Beskyttet natur

Naturbeskyttelseslovens §3 
Loven beskytter lysåben natur i Danmark ved at forbyde ændringer i tilstanden og af den hidtidige drift. Loven giver mulighed for dispensation eksklusivt til tiltag, som forbedrer naturtilstanden.

Naturbeskyttelseslovens §3 er formuleret ud fra en generel samfundsmæssig interesse i at opretholde og beskytte de lysåbne naturtyper, deres udbredelse og deres naturtilstand.

De arealer som er beskyttede er søer, moser, enge, heder og overdrev, som opfylder bestemte krav til størrelse, hydrologi, jordbund, topografi, historik og vegetation foruden bestemte vandløb, der er udpeget som beskyttede ud fra andre kriterier. Nogle af kravene er eksakte, som fx størrelseskriteriet, andre er faglige vurderinger baseret på lovbemærkningerne og løbene afgørelser i Miljø- og Fødevareklagenævnet.

I praksis for lodsejerne i kommunen betyder en vejledende registrering af §3 beskyttet natur på deres naturarealer at der på og nær arealerne er forbud mod tiltag, som nu eller over tid, kan ændre arealets udseende eller naturindhold. Det kan fx være omlægning, gødskning, dræning, ændret græsningstryk eller vildtfodring.

Pr 1. juli 2022 omfatter §3 yderligere totalt forbud mod omlægning, gødskning og sprøjtning på trods af hidtidig praksis.

Ønskes dispensation til et tiltag, skal tiltaget være naturforbedrende eller der skal foreligge særlige omstændigheder. Økonomiske –, jordbrugsmæssige - eller rekreative interesser er ikke at betragte som særlige omstændigheder.

Mange §3 arealer er også registreret som landbrugsjord og er derfor omfattet af rydningspligt.

Kommunen gennemgår kommunens eksisterende -, samt potentielle nye §3 områder minimum hvert 10. år. Dette sker for at vedligeholde arealernes udstrækning, efterse naturtilstanden og eventuelle uoverensstemmelser.

Naturen er dynamisk, og dette afspejles i beskyttelsen. Et område kan vokse både ind i og ud af §3 beskyttelse. Du kan derfor opleve, at der er natur på din ejendom, som er §3 beskyttet, selvom det ikke fremgår af kortet - det er derfor, §3-registreringen omtales som en vejledende registrering. Kontakt os derfor altid, hvis du er i tvivl, om du har beskyttede arealer på din ejendom. 

På dette kort kan du finde natur beskyttet efter naturbeskyttelseslovens §3, ved at slå kortlaget til i venstre side.
Du kan, samme sted, vælge om du også vil se de beskyttede vandløb og om du foretrækker at baggrundskortet er et ortofoto.

Dispensation fra naturbeskyttelsesloven 
Vil du ændre, udvide eller intensivere driften eller anvendelsen af et beskyttet areal, skal du søge om dispensation. Du skal endvidere søge om en dispensation hvis du vil forøge diameteren på drænrør eller grave dem dybere. Da dræning i nærheden af et § 3 beskyttet område, nemt kan påvirke det beskyttede område, skal du søge om en dispensation, når du ny-dræner eller ændre på drænrørenes diameter eller dybde.

Kommunen er den forvaltende myndighed af Naturbeskyttelsesloven og kan i særlige tilfælde dispensere fra beskyttelsen. Der kan for eksempel gives dispensation til indgreb, der gavner naturtypens tilstand og forøger naturværdien.

Det er lodsejers og brugerens ansvar at forbuddet mod ændringer i naturtilstanden på beskyttede arealer overholdes. Det kan være svært at overskue alle reglerne om hvad man må og ikke må. Det er derfor altid en god idé at spørge kommunen, hvis du er i tvivl, inden du går i gang med et projekt.

Ansøgning
Ansøgning om dispensation til indgreb i et §3 beskyttet naturområde skal sendes via linket i boksen. Det er også der du finder en vejledning til hvordan du gør. 
I ansøgningen skal du angive på et kort, hvilket areal ansøgningen omfatter.
Husk, at anføre matrikelnummeret foruden en grundig beskrivelse af tiltaget. 

Du kan finde oplysningerne og printe kort via vores digitale kortløsning.  

Pleje af §3 natur 
Naturpleje er et sæt naturnære driftsformer, med det formål at bevare eller forbedre naturens biologiske mangfoldighed og værdi.

De fleste §3-naturtyper har behov for at blive plejet.

Mange §3-arealer er, for nu, uden pleje og er derfor i fare for at forsvinde sammen med de vilde dyr og planter som er tilknyttet dem.

