Merudgifter

Du kan få dækket kompensationsberettigende udgifter, som er direkte forbundet med en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, hvis:

• du er mellem 18 år og folkepensionsalderen
• har udsat/opsat din folkepension

Får du førtidspension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension, kan du ikke få kompensationsydelse efter servicelovens § 100, medmindre du får kontant tilskud efter servicelovens § 95 eller borgerstyret personlig assistance efter § 96.

Med varigt nedsat funktionsevne forstås en langvarig lidelse:

• hvis konsekvenser for dig er af indgribende karakter i din daglige tilværelse
• som medfører, at der ofte må sættes ind med ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger.

Det er en betingelse, at de kompensationsberettigende udgifter er en konsekvens af din nedsatte funktionsevne og ikke kan dækkes efter anden lovgivning eller andre bestemmelser i serviceloven. Du kan få dækket dine kompensationsberettigende udgifter uanset din boform, dvs. også selv om du fx bor i bofællesskab eller i botilbud.

Hos Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH) kan du finde mere information om, hvem der kan søge om hjælp til dækning af kompensationsberettigende udgifter og på hvilke betingelser.

• Viden om voksenhandicapområdet - Selvhjælp Kompensationsberettigende udgifter til voksne

Den 1. september 2025 skiftede den tidligere merudgiftsydelse navn til kompensationsydelse, og reglerne om udmåling af hjælpen er ændret. Kommunen har frem til den 1. september 2027 til at træffe afgørelse efter de nye regler for borgere, som lige nu modtager hjælp efter de hidtidige regler.

Kompensationsydelse udmåles ud fra dine sandsynliggjorte eller dokumenterede, nødvendige kompensationsberettigende udgifter. Det vil sige udgifter, du har grundet din funktionsnedsættelse, og som andre på samme alder og i samme livssituation uden funktionsnedsættelse, ikke har eller ikke har så høje udgifter til.

Hvis du har sådanne udgifter, skal du tage stilling til, om du vil søge kompensationsydelse efter enten gruppe I eller gruppe II.

De to grupper adskiller sig fra hinanden med hensyn til:

• kompensationsydelsens størrelse
• om udgifterne skal sandsynliggøres eller dokumenteres
• hvilke typer af udgifter der kan tages med i sandsynliggørelsen eller dokumentationen. 

Gruppe I

For at få kompensationsydelse efter gruppe I skal du sandsynliggøre kompensationsberettigende udgifter på mindst 6.660 kr. om året svarende til gennemsnitligt 555 kr. om måneden (2025-niveau) - minimumsbeløbet. Alle typer af kompensationsberettigende udgifter kan her medregnes, uanset om udgifterne er løbende eller enkeltstående.

Så snart det er konstateret, at de sandsynliggjorte kompensationsberettigende udgifter overstiger minimumsbeløbet, får du udbetalt et standardbeløb på 1.105 kr. pr. måned (2025-niveau) uden yderligere sagsbehandling.

Gruppe II

For at få kompensationsydelse efter gruppe II skal du dokumentere kompensationsberettigende udgifter på over 24.000 kr. om året svarende til gennemsnitligt 2.000 kr. om måneden (2025-niveau).

Kun kompensationsberettigende udgifter, som er omfattet af en af følgende kategorier, kan tages med i dokumentationen:

1. Kost- og diætpræparater
2. Medicin
3. Befordring og driftsudgifter ved befordring i egen bil
4. Forhøjet husleje
5. Fritidsaktiviteter
6. Handicaprelaterede kurser      
7. Beklædning
8. El, vand og varme og 
9. Øvrige kompensationsberettigende udgifter, hvor den enkelte kompensationsberettigende udgift overstiger 15.000 kr. pr. år svarende til gennemsnitligt 1.250 kr. (2025-niveau) om måneden. 

Når kommunen har konstateret, at de dokumenterede kompensationsberettigende udgifter overstiger det ovenfor nævnte beløb får du udbetalt et beløb svarende til de faktiske kompensationsberettigende udgifter og i tillæg hertil et standardbeløb på 500 kr. om måneden (2025-niveau).

Du skal søge og have godkendt din ansøgning, inden du kan få hjælp til dækning af kompensationsberettigende udgifter. Ved ansøgning skal du tage stilling til, om du ønsker at søge om hjælp til dækning af kompensationsberettigende udgifter efter gruppe I eller II.

Kommunen skal vejlede dig i forhold til din ansøgning, og vejledningen skal være tilpasset din konkrete sag. Vejledningen skal indeholde oplysninger om betingelserne for at få tildelt ydelsen efter gruppe I og II, og du skal vejledes om, hvorvidt du bør søge om hjælp efter henholdsvis gruppe I og II, baseret på de oplysninger om udgiftstype og -størrelse, som du giver til kommunen.

Når du har ansøgt om kompensationsydelse efter enten gruppe I eller gruppe II, tager kommunen udelukkende stilling til, om du kan modtage hjælp efter den søgte gruppe. Hvis du har søgt efter gruppe II, vil kommunen dog, hvis den konstaterer, at der ikke er dokumenteret tilstrækkeligt med kompensationsberettigende udgifter efter gruppe II, men minimumsbeløbet for gruppe I derimod er opfyldt, uden yderligere ansøgning, udbetale kompensationsydelse efter gruppe I.

Hvis du har fået bevilget kompensationsydelse efter gruppe I, kan du, hvis der efterfølgende sker ændringer i de kompensationsberettigende udgifter, fx. ved en stigning over grænsen til gruppe II, søge om hjælp efter gruppe II.

Din indkomst har ingen betydning for, om du kan modtage hjælp til dækning af kompensationsberettigende udgifter. Kompensationsydelsen er skattefri

• Social- og Boligministeriet om hjælp til dækning af kompensationsberettigende udgifter til voksne

Kommunen skal alene revurdere kompensationsydelsen, hvis du selv anmoder om det, fordi der er sket ændringer, eller hvis kommunen bliver opmærksom på eller får formodning om, at forholdene kan have ændret sig.

Hvis du ikke længere opfylder betingelserne, stopper udbetalingen helt, og du modtager ikke hjælpen måneden efter, at dette er konstateret

• DUKH om kommunens opfølgning på løbende ydelser efter serviceloven
• Kan jeg udskyde min pension?

Hvis du ikke er enig i kommunens afgørelse, skal du klage til kommunen inden 4 uger. Afgørelsen skal så genvurderes inden 4 uger, fra klagen er modtaget. Hvis kommunen fastholder sin afgørelse, bliver din klage sendt videre til Ankestyrelsen, som tager stilling til afgørelsen.

Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH) kan give dig uvildig rådgivning, når din sag er gået i hårdknude eller du føler dig uretfærdigt behandlet.

Du kan søge aktindsigt i dine sager hos kommunen, hos lægen og på hospitalets forskellige afdelinger. Læs mere på borger.dk om at søge aktindsigt.

• Typiske spørgsmål og svar om klagesager
• Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet – DUKH
• DUKH om tilbagebetaling af ydelser efter serviceloven
• Offentlighed i forvaltningen
• Aktindsigt i patientjournal

• Ansøg om kompensationsydelse - standardbeløb - Serviceloven § 100
• Ansøg om kompensationsydelse - dokumenterede udgifter - Serviceloven § 100

• Hvem kan få fleksjob?
• Børn med handicap
• Valg af læge
• Transport for personer med handicap
• Rettigheder, råd og organisationer for personer med handicap
• Økonomisk tilskud fra kommunen