Gå til hovedindhold
Miljøtilladelse

Rørbækvej 15, 8766 Nørre Snede - afgørelse om miljøtilladelse til et kvægbrug

Projektet omhandler etablering af en kødkvægsproduktion på ejendommen, som i dag ikke har nogen godkendelse til
husdyrbrug.

Ikon landbrug - ikonet viser en traktor, en gris og en ko - rød stregtegning

Indhold

    Ikast-Brande Kommune har meddelt en miljøtilladelse efter § 16 b i husdyrbrugloven i forbindelse med etablering af et mindre husdyrbrug, Rørbækvej 15, 8766 Nørre Snede. Projektet omhandler etablering af en kødkvægsproduktion på ejendommen, som i dag ikke har nogen godkendelse til husdyrbrug. I den forbindelse søges der om en ny dybstrøelsesstald på ca. 490 m2, med et produktionsareal på 312 m2. Der er ikke noget produktionsareal på ejendommen i dag, da der ikke er husdyr.

    Der er søgt om en miljøtilladelse efter ”flexmodellen”. På den måde opnås en mere fleksibel produktion af husdyrbruget, da antallet og sammensætningen af kvæg frit kan ændres inden for rammerne af dyrevelfærdsreglerne.

    Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
    Klagefristen udløber fire uger efter offentliggørelsen - det vil sige klagen skal indgives
    senest mandag den 27. oktober 2025.

    Link til afgørelsen med klagevejledning.

    En kopi af afgørelsen kan rekvireres hos Lis Paakjær