Tryk på link, hvis du vil læse mere om naturpleje: Naturplejeportalen

Vil du igangsætte et plejetiltag på et beskyttet naturareal, er det i langt de fleste tilfælde nødvendigt med en dispensation. Dispensation er nødvendig fordi tiltag som afgræsning, slæt, rydning eller afbrænding alle foranlediger en ændring af arealets naturtilstand - uafhængigt af om det er mod bedre eller dårligere tilstand. En tilstandsændring (uanset dennes beskaffenhed) på et §3 beskyttet areal er ifølge naturbeskyttelsesloven forbudt og kræver dermed dispensation.

Påtænker du at foretage naturpleje på et areal, kan du med fordel kontakte kommunens naturgruppe, for at få vejledning i hvordan plejen udføres, og for at få det bedste resultat og i nogle tilfælde kan det være muligt, at søge støttemidler til at pleje naturen på din ejendom.

Rydningspligt 
Rydningspligten gælder på arealer registreret som landbrugsjord. Her er man som lodsejer forpligtet til at rydde opvækst af træer og buske, vokset op efter 2004, minimum hver 5. år samt vedligeholde arealet ved fx slåning eller afgræsning efter behov. Miljøministeriet anbefaler at vedligeholde arealerne ved afgræsning eller høslæt og rydde for opvækst af træer og buske med 1-2 års mellemrum da dette er mindre ressourcekrævende end hvert 5. år.

Rydningen skal kunne udføres med almindeligt tilgængelige landbrugsmaskiner til formålet. Derfor er der undtagelser for rydningspligten fx når et område er meget vådt. 

• Rydning og slåning skal udføres mellem 1. november og 31. marts
• Høslæt skal udføres mellem 1. juli og 30. april

Rydning af hede

• Rydning eller slåning skal udføres mellem 1. august til 30. april
• Høslæt skal udføres mellem 1. juli til 30. april
• På beskyttede heder gælder rydningspligten ikke hede vegetation som ene, hedelyng, blåbær, tyttebær og revling.

Tryk på linket for at læse mere om rydningspligten

Husk at søge dispensation og/eller få en væsentlighedsvurdering hvis det rydningspligtige område er §3 eller natura2000. 

De §3 beskyttede moser omfatter mange forskellige våde og sumpede naturtyper, som ofte danner tørv. Typisk opdeles moserne i rørsumpe, skovsumpe, kær, væld, hængesæk og højmose. Selvom de kan være vidt forskellige er de alle præget af et planteliv tilpasset en gennemsnitlig høj vandstand. Det er de karakteristiske arter i mosen, der afgør hvilken type mose du står i. Rørsumpe er som navnet antyder, domineret af rørgræs og tagrør, mens skovsumpe er domineret af træer fx el, pil, birk og ask. Mosetypen hængesæk er flydende i vand uden nogen forbindelse til bunden. Hængesæk opstår når en sø eller et vandhul gror over med tørvemosser og der opstår et karakteristisk plantesamfund. En Hængesæk gynger og duver når man går i den. En højmose, derimod, får udelukkende tilført regnvand. De er domineret af tørvemosser og dværgbuske som pors, klokkelyng og mosebølle. Kær og væld får en del af deres vand tilført fra grundvandet, og kan være meget næringsfattige.

Moserne har aldrig eller meget sjældent være omlagt. Da moserne er meget sumpede kan de ofte være meget ufremkommelige for mennesker. Det gør moserne egnede for arter, der ikke tåler megen forstyrrelse.

Pleje
Moser kan plejes, ved at lade dem afgræsse meget ekstensivt. Ekstensiv afgræsning af moser fungerer særligt godt når mosen indgår i en mosaik sammen med andre beskyttede naturarealer. Hvis du vil afgræsse en mose-mosaik kan kommunen hjælpe dig med at finde et passende græsningstryk.

Opstart eller ændring af naturpleje kræver dispensation fra naturbeskyttelseslovens §3.

Ejere og brugere af beskyttet natur, er pålagt rydningspligt.

De beskyttede ferske enge findes på fugtige lavbundsarealer, ofte i forbindelse med søer, vandløb og moser. De er domineret af en relativ lav vækst, bestående af græsser og bredbladede urter skabt af vedvarende græsning eller høslæt. Enge kan have en ekstrem høj artsrigdom af planter. Der er også mange fugle, der lever og yngler på engene og bruger vegetationen som skjul.
Engene kan have en stor naturværdi og være af stor betydning for den lokale fauna, selvom det blot ser ud til at være en grøn og rodet kedelig masse af "græs og siv" uden iøjefaldende farverige blomster. Derudover spiller engene også en vigtig rolle i forhold til vores vandmiljø. Engene kan tilbageholde næringsstoffer og begrænse jorderosion til vandløb og søer.

