft.

Midtjylland bliver ofte betegnet som en del af Produktionsdanmark på grund af den store koncentration af eksporterende industrivirksomheder. Den betegnelse lever Ikast-Brande Kommune til fulde op til. Kun en enkelt af landets 98 kommuner har en større andel af industriarbejdspladser end Ikast-Brande.

Ikast-Brande Kommune er en meget stærk produktionskommune med omkring en tredjedel af den samlede private beskæftigelse under fremstillingserhvervene og er især specialiseret inden for Beklædning og Energi/miljø.

Samtidig er Ikast-Brande Kommune blandt de kommuner, hvor flest virksomheder har eksportaktivitet. Og opgøres eksporten i forhold til indbyggertallet, ligger kommunen suverænt i top.

Det er vigtigt for Ikast-Brande Kommune at bevare og styrke virksomhederne både i deres virksomhedsudvikling og deres eksport.

Ikast-Brande Kommune ønsker, at både Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande og Erhvervshus Midtjylland fortsat har stor fokus på, hvordan de bedst kan hjælpe virksomhederne med at øge eksporten. Det kan ske gennem vejledning i f.eks. udformning af en eksportstrategi, gennemførsel af markedsanalyser, og hvordan virksomhederne finder udenlandske samarbejdspartnere.

Erhvervsfremmeaktørerne skal samarbejde med forskellige aktører, som
kan hjælpe virksomhederne videre med internationalisering. Desuden skal
de formidle viden om relevante ordninger på området videre til iværksættere og virksomheder.