Gå til hovedindhold

Tilbud til virksomheder

Som virksomhed har du flere forskellige muligheder herunder arbejdsfordeling, jobrotation, efteruddannelse og meget mere. Vi har samlet en guide "Kommunen for beginners", som kan hjælpe dig til den rette afdeling i Jobcentret.

Tilbud til virksomheder

Indhold

    Du er altid velkommen til at kontakte Virksomhedsservice

    Virksomhedspraktik og løntilskud
    Som virksomhed kan du tage imod en ledig borger i virksomhedspraktik eller ansætte en ledig borger med løntilskud i en periode. Begge ordninger kan være en god mulighed for at skabe et match mellem virksomhed og kandidat, men de har forskellige formål.

    Virksomhedspraktik
    En virksomhedspraktik er ikke en ansættelse, men et tidsbegrænset forløb, hvor den ledige får mulighed for at afprøve og udvikle sine kompetencer i en konkret virksomhed.
    Praktikken kan blandt andet bruges til at:

    • afprøve en kandidats faglige kompetencer og potentiale i praksis
    • give kandidaten erfaring med konkrete arbejdsopgaver og en branche
    • afklare, hvilke opgaver og funktioner kandidaten kan varetage
    • styrke eller genoptræne faglige, sociale eller sproglige kompetencer
    • hjælpe kandidaten med at opbygge eller genetablere tilknytning til arbejdsmarkedet
    • give virksomheden mulighed for at lære kandidaten og vedkommendes kompetencer bedre at kende før en eventuel ansættelse

    Forløbet kan dermed være et godt springbræt videre mod ordinære timer eller ansættelse.

    Løntilskud
    Ved en ansættelse med løntilskud bliver den ledige ansat i virksomheden i en tidsbegrænset periode på almindelige ansættelsesvilkår. Virksomheden betaler løn til medarbejderen og modtager samtidig et løntilskud fra kommunen i ansættelsesperioden.
    Formålet med en ansættelse med løntilskud er at give den ledige relevant erhvervserfaring, styrke kompetencerne og skabe et springbræt til ordinær beskæftigelse. Samtidig får virksomheden mulighed for at ansætte og lære en potentiel medarbejder at kende i en periode.
    Løntilskuddets størrelse og varighed afhænger af den konkrete ordning og kandidatens situation. Kontakt os derfor gerne, hvis du vil høre mere om mulighederne og få afklaret, hvilken ordning der passer bedst til din virksomhed.

    Forsikring
    Ved ansættelse med løntilskud er det virksomhedens eget ansvar at sikre de nødvendige forsikringsforhold. Ikast-Brande Kommunes forsikring hæfter hverken for arbejdsskader eller tingsskader.
    Ved virksomhedspraktik efter Lov om en Aktiv Beskæftigelsesindsats, kapitel 11, § 42, er Ikast-Brande Kommune forsikringsansvarlig i forhold til arbejdsskader, hvis virksomheden har overholdt gældende miljø- og sikkerhedsregler*. Kommunen hæfter som udgangspunkt ikke for skader på ting eller personer, der er forvoldt af praktikanten.

    • Hvis din virksomhed står over for en større afskedigelsesrunde, skal det varsles til Det Regionale Arbejdsmarkedsråd.
    • Når varslingen er sket, vil din virksomhed blive kontaktet af Jobcenter Ikast-Brande med henblik på at iværksætte en indsats for de medarbejdere, der afskediges.
    • Ved store afskedigelser er der mulighed for at søge om midler fra Varslingspuljen som blandt andet indeholder jobsøgningskurser, opkvalificering herunder efter- og videreuddannelse af medarbejderne.
    • Hvis din virksomhed står i en situation, hvor arbejdstiden for medarbejderne nedsættes i en begrænset periode for at undgå afskedigelser, kan I få en aftale om arbejdsfordeling. Det betyder, at medarbejderne noget af tiden hjemsendes som ledige og vil kunne modtage dagpenge, hvis de opfylder kravene til det.
    • Du kan læse mere om reglerne for arbejdsfordeling på her.
    • Jobrotationsordningen giver din virksomhed mulighed for at sende en eller flere medarbejdere på kursus eller efteruddannelse, og erstatter de ansatte med ledige vikarer i uddannelsesperioden. Dermed kan du fastholde virksomhedens produktivitet og drift.
    • Vær opmærksom på, at medarbejderen som minimum skal have været ansat i virksomheden i 3 måneder, før vedkommende kan indgå i jobrotation.
    • Vi hjælper gerne med at tilrettelægge jobrotationsordningen og finde kvalificerede vikarer.
    • Vikaren skal ansættes i samme eller tilsvarende jobfunktion, som den oprindelige medarbejder, der deltager i uddannelse.
    • Vil du vide mere om jobrotation kan du læse her.
    • Hvis dine medarbejdere eller nyansatte har behov for efteruddannelse, kan Jobcenter Ikast-Brande tilbyde hjælp. Du kan læse mere om hvilke muligheder, du har for at opkvalificere dine nuværende eller kommende medarbejder her.
    • Hvis du ønsker efteruddannelse af egne medarbejdere, har du mulighed for at tilmelde vedkommende til erhvervsrettet uddannelse for voksne. Din virksomhed skal betale kursusgebyret og har efterfølgende mulighed for at søge om VEU-godtgørelse. Læs mere herom på Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens hjemmeside.
    • Hvis du ønsker efteruddannelse af nyansatte, kan der indgås en aftale om opkvalificering i op til 6 uger således, at den ledige kan bestride det pågældende job i virksomheden. Vær opmærksom på, at aftalen skal indgås inden ansættelse og, at Jobcenter Ikast-Brande skal godkende aftalen.
    • Der er også mulighed for jobrotation. Se ovenstående fold ud boks.