MitID
Her kan du læse om MitID.
06. okt. 2021

Husk, at du altid skal bestille tid, før du møder op i Borgerservice. Du kan bestille tiden her på vores hjemmeside. Hvis du har brug for hjælp til at bestille tid, er du velkommen til at kontakte Den Digitale Hotline på tlf. nr. 70 20 00 00.
Fra 1. november 2022 er MitID det primære valg, når du skal betjene dig digitalt på nettet. Du skal bruge MitID til alt det, som du plejede at bruge NemID til.
Hvis du har et gyldigt pas og en telefon eller tablet som kan scanne dit pas, har du mulighed for selv at oprettet et MitID derhjemme.
Med MitID udgår nøglekortet, som vi kender det fra NemID. Du skal i stedet for bruge enten MitID app, MitID kodeviser eller MitID kodeoplæser. Vælger du MitID kodeviser eller MitID kodeoplæser, anbefaler vi, at du får det sendt med posten til din private adresse.
Har du brug for hjælp, kan du læse på www.MitID.dk eller kontakte MitID support på telefon 33 98 00 10.
Hvis du ikke selv kan oprette MitID skal du bestille tid til at komme i Borgerservice, for at få MitID'et oprettet. Du skal i dette tilfælde medbringe gyldig legitimation. Se hvad du skal medbringe her
Hvis du er kommet til Danmark for nylig og skal have udstedt MitID, skal du udover legimitation medbringe en person, der kender dig og som kan bekræfte, hvem du er.
Personen skal have et dansk cpr-nummer og skal opfylde følgende krav:
- Være minimum 18 år
- Har haft et aktivt MitID i minimum 10 dage
- Må ikke have været vidne mere end 3 gange i løbet af de sidste 120 dage.
Vidne skal medbringe følgende:
- Gyldig legitimation
- MitID app eller kodeviser