Gå til hovedindhold
Miljøgodkendelse

Fløvej 16, 7330 Brande - offentlig annoncering af ansøgning om miljøgodkendelse af fjerkræbrug

Der søges om en ny miljøgodkendelse til opførsel af ny hønsestald samt en stald til hønniker.

22. jan. 2025
Ikoner høns  med rød stregtegning

Indhold

    Ikast-Brande Kommune har modtaget en ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med en udvidelse af produktionen på Fløvej 16, 7330 Brande.

    Projektet
    Projektet omhandler husdyrbruget på Fløvej 16. Husdyrbruget er på nuværende tidspunkt en fjerkræejendom med produktion af konsumæg. Ejendommens nuværende miljøgodkendelse er fra 2021, hvor der blev godkendt et produktionsareal på 12.274 m2 til høner og konsumægsproduktion.

    Der søges om en ny miljøgodkendelse til opførsel af ny hønsestald samt en stald til hønniker, så der fremadrettet kan opdrættes hønniker til egen produktion. Det ansøgte produktionsareal er på samlet 19.074 m2, hvoraf 2.400 m2 er til hønniker og 16.674 m2 til høner. Herudover vil der blive opsat to fodersiloer i tilknytning til hønnikestalden.

    Høring
    Ansøgninger om miljøgodkendelse af husdyrbrug, som er omfattet af § 16a i husdyrbrugloven, skal indledes med en offentlig annoncering, så offentligheden og berørte myndigheder tidligt i processen bliver informeret om det ansøgte projekt. Offentligheden skal have en reel mulighed for at komme med kommentarer og bemærkninger til det påtænkte projekt, så eventuelle forslag og bemærkninger kan inddrages i sagsbehandlingen.

    Forud for udarbejdelsen af miljøgodkendelsen indkaldes hermed ideer, forslag og synspunkter til brug for den videre sagsbehandling.
    Eventuelle ideer, forslag og synspunkter bedes sendt pr. e-mail til 
    teknikogmiljoomraade@ikast-brande.dk, - eller med brev til
    Ikast-Brande Kommune
    Teknik og Miljø,
    Sjællandsgade 6,
    7430 Ikast, att. Kristian Andreassen
    ,
    så de er kommunen i hænde senest torsdag den 6. februar 2025,
    og mærket med sagsnummer:
    09.17.19-P19-13-24.

    Behandling af personoplysninger
    Du skal være opmærksom på, at alle indsendte ideer, forslag og synspunkter er omfattet af offentlighedslovens[1] regler. 

    Du kan læse om databeskyttelse på kommunens hjemmeside
    - link til siden med info om databeskyttelse 

     

    Du kan også kontakte Ikast-Brande Kommunes databeskyttelsesrådgiver om dine rettigheder i henhold til databeskyttelseslovgivningen på dbr@ikast-brande.dk. Du har ret til at klage til Datatilsynet over kommunens behandling af dine personlige oplysninger. På datatilsynet.dk kan du læse mere om databeskyttelsesrådgiverens rolle.

    Anmodning om udkast
    På baggrund af denne annoncering, kan du anmode om, at få udkast til miljøgodkendelse tilsendt, når denne foreligger. Du vil få en frist på 30 dage til at kommentere udkastet. Naboer (matrikulære naboer og naboer inden for en beregnet konsekvenszone for lugt) samt eventuelle sagsparter vil under alle omstændigheder blive orienteret, når udkastet foreligger, og vil i den forbindelse også få en frist på 30 dage til at kommentere udkastet.

    Når kommunen, efter høringsperioden på 30 dage, har truffet den endelige afgørelse om miljøgodkendelse, vil godkendelsen blive offentliggjort på kommunens hjemmeside med fire ugers klagefrist. Afgørelsen bliver også offentliggjort på Miljøstyrelsens portal, Digital MiljøAdministration (DMA).

    Link til ansøgningsmaterialet:
    Ansøgningsskema  
    Miljøkonsekvensrapport

    Ønsker du yderligere oplysninger om projektet, kan du kontakte miljømedarbejder Kristian Andreassen.


    [1] Lovbekendtgørelse nr. 145 af 24. februar 2020 af lov om offentlighed i forvaltningen.