Stendalvej 8, 7330 Brande - Landzonetilladelse til opførelse af et fælleshus
Klagefristen er den 11. december 2025 Projektet omfatter opførelse af et almennyttigt fælleshus
Ikast-Brande Kommune har meddelt landzonetilladelse efter § 35 stk. 1 i planloven. Projektet omfatter opførelse af et almennyttigt fælleshus, uden tekniske installationer, i tilknytning til en container, som ansøger har stående samme sted. Containeren, som er til materiale, har en overdækning, som skaber et fællesområde. Derudover har klubben (ansøger) et mountainbikespor på ca. 7 km i området.
Fælleshuset skal være et mødested til fællesmotion og samvær for klubbens medlemmer. Huset – som er en åben træpavillon med navnet Fællestaget - er doneret af Realdania og indgår i Realdanias jubilæumsindsats ”Vores Sted”.
Med udhæng måler huset ca. 8,8 meter X 6,4 meter, i alt ca. 57 m2, og bliver ca. 4,4 meter højt i kip. Huset opføres med træbeklædning og med fibercement på taget.
Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Planklagenævnet. Klagefristen udløber
fire uger efter offentliggørelsen – det vil sige klagen skal indgives
senest torsdag den 11. december 2025.
Link til afgørelsen med klagevejledning.
Kontakt
Landbrug og Landzone
Lis Paakjær
Tlf.: +4599603376
Mail: lipaa@ikast-brande.dk