Tranholmvej 16 8765 Klovborg - Ansøgning om overgang til nyeste godkendelsesregler
Ansøger ønsker en miljøgodkendelse efter den såkaldte stipladsmodel.

Ikast-Brande Kommune har modtaget en ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med en ønsket ændret miljøgodkendelse til svineproduktionen på Tranholmvej 16, 8765 Klovborg.
Projektet
På Tranholmvej 16, 8765 Klovborg er den nuværende miljøgodkendelse til produktion på et antal søer. Ansøger ønsker i stedet en miljøgodkendelse efter den såkaldte stipladsmodel, der giver mulighed for at producere smågrise på det nuværende produktionsareal. Stipladsmodellen giver en større fleksibilitet til produktion inden for de til enhver tid gældende velfærdsregler. Det nuværende produktionsareal på 6.435 m² ændres ikke.
Høring
Ansøgninger om miljøgodkendelse af husdyrbrug, som er omfattet af § 16a i husdyrbrugloven, skal indledes med en offentlig annoncering, så offentligheden og berørte myndigheder tidligt i processen bliver informeret om det ansøgte projekt. Offentligheden skal have en reel mulighed for at komme med kommentarer og bemærkninger til det påtænkte projekt, så eventuelle forslag og bemærkninger kan inddrages i sagsbehandlingen.
Forud for udarbejdelsen af miljøgodkendelsen indkaldes hermed ideer, forslag og synspunkter til brug for den videre sagsbehandling.
Eventuelle ideer, forslag og synspunkter bedes sendt pr. e-mail til:
teknikogmiljoomraade@ikast-brande.dk, eller med brev til:
Ikast-Brande Kommune,
Teknik og Miljø,
Sjællandsgade 6,
7430 Ikast,
att. Carsten Hejlesen,
så de er kommunen i hænde senest fredag den 16. maj 2025, og
mærket med sagsnummer: 09.17.19-P19-12-24.
Behandling af personoplysninger
Du skal være opmærksom på, at alle indsendte ideer, forslag og synspunkter er omfattet af offentlighedslovens regler.
Du kan læse om databeskyttelse på kommunens hjemmeside - Link til siden Databeskyttelse
Du kan også kontakte Ikast-Brande Kommunes databeskyttelsesrådgiver om dine rettigheder i henhold til databeskyttelseslovgivningen på dbr@ikast-brande.dk. Du har ret til at klage til Datatilsynet over kommunens behandling af dine personlige oplysninger.
På datatilsynet.dk kan du læse mere om databeskyttelsesrådgiverens rolle.
Anmodning om udkast
På baggrund af denne annoncering, kan du anmode om, at få udkast til miljøgodkendelse tilsendt, når denne foreligger. Du vil få en frist på 30 dage til at kommentere udkastet. Naboer (matrikulære naboer og naboer inden for en beregnet konsekvenszone for lugt) samt eventuelle sagsparter vil under alle omstændigheder blive orienteret, når udkastet foreligger, og vil i den forbindelse også få en frist på 30 dage til at kommentere udkastet.
Når kommunen, efter høringsperioden på 30 dage, har truffet den endelige afgørelse om miljø-godkendelse, vil godkendelsen blive offentliggjort på kommunens hjemmeside med fire ugers klagefrist. Afgørelsen bliver også offentliggjort på Miljøstyrelsens portal, Digital MiljøAdministration (DMA).
Link til ansøgningsmaterialet:
Ansøgningsskema
Miljøkonsekvensrapport
Ønsker du yderligere oplysninger om projektet, kan du kontakte
miljømedarbejder Carsten Hejlesen
Kontakt
Landbrug og Landzone
Carsten Hejlesen
Tlf.: 99603375
Mail: carhejl@ikast-brande.dk