Din side - for børn og unge
Her kan du læse om børn og unges muligheder for at få hjælp og støtte.
Du kan få hjælp, hvis du har brug for det
Hvis du er barn eller ung under 18 år, og der er noget i din hverdag, som gør, at du har det svært, så kan du kontakte børne- og ungerådgiverne i Ikast-Brande Kommune.
Måske oplever du:
- At du har mange triste tanker i hverdagen
- At det er svært at være derhjemme
- At der er mange konflikter derhjemme
- At du selv - eller nogen du kender - er udsat for vold
- At du selv - eller nogen du kender - har problemer med misbrug af alkohol eller stoffer
- At du er bekymret for andre børn, som har det svært
- At du er bekymret for dig selv, og hvordan det skal gå dig
Hvis du kender en voksen, som du stoler på, så kan du starte med at snakke med dem om det. Hvis du ikke kan tale med andre voksne om det, som er svært, så kan du ringe til børne- og ungerådgiverne i Ikast-Brande Kommune.
Du kan kontakte børne- og ungerådgiverne på telefonnummer: 3067 0407.
Nedenfor kan du se en video med Inge fra Ultra Nyt, som forklarer, hvad en kommune er, og hvorfor kommunen gerne vil vide, hvis der er børn, som har det svært.
Længere nede på siden kan du se flere videoer med Inge, som fortæller mere om, hvordan man kan få hjælp fra kommunen.
Spørgsmål og svar
ALLE børn og unge under 18 år, som bor i Ikast-Brande Kommune, kan kontakte os for at få hjælp til det, som kan være svært. Også selv om man for eksempel kommer fra et andet land.
Det står i loven, at alle børn og unge har ret til at få hjælp, hvis de i en periode har det svært.
Hvis man er over 18 år, så kan man kontakte Socialafdelingen. Klik her.
Nej - du behøver ikke at fortælle hvem du er. Du må gerne ringe og lade være med at fortælle dit navn.
Hvis børne- og ungerådgiveren bliver bekymret for din trivsel og sikkerhed, så vil han/hun gerne vide hvem du er, så vi kan hjælpe dig i sikkerhed.
Kommunen kan først og fremmest tale med dig, og sammen med dig (og evt. din familie) finde ud af, hvad den bedste hjælp for dig er.
Nogle gange får børn et samtaleforløb sammen med deres forældre. Andre gange kan der komme en voksen hjem i jeres familie for at hjælpe med at holde styr på hverdagen.
Der kan også være andre former for hjælp, som kan komme på tale. Men det er vigtigt at sige, at vi arbejder på at finde den hjælp, som barnet, forældrene og børne- og ungerådgiveren tror bedst kan hjælpe.
Det er vigtigt at vide, at du har ret til at have en bisidder med, når du skal snakke med nogen fra kommunen. En bisidder betyder: En som sidder sammen med dig, og som hjælper dig med at huske, hvad der er talt om på mødet. En bisidder skal være mindst 15 år. Du kan selv spørge en, som du selv gerne vil have med. For eksempel dine forældre eller en anden voksen, som du kender. Du kan også kontakte Børns Vilkår - de kan også give dig en bisidder. Se mere her.
Hvis kommunen er lukket, og hvis du har det så svært, at det ikke kan vente til dagen efter/efter weekenden, så kan du kontakte politiet på 114.
Der er mange andre end kommunen, som også hjælper børn og unge. For eksempel Børnetelefonen: De har telefonnummer 116 111.