Vandforsyning og spildevand
Ikast-Brande Kommune har siden 2024 i samarbejde med Klimatorium arbejdet med kommunens venskabsby, Voznesensk, om at udvikle vandforsyning og spildevandshåndtering i den ukrainske kommune.
Ikast-Brande Kommune og Klimatorium bidrager med viden og ekspertise med henblik på at forbedre forholdene i Voznesensk.
Projektet har til formål at udvikle vandsektoren i Voznesensk ved at opkvalificere fagpersonalet og give dem metoder til løbende og langsigtet at forbedre forholdene, så de kan sikre renere drikkevand til lokalbefolkningen og en bedre håndtering af spildevand.
Projektet omfatter undervisning af fagpersonale i vandsektoren i Voznesensk med henblik på at opkvalificere dem gennem nye og opdaterede metoder inden for vandforsyning og spildevandshåndtering.
Projektets første fase har omfattet en række online undervisningsforløb samt fysiske læringsseminarer og workshops. Projektets anden, igangværende fase fokuserer på udarbejdelsen af en strategisk vandplan for Voznesensk, som skal sikre en langsigtet og målrettet udvikling af vandsektoren i kommunen.
Projektet er finansieret af Udenrigsministeriets Ukrainefond.
Ikast-Brande Kommune får alle udgifter i forbindelse med projektet dækket.
Kontakt
Chef for Erhverv, Kultur, Fritid og Ledelsessekretariat
Lone Jager Neldeberg
Telefon direkte: +4599604152
Mobil: +4551398590
E-mail: lonel@ikast-brande.dk