Detailhandel

RETNINGSLINJER FOR DETAILHANDEL

1. Der kan planlægges for butikker i de områder, der er afgrænset på kortet.
2. Arealer til butiksformål skal som hovedregel udlægges i bymidter eller lokalcentre.
3. Uden for bymidter og lokalcentre kan der planlægges for:
   • Enkeltstående butikker, som alene tjener til lokalområdets daglige forsyning
   • Områder til butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varegrupper
   • Aflastningsområder, der kan aflaste bymidten i de største byer ved at give plads til butikker, som ikke uden videre kan placeres i bymidten
   • Mindre butikker til salg af egne produkter i tilknytning til en virksomheds produktionslokaler.
4. De enkelte butiksområders samlede etageareal og maksimalt tilladte butiksstørrelser skal fastsættes i kommuneplanens rammebestemmelser for de enkelte butiksområder.
5. Indretning af butikker i ombygget, eksisterende byggeri skal have høj prioritet.
6. I områder til butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varegrupper, skal lokalplaner for erhvervsområder med produktionsvirksomheder generelt fastsætte bestemmelser, der muliggør salg af egne produkter. Salget må dog kun udgøre en mindre del af virksomhedens omsætning. Undtaget herfra er planteskoler og lignende.
7. Under visse forudsætninger kan der indrettes mindre butikker i landbrugsbygninger i henhold til planlovens landszonebestemmelser.

RETNINGSLINJER FOR AFLASTNINGSOMRÅDE VED KÅREMAGERVEJ I BRANDE

1. Der kan inden for centerområdet planlægges for 28.500 m2 etageareal til butiksformål i form af udvalgsvarebutikker. De enkelte udvalgsvarebutikker må have et maksimalt bruttoetageareal til butiksformål på 5.000 m2. Der kan planlægges for 1.500 m2 etageareal til butiksformål i form af dagligvarebutikker. De enkelte dagligvarebutikker må have et maksimalt bruttoetageareal til butiksformål på 200 m2.

Nederst på siden under "Dokumenter"  kan du se:

• en oversigt over detailhandelsstrukturen med retningslinjer for butiksområdernes tilladte bruttoetagearealer og tilladte butiksstørrelser 
• kort over de seks største byers detailhandelsstruktur.

MÅL

• Vi vil i planlægningen tilpasse arealudlæggene til detailhandel, så vi sikrer et tidssvarende udlæg af detailhandelsrammer, der tilgodeser de individuelle behov i byerne og de udviklingstendenser, der er i samfundet, herunder internethandel.
• Vi vil arbejde for bredere rammer for detailhandlen og som udgangspunkt udlægge butiks-arealer, hvor der er behov - også uden for bymidterne.
• Vi vil understøtte, at Ikast og Brande har et varieret udbud af detailhandel, der underbygger deres rolle som hovedby og centerby bedst muligt. Det vil vi gøre ved at skabe de bedste rammer for både dagligvare- og udvalgsvarehandel.
• For at styrke bosætningen, vil vi i planlægningen sikre, at der fortsat er udlagt tilstrækkelige rammer til detailhandel i Bording, Engesvang, Nørre Snede og Ejstrupholm.
• Vi vil i planlægningen arbejde for, at der også er arealudlæg til detailhandel med god og nær adgang fra byernes boligområder, så det tilgodeser borgerne og mindsker transportbehovet.

  Tryk her for at komme tilbage til forsiden

I kommuneplanen skal vi udlægge arealer til butikker og sætte rammer for, hvor stort det samlede butiksareal må være i de enkelte rammeområder. Vi skal også fastsætte, hvor store de enkelte butikker må være. En butik er defineret som et fast, fysisk sted, hvorfra der er salg, udlevering eller udlejning af varer til private.

Det er altid den gældende lovgivning, der danner rammen for vores planlægning og administration af detailhandlen. Planloven siger, at detailhandelsudviklingen i kommunen primært skal ske i bymidterne, som har den væsentligste butikskoncentration. Formålet er bl.a. at styrke og fortætte den centrale del af byerne, som typisk er det traditionelle hovedcenter, hvor tilgængeligheden for alle arter af trafik er bedst.

