Gå til hovedindhold

Spiseforstyrrelser og selvskade

Hvordan spotter man spiseforstyrrelse og selvskade - og hvem skal man kontakte?

Indhold

    Spiseforstyrrelse og selvskade


    Denne information henvender sig til dig, der er bekymret for et barn eller en ung, som måske er ved at udvikle en spiseforstyrrelse eller selvskade. Nedenfor kan du læse om nogle af de tegn, som man kan observere, når et barn eller en ung er ved at udvikle en spiseforstyrrelse eller selvskade. Du kan også finde kontaktoplysninger til Ikast-Brande Kommunes tovholder på området.


    Tegn og symptomer


    Jeg er bekymret for, om mit barn har en spiseforstyrrelse fordi mit barn:

    • Har et mål om at være tynd, og derfor spiser han/hun sjældent eller overspiser
    • Er begyndt at tvangsmotionere og kaste op
    • Er begyndt at tage afføringsmidler og/eller slankeprodukter i store mængder
    • Er begyndt at trække sig tilbage fra sociale sammenhænge
    • Har fået koncentrationsbesvær fordi tankerne kredser om mad, spisning, vægt eller figur

     

    Jeg er bekymret fordi mit barn er begyndt at:

    • Skære i sig selv (cutting)
    • Brænde sig selv med eksempelvis cigaretter, en lighter eller med varme drikke
    • Bide sig selv eller slå sig selv (hoved dunken)
    • Hive hår ud

     

    Mit barn gør indirekte skade på sig selv ved at:

    • Misbruge alkohol og stoffer
    • Har risikofyldt seksuel aktivitet
    • Ignorerer behandling af sygdom
    • Har tilbøjelighed til at komme i klammeri/slagsmål
    • Powershopper eller er afhængig af spil

     

    Kontakt

    Kan du genkende nogle af ovenstående tegn og symptomer? Så er du velkommen til at kontakte Vibeke Dein, som er kommunens tovholder vedrørende spiseforstyrrelser og selvskade, og som kan give sparring, råd og vejledning.

     

    Kontaktoplysninger
    Sundhedsplejerske Vibeke Dein, Telefonnummer: 2174 4603.