Gå til hovedindhold

Engebækvej 26, 7330 Brande - Afgørelse om tillæg nr. 3 til miljøgodkendelse af kvægbruget

Projektet omhandler etablering af en plads til kalve.

19. nov. 2024
Ikon landbrug - ikonet viser en traktor, en gris og en ko - rød stregtegning

Indhold

    Ikast-Brande Kommune har meddelt tillæg nr. 3 til en miljøgodkendelse efter § 16 a i husdyrbrugloven i forbindelse med en ønsket udvidelse/ændring af husdyrbruget, Engebækvej 26, 7330 Brande. Projektet omhandler etablering af en plads til kalve. Pladsen bliver ca. 1.000 m2, og på pladsen skal der etableres kalvehytter med et samlet produktionsareal på 450 m2. 

    Ansøger ønsker også, at forlænge ejendommens østlige kostald 31,5 meter mod nord. Endelig ønsker ansøger at indrette enkeltkælvningsbokse samt et udvendigt foderbord i en del af den vestlige kostald – dette er ikke godkendelsespligtigt.

    I forhold til tidligere godkendelser, ønsker ansøger ikke at forlænge malkecenteret eller at etablere en ny  goldkostald, hvilket den tidligere ejer fik tilladelse til, i forbindelse med tillæg nr. 2 til miljøgodkendelsen.

    Den nye kalveplads – til kalvehytter – bliver som nævnt ca. 1.000 m2, hvorpå der søges om et samlet  produktionsareal på 450 m2 (kalvehytter). I forbindelse med forlængelsen af den østlige kostald, bliver den pågældendes stalds produktionsareal forøget med 700 m2 produktionsareal.

    Alt i alt betyder ændringen/udvidelsen, at husdyrbruget fremover vil have et samlet tilladt produktionsareal
    på 8.460 m2, hvorpå der er kvægproduktion.

    Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet. 
    Klagefristen udløber fire uger efter offentliggørelsen - det vil sige klagen skal indgives
    senest tirsdag den 17. december 2024.

    Link til afgørelsen med klagevejledning.

    En kopi af afgørelsen kan rekvireres hos Lis Paakjær.