Uden for bymidterne kan vi udlægge arealer til:

• butiksformål i et lokalcenter
• butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varer eller varer, som frembyder særlige sikkerhedsmæssige forhold
• enkeltstående butikker, som alene tjener til lokalområdets daglige forsyning
• aflastningsområder i de største byer for at give plads til butikker, som ikke uden videre kan placeres i bymidten
• mindre butikker ved f.eks. togstationer og i tilknytning til en virksomheds produktionslokaler til salg af egne produkter.

De forskellige butiksområdetyper er beskrevet i bokse herunder.

Hvor store de enkelte butikker må være, og hvor mange kvadratmeter butiksareal, der samlet må være i et butiksområde, er i et vist omfang fastsat i planloven, når det drejer sig om dagligvarer. Og det er bestemmelserne i Bygningsreglementet, der siger, hvordan vi beregner butikkernes etageareal.

Nederst på siden under "Dokumenter" kan du finde en samlet oversigt over detailhandelsstrukturen og alle de rammeområder i kommunen, der giver mulighed for detailhandel. Oversigten giver et overblik over de enkelte detailhandelsområders samlede rammer for butiksareal og maksimalt tilladte butiksstørrelser.

Ved dagligvarer og udvalgsvarer forstår vi:
Dagligvarer er primært fødevarer samt produkter til personlig pleje og rengøring, men også tobak og fastfood. Dagligvarer bliver typisk solgt i varehuse, supermarkeder, discountbutikker, kiosker og nærbutikker.

Udvalgsvarer er forbrugsvarer, der tager en del tid og planlægning at indkøbe. I modsætning til en dagligvare så har udvalgsvaren en længere levetid - i nogle tilfælde kan udvalgsvarer derfor betegnes som varige forbrugsgoder. Eksempler på udvalgsvarer er tøj, sko, radio/tv, bøger og møbler. Udvalgsvarer bliver overvejende forhandlet i specialbutikker, varehuse og stormagasiner, mens egentlige dagligvarebutikker kun i mindre omfang har udvalgsvarer. 

Vurdering af udviklingen i detailhandel i Ikast-Brande Kommune i 2017
Udviklingen i detailhandlen i vores byer ændrer sig hele tiden. Der er senest gennemført samlede undersøgelser af detailhandlen i Ikast-Brande Kommune i 2017.

Analysen fra 2017 viste, at omsætningen i de fysiske butikker i Ikast-Brande Kommune er faldet med ca. 150 mio. kr. i forhold til 2007, og at der er ca. 60 færre butikker end i 2007. Analysen viser også, at dagligvarehandlen fortsat står stærkt, mens udvalgsvarehandlen er særligt udfordret. Det samlede butiksareal i kommunen var i 2017 opgjort til ca. 79.000 m², hvilket var ca. 25 % mindre end i 2008. Butiksarealet er reduceret inden for stort set alle brancher. Udviklingen har også vist, at butikkerne er blevet færre men større.
Internethandlen overtager mere og mere handel, dette billede er blevet forstærket under butiksnedlukningen i forbindelse med Covid 19-restriktionerne. Internethandel kræver ikke nødvendigvis butikslokaler, derfor ser vi en ændring i butiksstrukturen. Da virksomheder med internethandel ofte placerer sig i erhvervsområderne, påvirker det butikslivet i bymidterne.

Dagligvarebutikkerne har generelt klaret sig bedst i de senere år og er også den branche, som forventer den største vækst de næste år. Udviklingen ser anderledes usikker ud for udvalgsvarebranchen. Vi forventer, at flere udvalgsvarebutikker vil lukke - ikke kun på grund af internethandlen - men også på grund af konkurrencen fra andre byer. Tendensen er også, at dagligvarebutikker flytter ud af midtbyerne for at få mere plads. Ofte etablerer de sig ved indfaldsvejene, hvor tilgængeligheden for bilister er større.

