Værdighedspolitik
Værdighedspolitikken beskriver kommunens overordnede pejlemærker og principper for en værdig ældrepleje, med udgangspunkt i den personlige hjælp, omsorg og pleje.

Ikast-Brande kommunes værdighedspolitik 2019-2022 erstatter den tidligere værdighedspolitik og er den 12-11-2018 godkendt af Byrådet. Fremadrettet skal Byrådet vedtage en ny værdighedspolitik i det første år af hver valgperiode, gældende for de efterfølgende 4 år.
Ikast-Brande Kommunes værdighedspolitik tager udgangspunkt i 5 temaer:
- Livskvalitet
- Selvbestemmelse
- Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen
- Mad og ernæring
- En værdig død
- Pårørende
Værdighedspolitikken for Ikast-Brande Kommune handler om, "at borgere, der ikke længere kan klare sig selv og deres pårørende, støttes i at opnå velbefindende og trivsel i deres liv".
Som borger og pårørende skal man opleve:
- At have et værdigt liv
- At blive involveret som menneske - mennesket bag sygdom og svækkelse ses
- At blive involveret som en del af et fællesskab
- At der tages hensyn til individuelle værdier og behov
- At have noget at give sig til
- At kunne leve livet med de begrænsninger sygdom og aldring medfører.
Du finder politikken på linket nedenfor.