Gå til hovedindhold

SIBS Søskendekursus

SIBS Søskendekursus

29. jun. 2022
Sibs søskendegrupper

Indhold

    SIBS Søskendekursus

    SIBS søskendekursus er et tilbud for børn, som har en søskende, som har en funktionsnedsættelse/et handicap - og deres forældre.

    Målgruppen er mere specifikt: Børn i alderen 8-16 år, som ikke selv har funktionsnedsættelser, og som har en søskende med funktionsnedsættelse.

    SIBS afholdes som et kursus, hvor man kommer to gange sammen med en forældre. På SIBS søskendekursus får man nye redskaber til at styrke kommunikationen i familien, og mestringen omkring det vilkår at have en søskende, som har en funktionsnedsættelse. Det er således lige så meget et forældrekursus, som det er et søskendekursus.

    SIBS søskendekursus ledes af uddannede SIBS-gruppeledere. På noget af kurset er man delt op børn for sig og forældre for sig. Og på noget af kurset er man sammen. 

    Hvis du er interesseret i at komme med på SIBS søskendekursus, så skal du klikke på nedenstående link og udfylde en formular. 

    Når Ikast-Brande Kommune modtager jeres tilmelding, så vil I komme på en matchingsliste, hvorfra vi løbende sammensætter grupper til søskendekursus. Vi sammensætter grupperne, så børnene matcher i alder. Det vil sige, at man bliver tilbudt et kursus, når der er flere børn i samme aldersgruppe.

    Kontakt:

    Hvis du vil vide mere om SIBS søskendekursus, så kontakt lederen af Familiehuset, Hans Jørgen Jensen. Telefon: 9960 4380.

    Mail: hjjen@ikast-brande.dk

     

    Tilmelding til SIBS:

    https://www.nemform.dk/756/SIBSSoskendekursus