Gå til hovedindhold
Miljøgodkendelse

Sdr Karstoftvej 3, 7330 Brande - Offentlig annoncering af ansøgning om miljøgodkendelse af grisebruget

Frist for Eventuelle ideer, forslag og synspunkter er den 14. maj 2026 - Ansøgning om godkendelse af griseproduktion efter nyeste miljøregler

Ikon landbrug - ikonet viser en traktor, en gris og en ko - rød stregtegning

Indhold

    Ikast-Brande Kommune har modtaget en ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med en overgang til nyeste miljøgodkendelsesregler af griseproduktionen på Sdr Karstoftvej 3, 7330 Brande.

    Projektet

    På ejendommen er der en miljøtilladelse til produktion af et antal økologiske små- og slagtegrise i et givent vægtinterval. Ansøger ønsker at overgå til de nyeste miljøgodkendelsesregler – den såkaldte stipladsmodel, hvor der gives godkendelse til at producere på et givent staldareal. På det staldareal – kaldet produktionsareal – kan der produceres små- og slagtegrise indenfor rammerne af dyrevelfærdsreglerne. Der foretages ikke bygningsmæssige ændringer, og produktionsarealet vil fortsat være på 3.673 m².

    Høring

    Ansøgninger om miljøgodkendelse af husdyrbrug, som er omfattet af § 16a i husdyrbrugloven, skal indledes med en offentlig annoncering, så offentligheden og berørte myndigheder tidligt i processen bliver informeret om det ansøgte projekt. Offentligheden skal have en reel mulighed for at komme med kommentarer og bemærkninger til det påtænkte projekt, så eventuelle forslag og bemærkninger kan inddrages i sagsbehandlingen.

    Forud for udarbejdelsen af miljøgodkendelsen indkaldes hermed oplysninger, ideer, forslag og synspunkter til brug for den videre sagsbehandling. Eventuelle oplysninger, ideer, forslag og synspunkter bedes sendt
    pr. e-mail til:
    teknikogmiljoomraade@ikast-brande.dk eller til carhejl@ikast-brande.dk, så de er kommunen i hænde senest mandag den 14. maj 2026, og mærket med sagsnummer: 09.17.19-P19-4-26.

    Alternativt kan der sendes et brev til
    Ikast-Brande Kommune
    Teknik og Miljø
    Sjællandsgade 6
    7430 Ikast, att. Carsten Hejlesen, så det er kommunen i hænde senest den 14. maj 2026.

    Behandling af personoplysninger

    Du skal være opmærksom på, at alle indsendte ideer, forslag og synspunkter er omfattet af offentlighedslovens(1) regler.

    Du kan læse om databeskyttelse på kommunens hjemmeside - databeskyttelse  

    Du kan også kontakte Ikast-Brande Kommunes databeskyttelsesrådgiver om dine rettigheder i henhold til databeskyttelseslovgivningen på dbr@ikast-brande.dk. Du har ret til at klage til Datatilsynet over kommunens behandling af dine personlige oplysninger. På datatilsynet.dk kan du læse mere om databeskyttelsesrådgiverens rolle.

    Anmodning om udkast

    På baggrund af denne annoncering, kan du anmode om, at få udkast til miljøgodkendelse tilsendt, når denne foreligger. Du vil få en frist på 30 dage til at kommentere udkastet. Naboer (matrikulære naboer og naboer inden for en beregnet konsekvenszone for lugt) samt eventuelle sagsparter vil under alle omstændigheder blive orienteret, når udkastet foreligger, og vil i den forbindelse også få en frist på 30 dage til at kommentere udkastet.

    Når kommunen, efter høringsperioden på 30 dage, har truffet den endelige afgørelse om miljøgodkendelse, vil godkendelsen blive offentliggjort på kommunens hjemmeside med fire ugers klagefrist. Afgørelsen bliver også offentliggjort på Miljøstyrelsens portal, Digital MiljøAdministration (DMA).

    Link til ansøgningsmaterialet:
    Ansøgningsskema
    Miljøkonsekvensrapport med bilag

    Ønsker du yderligere oplysninger om projektet, kan du kontakte miljømedarbejder Carsten Hejlesen