Pleje
Enge kan plejes ved at foretage 1-2 høslæt om året eller ved at lade dem afgræsse, gerne ekstensivt over en længere periode fx april-november. Små lette racer af kreaturer eller heste er oftest at foretrække. Hvis du ønsker at afgræsse en eng kan kommunen hjælpe dig med at finde et passende græsningstryk. Høslæt må kun udføres mellem den 1. juni til den 30. april.
Opstart eller ændring af naturpleje kræver dispensation fra naturbeskyttelseslovens §3
Ejere og brugere af beskyttet natur, er pålagt rydningspligt.

Naturenge og Kulturenge
Engene kan deles op i to typer: naturenge og kulturenge.
Naturenge har aldrig været omlagte og får ikke tilskud af gødning. De kan dog være afvandede af hensyn til græsning eller høslæt. Alle naturenge er beskyttet mod tilstands ændringer af naturbeskyttelseslovens § 3. Hidtidig drift må dog fortsætte som vanligt. Det vil sige, at for eksempel så må dræn, der oprenses hyppigere end hvert 7 år fortsat oprenses, men du må ikke ændre på drænrørenes diameter eller drænrørsdybden, uden en dispensation.

Kulturenge er enge, der før 1. juli 2022 har været omlagt, hvert 7-10 år. De vil ofte have været gødskede, drænede og sprøjtede. Kulturenge, hvor omlægningen, hidtil, ikke er sket hyppigere end hver 7-10 år, er også beskyttet af Naturbeskyttelseslovens § 3. Efter 1. juli 2022, må heller ikke kulturenge, omlægges, gødskes eller sprøjtes, på trods af hidtidig praksis.

Hedelandskabet er karakteristisk for Midt- og Vestjylland.
Hederne er typisk opstået ved, at man har opgivet dyrkningen på den næringsfattige - og sandede jord og i stedet afgræsset arealet, hvorved bl.a. hedelyng, revling og pors er blevet prominente i landskabet. Hederne er oftest truet af næringsstoftilførsel og tilgroning. Ved øgede mængder næring klarer græsser, som for eksempel blåtop, sig bedre end lyng og udkonkurrerer den. Hvis en sådan hede får lov til at stå hen, vil den til sidst forsvinde i skov og krat. Det er derfor nødvendigt at pleje hederne.

Pleje
Pleje af hedearealer kan fx bestå en eller flere af disse tiltag; af afgræsning, rydning, mosaik-afbrænding og lyngslæt. Pleje af hedearealer, specielt i mosaik med andre naturtyper, vil ofte bl.a. være ekstensiv afgræsning, enten helårsgræsning eller langsommergræsning.

Opstart eller ændring af naturpleje kræver dispensation fra naturbeskyttelseslovens §3

Ejere og brugere af beskyttet natur, er pålagt rydningspligt.

Overdrev er lysåbne tørre arealer domineret af græs- og urtevegetation. Planterne på overdrevet er ofte meget lyskrævende og tilpasset netop det tørre jordbundsklima. Overdrevene kan være ekstremt artsrige og ofte med sjældne planter, svampe og dyr. Overdrevene har også en stor landskabelig værdi, fordi de synliggør markante landskabselementer som stejle skrænter og bakker. Dermed bidrager de til oplevelsen af landskabets former og tilblivelse. Overdrev har desuden stor betydning som levested for mange arter, herunder mange rødlistede arter.

Overdrevene var oprindeligt græsningsarealer uden for landsbyerne, hvor bønderne havde deres kreaturer gående. Overdrevene havde dengang en langt større udbredelse end nu. De er sidenhen blevet tilplantet med skov eller taget i omdrift. Størstedelen af de danske overdrev findes derfor i dag på stærkt kuperet terræn og stejle skråninger, hvor dyrkning ikke har været mulig.

Pleje og rydningspligt
Overdrev plejes ved at begrænse næringsstoftilførslen til området, foruden høslæt og afgræsning. For meget næring vil resultere i et overdrev domineret af mælkebøtter, stor nælde, agertidsel og græsser, der kan udkonkurrere overdrevsplanterne.

Kreaturer er bedst egnet til pleje af overdrev, men får, heste og geder kan også bruges. Får, heste og geder giver ofte et mere artsfattigt overdrev, da de afgræsser plantevæksten så den bliver meget kort og tæt. Tager du høslæt på dit overdrev, er det en god idé at slå partier på skift, sådan at flere partier får lov at stå urørte nogle år inden de slås igen. Dette tager hensyn til de dyr, der lever i vegetationen og kan også medvirke til en varieret vækst på overdrevet.

Opstart eller ændring af naturpleje kræver dispensation fra naturbeskyttelseslovens §3.

Ejere og brugere af beskyttet natur, er pålagt rydningspligt.