Der sker i disse år et langsomt skifte i sammensætningen af bymidternes funktioner. Butikker kommer relativt til at fylde lidt mindre, mens bl.a. caféer, restauranter, take-away, fitness og andre servicefunktioner omkring kroppens skønhed og sundhed fylder gradvist mere i bybilledet. Der er i dag typisk mindst lige så mange af de andre serviceerhverv som butikker i en bymidte. Udviklingen er også kendetegnede for Ikast og Brande, der har oplevet en mindre vækst i antallet af andre servicefunktioner.

Vi vil forsøge at imødekomme den ændrede butiksudvikling ved at styrke bymiljøet og fortætte de eksisterende bymidter i de seks største byer, så der kan komme flere boliger. Hvis midtbyerne fortsat skal være med til at give byerne identitet, er det nødvendigt at styrke dem som attraktive, alternative detailcentre til de større byer i nabokommunerne. Boligudbygningen har også positiv indflydelse på detailhandlens vilkår. De fleste indkøb, særligt af dagligvarer, bliver foretaget nær bopælen. Med flere boliger nær detailhandelsområderne er der potentiale for flere kunder til de lokale butikker.

Generelt er detailhandlen i Ikast-Brande Kommune udfordret af udbygningen af store butikscentre i både Herning og Billund samt Silkeborg. De store butikscentre konkurrerer i høj grad inden for beklædningsbranchen. Ikast og Brande har ikke et decideret butikscenter, men har derimod mulighed for at tilbyde andre kvaliteter, som de store butikscentre ikke har mulighed for - herunder eksempelvis et større udvalg af selvstændige butikker, lokale historier og oplevelser i byrummene.

Detailhandelsanalysen for hele kommunen fra 2017 viser, at der var i alt ca. 145 butikker i kommunen fordelt på ca. 35 % dagligvarebutikker, ca. 10 % beklædningsbutikker, ca. 40 % øvrige udvalgsvarebutikker og ca. 15 % butikker, der forhandlede særligt pladskrævende varegrupper. Siden 2008 er antallet af butikker reduceret med ca. 60 butikker. Det svarer til, at der er ca. 30 % færre butikker i 2017 end i 2008, hvor detailhandlen var på sit hidtil højeste niveau. I perioden 2007-2017 er fordelingen af butikker rykket mod en lidt mindre andel af dagligvarebutikker og udvalgsvarebutikker samt mod en lidt højere andel af butikker, der forhandler særligt pladskrævende varer. Udviklingen har også vist, at butikkerne er blevet færre men større, hvilket er en tendens, der også gør sig gældende på landsplan.

Detailhandlen i Ikast-Brande Kommune er koncentreret i Ikast og Brande, som har de største koncentrationer af detailhandel. Ikast har 45 butikker svarende til ca. 50 % af alle butikker i kommunen. Brande har 20 butikker svarende til ca. 25 % af alle butikker i kommunen. De øvrige byer (Nørre Snede, Bording, Ejstrupholm og Engesvang) har tilsammen ca. 25 % af butikkerne.

Ikast ligger geografisk set meget tæt på det større udbud i Herning - især Herning Centret. Det udfordrer detailhandlen i Ikast. Særligt de konjunkturfølsomme varegrupper som tøj, sko mv. har været udfordret. Antallet af de store dagligvarebutikker er også reduceret i perioden. En af årsagerne er, at dagligvarebutikkerne er blevet større. En del butikker i Ikast er overgået til andre anvendelser, herunder særligt til restaurationer, frisører, mv.

Brande har forholdsvist mange butikker og et stort butiksudbud på trods af byens størrelse på ca. 7.000 indbyggere. Langt de fleste butikker i Brande ligger samlet, langs byens hovedgade, Storegade. Udskiftningen af butikker i Brande er dog forholdsvis høj, alene i 2016 fraflyttede eller lukkede næsten 10 butikker og andre servicefunktioner i Brande, hvor der kun kom tre nye til. En del butikker er derfor overgået til andre anvendelser.

