Gå til hovedindhold
Miljøtilladelse

Fasterholtvej 10, 7361 Ejstrupholm - Afgørelse om miljøtilladelse af grisebruget

Klagefristen er den 18. september 2026 - Projektet omhandler en udvidelse af produktionsarealet.

Ikon grise med rød stregtegning

Indhold

    Ikast-Brande Kommune har meddelt en miljøtilladelse efter § 16 b i husdyrbrugloven i forbindelse med en ønsket udvidelse af husdyrbruget, Fasterholtvej 10, 7361 Ejstrupholm.

    Projektet omhandler en udvidelse af produktionsarealet fra de nuværende 1.370 m2 til 2.183 m2. Udvidelsen består i, at et eksisterende maskinhus inddrages og ændres til en ny smågrisestald, så der ud over slagtesvin fremadrettet også kan produceres smågrise på ejendommen. Udover inddragelsen af maskinhuset etableres der to nye udearealer på henholdsvis øst- og vestsiden af den nye stald (maskinhuset), og der etableres en drivgang mellem den eksisterende grisestald og den nye stald. Desuden bliver der indsat en ny 6 ton-fodersilo i den nye stald, og endelig udvides et eksisterende læskur med 13 m2, hvor der kan være et par ammekvæg og nogle får.

    Der er søgt om en miljøtilladelse efter ”flexmodellen”, for så vidt angår den eksisterende stald og læskuret, for at opnå en mere fleksibel produktion her.

    Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
    Klagefristen udløber fire uger efter offentliggørelsen - det vil sige klagen skal indgives
    senest fredag den 18. september 2026.

    Link til afgørelsen med klagevejledning.

    En kopi af afgørelsen kan rekvireres hos Lis Paakjær