Gå til hovedindhold

Turbo på lønnede timer

Med ”Turbo på lønnede timer” har vi udviklet en strategi, der sikrer at en stor del af udsatte borgere er i lønnede timer.

Indhold

    Vigtige pointer:

    • Du må gerne arbejde, mens du modtager ydelse.
    • Du kan have lønnede timer kombineret med din ydelse.
    • Du får samlet set flere penge udbetalt, når du har lønnede timer - også selvom din ydelse bliver reguleret. 

    Hvad er lønnede timer?

    Lønnede timer er de arbejdstimer, du udfører og modtager løn for på normale ansættelsesvilkår i en virksomhed. Det kan spænde fra en enkelt time om ugen til en fuldtidsstilling på 37 timer.

    Du må gerne arbejde, mens du modtager ydelse.

    Fordele ved lønnede timer

    • Du opbygger et netværk.
    • Du får erfaring og styrker dine kompetencer.
    • Du øger dine muligheder for at få flere timer eller et fuldtidsjob.

    Din egen indsats er afgørende for at komme videre i job eller uddannelse

    • Så skridt tæller - det behøver ikke være mange timer - selv få timer om ugen kan være en god start.
    • Mange jobmuligheder opstår, når du selv henvender dig direkte til en arbejdsplads og spørger om muligheden for ansættelse - også på få timer. 

    Væksthusets Forskningscenter har undersøgt, om løntimer øger sandsynligheden for, at aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere overgår til fuldtidsjob, fleksjob eller uddannelse. Analysen viser, at effekten af at have løntimer er signifikant positiv. Nytilkomne kontanthjælpsmodtagere, der har løntimer, har 5 gange større sandsynlighed for at overgå til fuldtidsjob end dem, der ikke har løntimer.

    Væksthuset.dk

    Hvad vil jeg få ud af lønnede timer?

    Mindstesats eller grundsats
    Hvis du eller din ægtefælle modtager kontanthjælp, kan du tjene 5.200 kr. om måneden før skat, uden at det bliver modregnet i din ydelse. Herefter modregnes 65% af arbejdsindkomsten i din ydelse. Overstiger din samlede arbejdsindkomst og kontanthjælp indkomstloftet på 17.928 kr., vil din arbejdsindkomst blive modregnet krone og krone i din ydelse.

    Forhøjet sats
    Du kan tjene 2.600 kr. om måneden før skat, uden at det bliver modregnet i din ydelse. Herefter modregnes 65% af arbejdsindkomsten i din ydelse. Overstiger din samlede arbejdsindkomst og kontanthjælp indkomstloftet på 21.092 kr., vil din arbejdsindkomst blive modregnet krone for krone i din ydelse.

    Hjemmeboende sats
    65% af din arbejdsindkomst bliver modregnet i din ydelse. 

    Du kan tjene op til 16.911 kr. om måneden før skat, uden det bliver modregnet i din ydelse. Herefter modregnes 55% af arbejdsindkomsten i din ydelse. Øvrige indtægter, herunder visse pensions- og forsikringsudbetalinger, modregnes med 100%. 

    Din arbejdsindkomst op til 16.911 kr. om måneden før skat vil blive modregnet med 30% i din ydelse. Herefter modregnes 55% af arbejdsindkomst i din ydelse. Øvrige indtægter, herunder visse pensions- og forsikringsudbetalinger, modregnes med 100%.  

    Hvis du får lønnede timer, bliver du delvist raskmeldt svarende til antallet af lønnede timer. Du vil modtage fuld løn for dine lønnede timer og sygedagpenge for de timer, som du er sygemeldt.

    Du skal selv indberette dine løntimer til Ydelseskontoret. Du skal derfor kontakte Ydelseskontoret ved ansættelsesstart, som derefter vil sende et brev til dig med nærmere information om, hvordan du indberetter dine arbejdstimer. Sygedagpenge udbetales som udgangspunkt den sidste torsdag i måneden. Du skal oplyse Ydelseskontoret om dine timer seneste kl. 12 fredagen før udbetaling. 

    ALLE har ret til et fedt arbejde