Butiksarealet i Ikast-Brande Kommune, ekskl. butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper, er opgjort til ca. 59.000 m². Udviklingen viser, at der i perioden 2008-2017 er blevet næsten 20.000 m² mindre butiksareal til dagligvarer og udvalgsvarer i kommunen svarende til en reduktion på ca. 25 %. Også arealet til butikker med særligt pladskrævende varegrupper er reduceret markant. I 2008 blev der registreret ca. 25.000 m² til bilforhandlere, byggemarkeder mv., mens der i 2017 er registeret ca. 19.000 m². Udviklingen viser en reduktion på ca. 6.000 m² svarende til en reduktion på ca. 25 %.

Tabel der viser butiksarealer fordelt på områder og brancher (m²) i 2017. Tabellen er hentet i detailhandelsanalysen fra 2017.

Lokale detailhandelsredegørelser
I slutningen af 2018 blev der lavet en lokal detailhandelsredegørelse i forbindelse med en mindre udvidelse af bymidten og etablering af en ny dagligvarebutik i Ikast. Det fremgår af redegørelsen, at der var ca. 30.900 m² eksisterende bruttoetageareal til butiksformål i bymidten i Ikast. Det eksisterende maksimale bruttoetageareal til butiksformål i bymidten er på 50.000 m². Efter etableringen af dagligvarebutikken vurderedes restrummeligheden at være 17.900 m² til nyetablering og omdannelse af andre butikker i bymidten.

Derudover er der lavet lokale detailhandelsredegørelser i 2022 for etablering af et nyt aflastningsområde ved La Cours Vej i Ikast og i 2024 for udvidelse af aflastningsområdet ved Vestergårdsvej i Brande. Analyserne dannede grundlag for planlægningen for aflastningsområderne.

Detailhandelsredegørelse La Cours Vej, Ikast
I analysen for aflastningsområdet ved La Cours Vej i Ikast vurderes det, at den nye detailhandelsmulighed ved La Cours Vej i Ikast vil øge den samlede omsætning i Ikast og bidrage til, at mere handel kan holdes hjemme i Ikast-Brande Kommune. Det nye udbud af detailhandel vil især få de lokale kunder til at handle mere i Ikast i stedet for i f.eks. Herning og Silkeborg eller på nettet. Effekterne af et nyt aflastningsområde afhænger i høj grad af, hvordan arealrammerne udnyttes, dvs. hvilke butikker, der vil blive etableret, herunder i hvilket omfang, der bliver tale om nye butikskæder, som ikke findes i Ikast-Brande kommune i dag. I detailhandelsredegørelsen er meromsætningen estimeret til ca. 75 mio. kr. årligt.

Detailhandelsredegørelse Vestergårdsvej, Brande
I analysen for udvidelsen af aflastningsområdet ved Vestergårdsvej i Brande vurderes det, at de i alt 8.508 m², der stadig vil kunne opføres til udvalgsvarebutikker i det samlede aflastningsområde ved Vestergårdsvej, vil kunne medføre en samlet omsætning på ca. 85 mio. kr. pr. år. Det er vurderet, at ca. 10 mio. kr. pr. år vil komme fra den nuværende detailhandel i Brande, herunder bymidten samt fra de eksisterende udvalgsvarebutikker i aflastningsområdet ved Vestergårdsvej og de eksisterende butikker med særligt pladskrævende varegrupper mellem Herningvej og jernbanen. En fuld udnyttelse af mulighederne i det samlede aflastningsområde ved Vestergårdsvej vil dermed betyde, at omsætningen i Brande by vil stige med ca. 75 mio. kr. pr. år. Sammenlignet med, at udvalgsvareomsætningen i Brande i 2016 blev kortlagt til ca. 110 mio. kr., er der tale om en væsentlig styrkelse af handelslivet i Brande.

By- og centerstrukturen i kommunen
Kommuneplanens retningslinjer for byernes centerstruktur siger bl.a., at den fremtidige overordnede planlægning skal tage udgangspunkt i det udpegede bymønster.

Ikast bymidte og Brande bymidte udgør tilsammen rygraden i kommunens detailhandelsstruktur. Hovedbyen Ikast skal rumme funktioner af betydning for hele kommunen, og skal rumme kommunens største udlæg af rammer til detailhandel - både i forhold til dagligvarer og udvalgsvarer.

