Gå til hovedindhold

Håndværkerliste

Tilmeld din lokale virksomhed til håndværkerlisten og kom i betragtning, når Ikast-Brande Kommune skal have løst større og mindre opgaver.

Værktøj i et bælte

Indhold

    Håndværkerlisten er et af de konkrete resultater, der udspringer af den løbende dialog mellem Ikast-Brande Kommune og arbejdsmarkedets parter.

    Med Håndværkerlisten er det blevet nemmere for virksomheder at skrive sig op, hvis de er interesserede i større og mindre bygge- og anlægsopgaver i Ikast-Brande Kommune.

    Ejendomsgruppen er en afdeling i Ikast-Brande Kommune, der forestår projektering, udbud og gennemførelse af byggeopgaver for alle kommunens driftsafdelinger. Opgaverne kan være alt lige fra renovering af et eksisterende toilet, til nyopførelse af et nyt klubhus eller en daginstitution.

    Ejendomsgruppen planlægger og forestår en lang række vedligeholdelsesopgaver både af klimaskærm og tekniske installationer. Der er altså udbud på håndværkerydelser i alle prisklasser og inden for mange håndværksfag.

    Listen er et udtryk for, at Ikast-Brande Kommune ønsker at danne overblik over potentielle leverandører og at give flest mulig chancen for at byde på kommunale opgaver. På listen kan vi se, hvem vi kan tage fat i til de forskellige opgavetyper.

    Listen er en mulighed for virksomheder at gøre sig mere synlig. Virksomheder er altid velkommen til at kontakte Ikast-Brande Kommune for en snak.

    HUSK

    • At det er virksomhedens eget ansvar at skrive sig på listen og holde oplysningerne opdaterede.
    • At der skal afgives en tro og love erklæring om, at firmaet ikke har gæld til det offentlige.
    • At Ikast-Brande Kommune kun tager imod elektroniske fakturaer.

    På virk.dk kan du finde yderligere vejledninger og guides vedrørende dine forpligtigelser over for det offentlige. Udbud sker i henhold til lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren.

    Det tager kun 2 minutter at tilmelde din virksomhed med selvbetjeningsløsningen

    Sådan gør du:
    Tryk på linket: tilmeld virksomhed til listen
    Se evt. vejledningen her

    Er du tilmeldt og vil rette dine oplysninger?
    Har du brug for at opdatere dine oplysninger på håndværkerlisten,kan du rettet dem via linket ret mine oplysninger

    Allerede tilmeldt, men har mistet mailen med password?
    Har du brug for at opdatere dine oplysninger på håndværkerlisten, men har mistet mailen med dit password, kan du få det tilsendt ved at trykke her: glemt password

    Har du spørgsmål til fakta om Håndværkerlisten - kontakt
    Morten Jensen - tlf 9960 3269 - mail: morjens@ikast-brande.dk

    Har du brug for hjælp til at oprette dig på Håndværkerlisten - kontakt
    Karin Hansen - tlf 9960 3200 - mail: kahan@ikast-brande.dk