Gå til hovedindhold

Smertehåndtering og bevægelse

Få viden, redskaber og fysiske øvelser til en bedre hverdag og et bedre arbejdsliv med smerter.

Indhold

    Et forløb for dig, som oplever, at smerter begrænser dig i hverdagen og i arbejdslivet. For dig som ønsker at deltage i et gruppeforløb, hvor du får viden, øvelser og bevægelse. Målet er at opnå en bedre hverdag med smerter og få redskaber til et bedre arbejdsliv.

     

    Formålet er at hjælpe dig til en bedre forståelse af smerter, smertehåndtering og tryghed ved at bruge kroppen hensigtsmæssigt.

    Hvem kan deltage?

    Disse punkter skal være opfyldt for, at du kan deltage.

    • ·         Du har kroniske komplekse smerter og oplever følger som f.eks. træthed, nedsat koncentration, og hukommelse, manglende initiativ, samt øget følsomhed overfor f.eks. lyde, lys, temperaturer, bevægelse, berøring
    • ·         Din tilknytning til arbejde eller uddannelse, og dit sociale liv er påvirket på grund af smerterne
    • ·         Du er færdigudredt og færdigbehandlet hos læge/hospital
    • ·         Hvis du har psykiatrisk lidelse skal den være velbehandlet
    • ·         Du er måske på venteliste til smerteklinik eller har allerede været i forløb på smerteklinik
    • ·         Du kan møde op 2 x ugentlig a 1½ time
    • ·         Du er motiveret og har overskud til at lave små hjemmeopgaver, reflektere og bryde mønstre i dit arbejdsliv og hverdagsliv 
    • ·         Du kan indgå i en gruppe på 10 deltagere
    • ·         Du forstår og taler dansk
    • ·         Du har lyst til at deltage i rolig og blid bevægelsestræning
    • ·         Du må ikke være i gang med andre forløb; f.eks. ved Center for Kommunikation, smerteklinik, Center for Funktionelle Lidelser m.m.
    • ·         Du må ikke tage opioider dagligt; f.eks. morfin, metadon m.m.

        Gennemgå dem med din sagsbehandler.

     

     

     

    Det praktiske

     

    Forløbet kan forventes at strække sig over 6 måneder.

     

    Først henvises du til en afklarende samtale med en underviser. Her vurderes det, om du skal deltage på gruppeforløbet.

    Grundforløbet varer 8 uger i en gruppe med 10 deltagere.

    Efter grundforløbet er det muligt, at du skal deltage på et videre forløb i Fremskridt.

    Der vil være en opfølgende samtale efter ca. 16 uger.

     

    Tid:           mandag og fredag kl. 10.30-12.00

     

    Sted:         Sundhedscenteret, Frisenborgparken 26, 7430 Ikast.
                     OBS! Vi mødes første gang i venteområdet lige indenfor hovedindgangen.
     

     

    OBS! Tilmelding til alle hold foregår via din sagsbehandler i Jobcenteret.

    Tilbuddet kan kombineres med praktik eller tilbagevenden til job.