I 2023 udlagde vi i et tillæg til Kommuneplan 2021-2033 et nyt aflastningsområde ved La Cours Vej i hovedbyen Ikast til store udvalgsvarebutikker. I 2024 udvidede vi i et tillæg til Kommuneplan 2021-2033 det eksisterende aflastningsområde ved Vestergårdsvej i centerbyen Brande.

I 2019 udlagde vi i et tillæg til Kommuneplan 2017-2029 et nyt aflastningsområde ved Kåremagervej i centerbyen Brande. En del af området var tidligere udlagt som lokalcenter i tilknytning til BESTSELLER og gav mulighed for udvalgsvarebutikker med et samlet areal på op til 25.000 m2. 75 % af bruttoetagearealet til detailhandel skulle imidlertid udgøres af brands, der var helt eller delvis ejet af virksomheden. Baggrunden for at udlægge aflastningsområdet, var et politisk ønske om at give bedre muligheder for et alsidigt og varieret butiksmiks, som i højere grad kan indgå den nye bydel, som BESTSELLER ønskede at etablere med et koncept kaldet ”BESTSELLER Tower & Village”. I den forbindelse blev detailhandelsrammen udvidet til 30.000 m2, heraf kun 1.500 m2 etageareal til dagligvarebutikker. Aflastningsområdet bliver ikke et butikscenter i klassisk forstand – det er lige så meget en udvidelse af BESTSELLER’s nuværende erhvervsaktiviteter i hovedkvarteret på Fredskovvej i Brande. Udbygningen af aflastningsområdet er endnu ikke påbegyndt. 
Ikast-Brande Kommune ser gode muligheder i at udvikle detailhandelen i aflastningsområderne, men byrådet har samtidig en målsætning om at understøtte detailhandelen og bylivet i Brande bymidte.

Byer med lokalcenterfunktion dvs. Bording, Engesvang, Nørre Snede og Ejstrupholm, har detailhandelsrammer, der dækker den enkelte bys og dens oplands aktuelle behov - både i forhold til dagligvarer og udvalgsvarer.

Landsbyerne er primært bosætningsbyer. Det er ikke så væsentlig en forudsætning for det gode hverdagsliv, at der er samme adgang til detailhandel og offentlig service som i byerne. I landsbyerne er andre værdier vigtigere.

Du kan se mere om by- og centerstrukturen og bymønsteret her: Link

I boksene nedenfor kan du læse mere om de forskellige butiksområdetyper.

Arealbehov
Detailhandelsanalysen fra 2017 danner sammen med de lokale detailhandelsredegørelser i Ikast og Brande fortsat grundlag for vores vurderinger af det fremtidige arealbehov til detailhandel. Vurderingerne indeholder to scenarier for forbrugsudviklingen, der angiver spændet i forventningerne til arealbehovet frem mod 2029, når der tages hensyn til befolkningsudviklingen, udviklingen i privatforbruget, øget internethandel, og handelsbalancen over for nabokommunerne. Forbruget omregnes herefter til et arealbehov til fremtidig butiksudvikling.

Resultaterne i detailhandelsanalysen skal ses i lyset af særligt tre forhold. For det første var den danske detailhandel på sit absolut højeste niveau i 2007, og perioden 2007-2017 har været kendetegnet ved en markant tilbagegang. For det andet har udviklingen i perioden været kendetegnet ved en markant fremgang i detailhandel i danske og udenlandske webshops, hvilket yderligere har udfordret de fysiske butikker. For det tredje er flere store shoppingcentre, herunder særligt HerningCentret, blevet betydeligt udvidet og tiltrækker i dag kunder fra et stort opland. Siden 2014 har der været tegn på, at den danske detailhandel igen er i bedring. Nyere undersøgelser peger på, at også flere af de fysiske butikker igen klarer sig bedre.

Detailhandelsanalysen peger på, at forbrugsudviklingen er usikker set i et 12-årigt tidsperspektiv. De kommende år må det forventes, at forbrugsudviklingen vil blive afdæmpet, og at forbruget herefter vil udvikle sig afhængigt af, hvordan de økonomiske konjunkturer udvikler sig. I analysen er der udarbejdet to scenarier, der viser behovet for areal til detailhandel i Ikast-Brande Kommune de næste 12 år.

