Vandløb

Ikast-Brande Kommune vedligeholder de offentlige vandløb i kommunen.

Hvordan vedligeholdelse vandløbene?
For alle offentlige vandløb er der et vandløbsregulativ, som beskriver vandløbets udseende og hvordan det skal vedligeholdes. Vedligeholdelsen omfatter grødeskæring, træbeskæring og tilsyn i vandløbene og eventuelt oprensning af aflejret sand og mudder.

Plan for vedligeholdelsen
Ved at zoome ind i kortet kan du se det forventelige tidspunkt for vedligeholdelse af de enkelte vandløb (ugenumre).

Særligt for Karup Å
Planen for grødeskæring på den fælleskommunale del af Karup Å kan ses på Viborg Kommunes hjemmeside.
Link til Viborg Kommune - Grødeskæring i Karup Å - 5 delstrækninger

Ændringer vedr. vandløbsvedligeholdelsen i Ikast-Brande Kommune:
Natur og Vandløb har afholdt licitation i 2023 vedr. vedligeholdelse af kommunens vandløb.

Opgaven, som er opdelt i 5 selvstændige entrepriser, blev vundet af 2 forskellige operatører:
HedeDanmark A/S, skal vedligeholde vandløb, der skal oprenses og  slåes manuelt, mejekurv eller med båd.
Skærlund Maskinstation skal vedligeholde sandfangene.

Kontrakterne er tegnet for en otteårig periode, 2024-2031 (uden mulighed for forlængelse).
Valget af nye entreprenører vil kunne medføre mindre ændringer i vedligeholdelsesplanen i forhold til tidligere praksis

Eventuelle henvendelser vedr. vandløbsvedligeholdelse rettes til Natur og Vandløb ved Ikast-Brande Kommune, tlf. 9960 3380. 

Nye vedligeholdelsesmetoder

Ikast-Brande Kommune afprøver en ny vedligeholdelsesmetode på udvalgte forsøgsstrækninger. Metoden trækker den uønskede grøde op med rod og kaldes for pincetten og kantklipning i vandløb med vanddybder som gør at der er for dybt til manuel arbejde og for lav til traditionelle grødeskærerbåde.

1. Videoen viser hvordan pincetten fjerner den uønskede grøde i vandløbet. 
2. Videoen viser hvordan pincetten påsat en amfibiebåd fjerner den uønskede grøde uden at berøre de omkringliggende § 3 enge og moser i et bådvandløb. 
3. Videoen viser amfibiebåd med kantklipper. Denne maskine kan slå opstrøms i begge sider uanset vanddybden

Grødearter som pindsvineknop, dunhamrer og høj sødgræs med flere er vanskelige at slå og begrænse med håndkraft. Pincetten er kommet til inden for nogle få år, og den er blevet brugt i nogle få kommuner indtil nu. Forsøget med pincet vil foregå over en 3 årig periode. 

Vedligeholdelsen af private vandløb påhviler bredejerne. Det betyder, at hver enkelt bredejer er ansvarlig for at vedligeholde alle private vandløb på egen ejendom - det vil sige både at udføre og at betale for arbejdet med vedligeholdelse.

Disse ting bør du altid huske vedr. dræn:

• Du har altid ansvaret for, at de dræn der findes på din ejendom er i funktionsdygtig stand, så vandet kan løbe uhindret væk. En blokering af dræn kan føre til oversvømmelser og erstatningskrav.
  
  
• Under spuling af dræn, skal du sørge for at vandet opsamles og spredes ud på et dyrket areal. Du må ikke lede vandet direkte til vandløb eller naturområder.
  
  
• Hvis du vil lave nye dræn, hvis du vil ændre placering af eksisterende dræn eller hvis du vil nedlægge et gammelt dræn, så kontakt kommunen.

Etablering af gydebanker kan være en forbedring af de fysiske forhold i vandløb. Gydebanker er især til gavn for fisk, men også smådyrsfaunaen trives på gydebanker.

Når du søger om tilladelse til etablering af gydebanker vil der altid være mindst 12 ugers hørings- og klagefrist tilknyttet - plus tid til den almindelige sagsbehandling. Det er derfor en god idé at søge om tilladelsen i god tid.

Det er muligt for blandt andet lystfiskerforeninger og lodsejere at søge om tilladelse til at etablere gydebanker i vandløb.

