Senhjerneskade
At blive ramt af en senhjerneskade er svært både for den ramte og de pårørende. Det betyder ofte en ændret hverdag. I denne situation kan det være svært at overskue, hvor hjælpen findes. I Ikast-Brande Kommune er det muligt at få støtte og vejledning, så det bliver lettere at få overblik over forløbet.
En senhjerneskade kan opstå som følge af fx blodprop, tumor i hjernen, hjerneblødning, hovedtraume eller hjertestop.
Følgerne af en senhjerneskade kan være både fysiske og kognitive. De fysiske skader kan være halvsidig lammelse af kroppen, balance- og gangproblemer, taleproblemer og synkeproblemer.
De kognitive problemer kan være tale- og forståelsesvanskeligheder, hukommelsesproblemer, nedsat overblik og personlighedsforandringer.
Ikast-Brande Kommune tilbyder forskellige former for hjælp til pårørende og borgere med senhjerneskade.
I Ikast-Brande Kommune kan man få hjælp til koordinering og kontakt til rette fagperson via Visitation og Myndighedsafdelingen, tlf: 9960 3140 i tidsrummet 08.30-10.00 (hverdage) og mail: visitator@ikast-brande.dk
Ikast-Brande Kommune har udarbejdet en folder, der beskriver forløbet fra hjerneskaden og tilbage til en hverdag efter hjerneskaden.
Hjerneskadeforeningen
https://hjerneskadet.dk
Landsdækkende, uafhængig, brugerstyret interesseorganisation, der arbejder for hjerneskaderamte familier.
HjerneSagen
www.hjernesagen.dk
Landsforening for mennesker ramt af en blodprop eller blødning i hjernen.
Hjerneforum
www.hjerneforum.dk
Oplyser om hjernens funktion og nye forskningsresultater inden for hjerneområdet.
Visitator
Hjerneskaderådgiver
Ann Neonie Risager
Tlf. 9960 3105
Mobil. 2341 7111
Tirsdag og torsdag kl. 8-9
Mail: anris@ikast-brande.dk