Minimumsscenariet kan beskrives ved:

• at borgerne ikke bruger flere penge på detailhandel, end de gør i dag, og at internethandlen fortsat vokser kraftigt
• at dækningsgraderne forbliver på det nuværende niveau, hvilket svarer til at Ikast-Brande Kommune fastholder de nuværende markedsandele
• at indbyggertallet vokser med ca. 1.300 personer i perioden 2017-2029
• Minimumsscenariet forudsætter, at forbruget stiger svagt frem til 2029, hvilket i store træk svarer til, at den svage vækst i forbruget de seneste år vil fortsætte i mange år endnu. Omsætningen i 2029 vil kunne ske på et areal, der er ca. 4.000 m² mindre end i dag.

Maksimumsscenariet kan beskrives ved:

• at forbruget igen vil vokse og i 2029 nå niveauet fra 2007-2008
• at væksten i internethandlen bliver mindre markant og i mindre grad vil tage andele fra de fysiske butikker
• at dækningsgraderne for dagligvarer og udvalgsvarer stiger yderligere
• at indbyggertallet stiger med ca. 1.300 personer i perioden 2014-2027.

Maksimumsscenariet betyder, at omsætningen vil stige så meget, at der vil være behov for yderligere ca. 15.000 m² detailhandel i Ikast-Brande Kommune i 2029 - fordelt på ca. 5.000 m² til dagligvarebutikker og ca. 10.000 m² til udvalgsvarebutikker.  Herudover kan der udlægges areal til bilforhandlere og andre særligt pladskrævende varegrupper. Udviklingen svarer stort set til, at detailhandlen i Ikast-Brande Kommune kommer tilbage på et niveau, der svarer til 2007/2008 - før den økonomiske krise.

Arealudlæg Kommuneplan 2025
Vi vurderer, at der i Kommuneplan 2025 ikke er behov for en øget ramme til butiksarealer. Vi finder, at vores arealudlæg i kommuneplanen i øjeblikket tilgodeser de overordnede mål i kommuneplanen, og fremmer et varieret butiksudbud i de seks største byer. Vi er i en tid, hvor det er meget svært at se frem i tiden, fordi vi ikke ved, hvordan udviklingen vil gå. Bliver vi meget udfordret af internethandlen? Bliver vi meget udfordret af de større byers udbud, herunder indkøbscentre? Vil borgernes forbrug stige lidt eller meget de kommende år?

Hvis de ydre påvirkninger bliver store, har vi nok for meget arealudlæg i kommuneplanen allerede. Hvis påvirkningen bliver lille, vil vi få brug for en større arealramme til butikker. Måske havner vi et sted midt i mellem. Vi vurderer, det er bedst at se tiden an og så planlægge for yderligere butiksarealer, når der opstår et konkret behov.

Da udviklingen på detailhandelsområdet ændrer sig hele tiden, har vi besluttet at revidere kommuneplanens afsnit om detailhandelsstruktur hvert fjerde år. På den måde vil kommuneplanen bedre kunne afspejle virkeligheden.

Ikast-Brande Kommune vurderer, at der bliver behov for at lave en ny detailhandelsredegørelse ved næste kommuneplan revision i 2029.

Herunder kan du læse om de forskellige butiksområdetyper:

Bymidter 
Bymidter er defineret ved at have et bredt udbud af både dagligvarebutikker og udvalgsvarebutikker, men også liberale erhverv, kontorfunktioner og offentlig service. Bymidter skal generere trafik og liv, derfor skal vi placere bymidterne, så der bliver den bedst mulige nærhed og tilgængelighed for byens beboere.

Ifølge planloven kan vi kun afgrænse én bymidte pr. by. Vi har i denne kommuneplan afgrænset bymidter i de seks byer: Ikast, Brande, Bording, Engesvang, Nørre Snede og Ejstrupholm.

Vi har i kommuneplanperioden 2025-2037 besluttet at fastholde de eksisterende bymidteafgrænsninger, da vi mener, de svarer til de faktiske behov.