Hvis du vil etablere en gydebanke
Hvis du gerne vil etablere en gydebanke, skal du udfylde et ansøgningsskema og sende det ind til kommunen. Ansøgningsskemaet hjælper dig med at få alle de nødvendige oplysninger sendt til ind til os sammen med ansøgningen. Det er med til at gøre sagsbehandlingstiden kortere.

Det er vigtigt, at du under "Formål" i skemaet, beskriver hvad du vil gøre og hvordan du forventer forholdene bliver efter etableringen.

Når du sender skemaet, skal du samtidig være opmærksom på at vedlægge en partserklæring for alle de lodsejere, der kan blive berørt af dit projekt. Helt oplagt skal som minimum lodsejerne, der ejer jorden på hver side af vandløbet, der hvor du vil lave gydebanken, skrive under. Hvis gydebanken skal etableres tæt på matrikelskel, kan det også være nødvendigt at indhente tilladelse fra lodsejerne opstrøms skellet.

Bemærk: det er vigtigt at beskrive projektet kortfattet, så parten og andre kan se, hvad der er aftalt.

Vær opmærksom på:
Det er det aftalte og tilladte, der er gældende. Det betyder, at man ikke kan ændre et projekt, når der først parterne er blevet enige om udformningen, og kommunen har givet tilladelse til det ansøgte projekt. Hvis man vil ændre projektet, så skal der ansøges på ny - med nye partserklæringer.

Du er altid velkommen til at kontakte Ikast-Brande Kommune, Natur og Vandløb hvis du er tvivl om ovenstående. 
Kontaktinfo:
Natur og Vandløb, Tlf: 99603380, E-mail teknikogmiljoomraade@ikast-brande.dk

Ansøgningsskema – etablering af gydebanker link til ansøgningsskema
Parsthøring - link til skema til partserklæring

Finansiering
Som udgangspunkt skal du selv stå for finansieringen af projekter. Der er mulighed for at søge en national gruspulje om midler til etablering af gydebanker. Læs evt. om disse muligheder på www.fiskepleje.dk.

Procedure
Når Ikast-Brande Kommune har modtaget din ansøgning, behandler vi den efter relevant lovgivning, herunder vandløbsloven, naturbeskyttelsesloven og efter bestemmelserne i bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering m.v. 

Det betyder, at der indledningsvis foretages en vurdering af, om projektet kan lade sig gøre. Oftest vil det være nødvendigt at lave en besigtigelse af området. Hvis der er beskyttet natur tæt på vandløbet, kan Ikast-Brande Kommune være nødt til at lave besigtigelsen på bestemte tidspunkter af året, typisk i sommermånederne.

Hvis det vurderes at projektet kan gennemføres, bliver projektet offentliggjort på Ikast-Brande Kommunes hjemmeside i 8 uger, hvor der kan indsendes forslag til ændringer eller indsigelser imod projektet.

Efterfølgende skal der meddeles en endelig afgørelse. Det betyder reelt to dokumenter;

• En tilladelse efter vandløbsloven
• En dispensation fra naturbeskyttelsesloven.

Begge dele vil blive meddelt med en række vilkår, som ansøger er ansvarlige for at overholde.

Begge afgørelser er også underlagt en klagefrist på 4 uger, hvor der kan klages til Miljø- og Fødevareklagenævnet  

For alle offentlige vandløb findes et vandløbsregulativ. Regulativerne for de offentlige vandløb i Ikast-Brande Kommune findes på denne side - klik her for at komme til oversigten over vandløbsregulativerne.

Hvad er et vandløbsregulativ?
Vandløbsregulativet udgør administrationsgrundlaget for det enkelte vandløb, herunder bestemmelser om vandløbets fysiske skikkelse og vedligeholdelse.

Vandløbsregulativer indeholder blandt andet en betegnelse af det konkrete vandløb, vandløbets skikkelse eller vandføringsevne, bundkoter, broer, udløb, beplantning , sejlads og arbejdsbælter i forbindelse med vedligeholdelse. Regulativet beskriver ligeledes omfanget af vandløbets vedligeholdelse, som kan bestå af bl.a. grødeskæring, beskæring af træer og fjernelse af aflejringer.

Regulativerne kan betragtes som en form for aftalegrundlag mellem bredejerne og kommunen, hvor de to parters pligter og rettigheder ved vandløbene beskrives. De har til formål at sikre både afvanding og miljøet i og langs vandløbene.

