Sønderdalvej 8, 8765 Klovborg - udkast til en miljøgodkendelse af grisebruget
Frist for kommentarer er den 30. oktober 2026 - Udkast til miljøgodkendelse i 30 dages høring
Ikast-Brande Kommune har udarbejdet et udkast til en miljøgodkendelse af grisebruget, Sønderdalvej 8, 8765 Klovborg.
Ansøgningen omhandler en forøgelse af produktionsarealet med 200 m² dybstrøelse til drægtige søer. Dybstrøelsesstalden indrettes i eksisterende maskinhus. Dernæst ønskes der etableret én ny fodersilo, og 6 eksisterende fodersiloer ønskes lovliggjort.
Husdyrbruget vil efter udvidelse med 200 m² dybstrøelse have et samlet produktionsareal på 5.566 m2, hvorpå der er grise.
Link til:
Udkast - Miljøgodkendelse
Bilag 3 - Beskrivelse af de planlagte volde
Miljøkonsekvensrapport
Der er en frist på 30 dage til at komme med kommentarer til udkastet, før kommunen kan træffe den endelige afgørelse.
Hvis du har kommentarer til udkastet, så send dem via e-mail til teknikogmiljoomraade@ikast-brande.dk, senest fredag den 30. oktober 2026.
Behandling af personoplysninger
Du skal være opmærksom på, at alle indsendte høringssvar/bemærkninger er omfattet af offentlighedslovens regler. I den forbindelse vil indsendte høringssvar, inklusive vedhæftede dokumenter, indgår i den videre behandling. Det betyder, at navn, adresse og e-mail, som er oplyst i høringssvarene, vil være offentligt tilgængelige, ligesom de pågældende høringssvar.
Indsendte høringssvar vil også være omfattet af offentlighedslovens bestemmelser om aktindsigt. Høringssvar fra borgere med navne- og adressebeskyttelse vil blive udleveret uden angivelse af navn og adresse.
Du kan kontakte Ikast-Brande Kommunes databeskyttelsesrådgiver om dine rettigheder i henhold til databeskyttelseslovgivningen på dbr@ikast-brande.dk. Du har ret til at klage til Datatilsynet over kommunens behandling af dine personlige oplysninger. På datatilsynet.dk kan du læse mere om databeskyttelsesrådgiverens rolle.
Kontakt
Landbrug og Landzone
Carsten Hejlesen
Tlf.: 99603375
Mail: carhejl@ikast-brande.dk