Vi fastsætter selv, hvor mange kvadratmeter butiksareal, der i alt må være i den enkelte bymidte. Planlovens aktuelle detailhandelsbestemmelser fastslår, at man i de enkelte bymidter må indrette dagligvarebutikker, der har et butiksareal på op til 5.000 m². Der er ingen øvre grænse for udvalgsvarebutikker.

Det vil altid fremgå af kommuneplanens bestemmelser for de enkelte rammeområder i bymidterne, hvor store butikkerne må være i området, og hvor stor den samlede butiksramme i området må være.
Nederst på siden under "Dokumenter" kan du se afgrænsningen af bymidterne på særlige kort over de seks største byer.

Lokalcentre 
Lokalcentre er defineret ved, at de skal betjene en begrænset del af en by eller en hel landsby - primært med dagligvarer. Derfor retter lokalcentre sig ikke mod et større opland.

Den aktuelle lovgivning fastslår, at man i almindelige lokalcentre kan opføre eller indrette dagligvarebutikker med et butiksareal på op til 1.200 m² for den enkelte butik. Der er ingen øvre grænse for udvalgsvarebutikker, butiksstørrelsen skal dog tilpasses efterspørgslen i lokalområdet. Det samlede butiksareal i et lokalcenter må højst være på 3.000 m².

Vi kan udlægge nye lokalcentre, efterhånden som der opstår behov herfor. Det vil altid fremgå af kommuneplanens rammer for lokalplanlægningen, hvor mange kvadratmeter butiksareal, der i alt må være i det enkelte lokalcenter.

Det er vores vurdering, at der ikke vil være behov for at udlægge nye lokalcentre i kommuneplanperioden 2025-2037, da der i dag er en god decentral forsyning med dagligvarer i hele kommunen. Skulle vi alligevel få behov for nye lokalcentre, skal de ligge der, hvor vi kan opnå den bedst mulige nærhed og tilgængelighed for lokalområdets beboere.

Nederst på siden under "Dokumenter" kan du se afgrænsningen af lokalcentrene på særlige kort over de seks største byer.

Butikker, der forhandler særligt pladskrævende varer 
I særligt udpegede erhvervsområder, der har en god tilgængelighed langs det overordnede vejnet, kan vi udlægge arealer til butikker, der forhandler særligt pladskrævende varer eller varer, som frembyder særlige sikkerhedsmæssige forhold. Områder til butikker, der forhandler særligt pladskrævende varer, skal afgrænses særskilt, men vi kan placere områderne i tilknytning til andre områder til butiksformål.

Der er tale om butikker, der alene forhandler meget store varer, og som kun vanskeligt eller slet ikke kan være i de afgrænsede bymidter. Butikkerne henvender sig primært til biltrafik og ligger derfor oftest decentralt sammen med andre erhvervsfunktioner.

Særligt pladskrævende varer er f.eks.: motorkøretøjer, lystbåde, campingvogne, trailere, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer og møbler samt ammunition og eksplosiver.

Vi fastsætter selv butiksstørrelsen og det maksimale samlede butiksareal for butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varer. Butiksstørrelser og det maksimale samlede butiksareal for butikker i de enkelte områder fremgår altid af kommuneplanens rammer for lokalplanlægningen.

Når vi udlægger nye arealer til butikker, der forhandler særlig pladskrævende varer, så skal butikkerne styrke det eksisterende detailudbud bedst muligt. Derfor er de største arealudlæg foretaget i Ikast og Brande.

Nederst på siden under "Dokumenter" kan du se afgrænsningen af områder til særlig pladskrævende varer på særlige kort over de seks største byer.  

Aflastningsområder 
Vi kan udlægge aflastningsområder i de byer, hvor der er tilstrækkeligt kundegrundlag. Formålet med et aflastningsområde er bl.a. at aflaste bymidten ved at give plads til butikker, som ikke uden videre kan
placeres i bymidten – eksempelvis store udvalgsvarebutikker. Aflastningsområder kan ikke udlægges til en enkelt dagligvarebutik eller udelukkende dagligvarebutikker.

