Søbjergvej 67, 7441 Bording - afgørelse om tillæg til miljøtilladelse - ændring af husdyrbruget
Ansøger ønsker fortsat at etablere det, der oprindeligt blev søgt om ved miljøtilladelsen fra 2018.
Afgørelse om tillæg til miljøtilladelse af husdyrbruget, Søbjergvej 67, 7441 Bording. Ikast-Brande Kommune har meddelt tillæg nr. 1 til miljøtilladelse efter § 16 b i husdyrbrugloven i forbindelse med en ønsket ændring af husdyrbruget, Søbjergvej 67, 7441 Bording.
Husdyrbruget fik med miljøtilladelsen den 1. oktober 2018 tilladelse til 3.358 m2 produktionsarealer. Ved miljøtilsyn i 2024, blev det konstateret, at miljøtilladelsen ikke var fuldt udnyttet, da den nye stald var mindre end oprindelig tilladt, og kalvehytterne ikke var var blevet opført. Den ikke udnyttede del af miljøtilladelsen – i alt 810 m2 produktionsareal – bortfaldt derfor, og tilladelsen blev nedskrevet til 2.548 m2 produktionsareal.
Ansøger ønsker fortsat at etablere det, der oprindeligt blev søgt om ved miljøtilladelsen fra 2018,
hvorfor der nu (igen) søges om det, tilladelsen er blevet nedskrevet med. Ved dette tillæg søges
der således om:
- Forlængelse af stald nr. 4, med ca. 28 meter mod syd – en udvidelse på 600 m2 produktionsareal
- Etablering af kalvehytter syd for de eksisterende kalvehytter – en udvidelse på 210 m2 produktionsareal.
Husdyrbruget vil fremadrettet alt i alt have et samlet produktionsareal på 3.358 m2, hvorpå der vil være slagtekalveproduktion.
Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagefristen udløber fire uger efter offentliggørelsen - det vil sige klagen skal indgives
senest onsdag den 19. februar 2025.
Link til afgørelsen med klagevejledning.
En kopi af afgørelsen kan rekvireres hos Lis Paakjær.
Kontakt
Landbrug og Landzone
Lis Paakjær
Tlf.: +4599603376
Mail: lipaa@ikast-brande.dk