Vedligeholdelse i henhold til regulativet
Ikast-Brande Kommune er forpligtet til at overholde regulativerne i de offentlige vandløb, både for så vidt angår den fysiske tilstand og vedligeholdelsen. Dette betyder at man ikke kan iværksætte uddybning eller indsnævring uden at lave en sag vedr. reguleringen. En sådan sag vil altid skulle behandles efter bl.a. vandløbsloven og naturbeskyttelsesloven - og det er ikke altid en regulering kan tillades.

Såfremt der opstår ønsker om, eller behov for, en ændret vedligeholdelsespraksis, skal Ikast-Brande Kommune forinden have vedtaget en sådan ændring.

Denne foregår ved revision af regulativet eller udarbejdelse af et tillægsregulativ efter reglerne om tilvejebringelse af regulativer, herunder om offentlighedens inddragelse mv. Dette gælder, uanset om der er tale om mere eller mindre hyppig vedligeholdelse.

Ikast-Brande Kommune har i 2015 udarbejdet et udkast til et sæt fælles bestemmelser, der skal danne rammen om de fremtidige revisioner af alle kommunens vandløbsregulativer.

Link til - Udkast til fælles bestemmelser samt baggrundsinformation 

Hvad er okker?
Okker er en kemisk forbindelse mellem jern og organisk materiale. Når okker udfældes, kan man se den rustrøde farve, der er karakteristisk for okkerpåvirkede vandløb. Ikast-Brande Kommune har mange okkerbelastede vandløb.

Hvorfor er okker et problem?
Når opløste jernforbindelser iltes, udfældes de som okker. Okkeret er ikke giftigt, men det kan lægge sig på bl.a. gydebanker eller på fiskenes gæller. Det medfører, at æg, fisk og smådyr kvæles.

Okkeranlæg og hvordan virker de?
Mængden af okker i et vandløb, kan reduceres ved at etablere et okkeranlæg i forbindelse med vandløbet. Når vandløbet løber gennem okkeranlægget, får bakterier og ilt i vandet okkeret til at udfælde. Okkeret synker ned på bunden, hvor det bliver tilbageholdt. Når vandet fra anlægget løber ud i vandløbet igen, vil det have en meget lavere mængde okker end ved indløbet. Med nogle års mellemrum skal okkeret fjernes fra anlæggets bund, så det igen kan virke optimalt. Ikast-Brande Kommune har 13 okkeranlæg fordelt rundt i kommunen, som renses op efter behov.

Link til pjecen - Okker - Et vandløbsproblem, vi kan gøre noget ved 

Ikast-Brande Kommune har opland til fire hovedvandoplande; 1.2 Limfjorden, 1.4 Nissum Fjord, 1.5 Randers Fjord og 1.8 Ringkøbing Fjord.

Lov om planlægning understreger værdien af den lokale inddragelse i udarbejdelsen af de kommende vandområdeplaner 2021-2027. Kommunerne skal således igen under eventuel inddragelse af lokale Vandråd udarbejde forslag til den fysiske vandløbsindsats.

Følgende kommuner er valgt som sekretariatskommuner for de fire vandråd Ikast-Brande Kommune er omfattet af: 1.2 Limfjorden - Limfjordssekretariatet, 1.4 Nissum Fjord - Holstebro Kommune, 1.5 Randers Fjord - Viborg Kommune og 1.8 Ringkøbing Fjord - Ringkøbing-Skjern Kommune.

Det er vandrådenes primære opgave at rådgive kommunerne om de supplerende indsatser, der skal skabe grundlag for at opnå god økologisk tilstand i vandløbene i 2027. 

Formålet med minivådområdeordningen er at forbedre vandmiljøet ved at reducere kvælstof og fosfor fra markernes drænvand. 

Overvejer du at etablere et minivådområde, vil oplandskonsulenten gratis kunne hjælpe dig med en række forberedende undersøgelser, herunder udarbejdelse af ansøgning om tilskud. På Landbrugsstyrelsens hjemmeside  kan du læse mere om ordningen.

Ikast-Brande Kommune er tilsyns- og godkendelsesmyndighed for de 11 ferskvandsdambrug, der p.t. har udledning til kommunens vandløb og søer.

Kommunen er forpligtet til mindst en gang årligt at føre tilsyn med det enkelte dambrug. I forbindelse med tilsynet kontrolleres dambrugets indretnings- og driftsforhold. Ydermere foretages der for dambrugenes vedkommende et årligt recipienttilsyn, hvor vandløbenes biologiske tilstand bedømmes op- og nedstrøms dambruget efter Dansk Vandløbsfaunaindeks (DVFI).