Den aktuelle lovgivning fastslår, at man i aflastningsområder kan opføre eller indrette dagligvarebutikker med et butiksareal på op til 3.900 m² for den enkelte butik. Der kan dog tillægges op til 200 m2 til personalekantine, personaletoiletter, personalefitnessfaciliteter og personalepauserum. Der er ingen øvre grænse for udvalgsvarebutikker,

I Ikast-Brande Kommune er der udlagt tre aflastningsområder:

• La Cours Vej i Ikast
• Kåremagervej i Brande (”BESTSELLER Tower & Village”)
• Vestergårdsvej i Brande

Vi vurderer, at der i kommuneplanperioden 2025-2037 ikke er behov for at udvide de eksisterende aflastningsområder i kommunen eller udlægge nye aflastningsområder.

Nederst på siden under "Dokumenter" kan du se afgrænsningen af aflastningsområderne på særlige kort over de seks største byer.

Enkeltstående butikker til lokalforsyning 
Som supplement til butikkerne i bymidter og lokalcentre giver planloven mulighed for at placere mindre, enkeltstående butikker uden for bymidter, bydelscentre og lokalcentre. Enkeltstående butikker kan have et butiksareal på op til 1.200 m2, og betjener en begrænset del af en by, f.eks. et boligområde, et område til blandet bolig- og erhverv, et sommerhusområde, en lille landsby eller lignende.

Butikker ved trafikanlæg m.v. 
Planloven giver mulighed for at etablere mindre dagligvarebutikker og servicebutikker i forbindelse med tankstationer, togstationer, idrætsfaciliteter, turistattraktioner, uddannelsesinstitutioner og lignede faciliteter. De butikstyper, bestemmelsen omhandler, er karakteriseret ved at være mindre butikker, hvor butikken ikke er det primære formål. Butikken skal servicere de kunder, som benytter den særlige servicefunktion, som butikken etableres i tilknytning til.

Der er ikke i loven fastsat en maksimal butiksstørrelse til den slags butikker, men størrelsen skal afspejle butikkens sekundære funktion, kundekredsen samt vareudbuddet.

I kommuneplanen skal vi ikke udlægge den slags arealer til butiksformål, men til den primære anvendelse, som butikken udgør en del af. Hvis servicebutikken ligger i en bymidte eller et lokalcenter, gælder planlovens aktuelle detailhandelsbestemmelser for butiksstørrelser.

Salg af virksomheders egne produkter 
Planloven giver produktionsvirksomheder mulighed for at etablere mindre butikker i tilknytning til produktionslokalerne, så virksomheden kan sælge de produkter, de selv producerer på stedet. Det er en forudsætning, at virksomhedens grundlag overvejende er produktion, forarbejdning eller lignende.

Vi kan selv fastsætte størrelsen på butiksarealet i forhold til de produkter, den enkelte virksomhed producerer. Det fremgår af kommuneplanens rammer for lokalplanlægningen, i hvilke erhvervsområder der er mulighed for at etablere mindre butikker i tilknytning til produktionsvirksomheder.

Butikker i det åbne land 
Planloven siger, at vi som udgangspunkt ikke bør give tilladelse til at opføre nye butikker i landzone, med mindre det sker i landsbyer.  Loven giver dog mulighed for et mindre omfang af detailhandel i det åbne land. Man kan uden landzonetilladelse, men på visse vilkår, indrette en mindre butik i en overflødiggjort landbrugsbygning. Man kan både etablere udvalgsvarebutikker og butikker med egentlige dagligvarer. Man skal dog anmelde butikken til kommunen før etablering.

På jordbrugsbedrifter er det også muligt at have stalddørssalg uden landzonetilladelse. Det vil sige et begrænset salg af uforarbejdede vegetabilske produkter, der sælges fra den ejendom, hvor de er produceret. Stalddørssalg kan imidlertid også omfatte vegetabilske produkter fra nærliggende gårde, der i kraft af f.eks. deres beliggenhed selv vil have vanskeligt ved at afsætte produkterne.

Stalddørssalg betragtes ikke som egentlig detailhandel, men som led i den jordbrugsmæssige drift.