Gå til hovedindhold

Mistanke om demens

Har du mistanke om demens hos dig selv, en pårørende eller en bekendt, kan du her på siden læse mere om, hvad demens er.

Demens

Indhold

    Demens er en fællesbetegnelse for en række sygdomme, hvor mentale og praktiske færdigheder bliver svækket, herunder hukommelse, sprog, initiativ, tænkning, overblik, planlægning og dømmekraft samt orientering. 

    Demens er således en sygdom i hjernen, hvor kognitive funktioner svækkes som følge af at nervecellerne i hjernen går til grunde. Demens er en kronisk fremadskridende sygdom, hvor personen gradvist mister evnen til at tage vare på egne forhold og interesser.

    Fra de første symptomer opstår, til en demensdiagnose stilles kan der går flere år. Det skyldes bl.a. at tidlige demenssymptomerne kan være svære at skelne fra andre tilstande, som f.eks. depression eller stress, der også kan komme til udtryk ved hukommelsesvanskeligheder.

    Årsagen til demens kan skyldes op imod 200 forskellige sygdomme, hvoraf Alzheimers sygdom udgør ca. 60% af sygdomstilfældene. 

    Du kan læse mere omkring demens i:

    Nationalt Videnscenter for Demens fakta-ark

    I Danmark anslås det at ca. 96.000 mennesker på 65 år og derover har en demenssygdom, heraf er knap 39.000 blevet udredt og har fået en diagnose. Årligt er der ca. 8.000 mennesker, der får en demensdiagnose.

    Risikoen for at få en demenssygdom stiger med alderen, men det er en myte, at en demenssygdom er en naturlig følge af det at blive ældre.

    Der er imidlertid en række faktorer, der øger risikoen for demens. Risikofaktorerne er f.eks. fysisk inaktivitet, forhøjet blodtryk, overvægt, ukorrigeret høretab, type 2 diabetes, rygning samt social isolation.

    Du kan læse mere omkring demens i:

    Nationalt Videnscenter for Demens fakta-ark

    Her kan du læse Alzhimerforeningens 10 typiske tegn på demens:

    1. Svækket hukommelse

    • Det er normalt at glemme en aftale eller en besked for senere at komme i tanke om det..
    • Det er derimod ikke normalt at glemme, hvor man er på vej hen eller hvem, man lige har talt med

    2. Besvær med at udføre velkendte opgaver

    • Det er normalt at glemme at tænde for kaffemaskine, når man vil lave kaffe.
    • Det er derimod ikke normalt at sætte termokanden på gasblusset eller kogepladen.

    3. Problemer med sproget

    • Det er normalt at have problemer med at finde det rigtige ord ind imellem.
    • Det er derimod ikke normalt helt at glemme enkelte ord, for så at erstatte dem med andre ord, der ikke giver mening.

    4. Manglende orientering i tid og sted

    • Det er normalt at tage fejl af datoen eller ikke at kunne finde vej på nye steder.
    • Det er derimod ikke normalt at bytte rundt på døgnets timer eller at fare vild i et område, man kender.

    5. Dårlig eller nedsat dømmekraft

    • Det er normalt at man ikke får taget regntøjet med - trods optræk til regn.
    • Det er derimod ikke normalt at glemme, det er vinter og tage sommertøj på udendørs.

    6. Problemer med at tænke abstrakt

    • Det er normalt at have problemer med at forstå meningen med et ordsprog.
    • Det er derimod  ikke normalt at tage ordsproget helt bogstaveligt.

    7. Ting forkerte steder

    • Det er normalt at glemme, hvor man har lagt sine nøgler eller briller.
    • Det er derimod ikke normalt at lægge strygejernet i fryseren eller flæskestegen i kommodeskuffen

    8. Forandringer i humør og adfærd

    • Det er normalt at blive ked af det og have en rigtig dårlig dag.
    • Det er derimod ikke normalt at have humørsvingninger, der tilsyneladende opstår uden grund fra det ene øjeblik til det andet.

    9. Ændringer i personligheden

    • Det er normalt at holdninger og synspunkter kan ændres med årene.
    • Det er derimod ikke normalt at personen ændrer sig drastisk og fx hurtigere bliver forvirret, mistænksom eller vred.

    10. Mangel på initiativ

    • Det er normalt at man kan have en dag, hvor man ikke kan tage sig sammen til noget.
    • Det er derimod ikke normalt at være passiv hele tiden, og have brug for stikord, opmuntring og støtte til at komme i gang.

    Oplever du ét af de 10 tegn på demens hos dig selv eller en pårørende, er det ikke ensbetydende med, at man er ved at få en demenssygdom. Men bliver nogle af tegnene mere tydeligere og opstår hyppigere skal du kontakte egen læge.

    Du kan læse mere omkring symptomer ved demens hos "Nationalt Videnscenter for Demens":

    Nationalt Videnscenter for demens - symptomer ved demens

    Din livsstil og dit generelle helbred har en sammenhæng med risikoen for at udvikle demens - også flere årtier før de første symptomer på demens dukker op. Selv det bedste helbred eller den sundeste livsstil er dog ingen garanti for ikke at udvikle demens.

    Men med simple livsstils-ændringer kan du få indflydelse på din risiko for at udvikle demens sent i livet. Videnscenter for Demens har følgende råd:

    • Bevæg dig - motion er sjovt og godt for både hjernen og vægten
    • Vær social - dyrk oplevelser og gode grin med venner og familie
    • Få behandlet ukorrigeret høretab
    • Hold hjernen aktiv - lær nyt og hold dig i gang hele livet
    • Drop tobakken, drik mindre alkohol og spis sundt
    • Kontrollér blodsukker, kolesteroltal og blodtryk

    Har du mistanke om at du, en pårørende eller bekendt har en demens sygdom, skal I kontakte egen læge, der vil foretage indledende undersøgelser og samtaler. Ved mistanke om demens henviser lægen til en neurolog. Det er vigtigt at en nær pårørende deltager i konsultationerne, da pårørende kan bidrage med vigtige informationer.

    Har du spørgsmål kan du også kontakte:

    Har du yderligere spørgsmål, kan du kontakte:

    Udviklingskonsulent for demensområdet Tina Lidegaard
    Tlf.: 9960 3155
    Mobil: 2284 7944
    Mail: tinlu@ikast-brande.dk

    Pårørendekonsulent Alis Dueholm Nielsen
    Tlf.: 9960 4406
    Mobil: 2266 7838
    Mail: alini@ikast-brande.dk