Offentliggørelse af Regulativ for Erhvervsaffald 2025
Formålet med regulativet er at fastlægge rammerne for kommunens håndhævelse af reglerne for erhvervsaffald og samtidig sikre, at virksomhederne informeres om deres valgmuligheder og ansvar i forhold til affaldshåndtering.
Byrådet besluttede den 16. december 2024 at sende Regulativ for Erhvervsaffald i offentlig høring
fra den 18. december 2024 til den 16. januar 2025.
Alle interesserede opfordres til at indsende bemærkninger til regulativet senest inden fristen. Høringssvar kan sendes til virksomhed@ikast-brande.dk.
Alle indkomne høringssvar vil blive gennemgået, hvorefter Byrådet tager stilling til eventuelle rettelser, inden regulativet godkendes endeligt.
Baggrund for revision
Regulativet revideres som følge af opdateringer i lovgivningen og for at imødekomme de nye krav i "Ny organisering af affaldsforbrændingssektoren og konkurrenceudsættelse af forbrændingsegnet affald". Her ophæves kommunernes anvisningsret for ikke-farligt, forbrændingsegnet erhvervsaffald med virkning fra den 1. januar 2025. De nye regler skaber større fleksibilitet og konkurrence i affaldsforbrændingssektoren, hvilket har nødvendiggjort en opdatering af det gældende regulativ.
Væsentlige ændringer i regulativet:
- Anvisningspligten for forbrændingsegnet affald erstattes med frit valg af forbrændingsanlæg i henhold til gældende lovgivning.
- Adgang til genbrugspladserne, hvor virksomheder skal vælge mellem abonnementsordning eller betaling per besøg.
- Klassificering af affald er et ansvar delt mellem Ikast-Brande Kommune og Miljøstyrelsen, hvor Miljøstyrelsen afgør tvivlstilfælde.
- Tilsyn med korrekt affaldshåndtering varetages af både kommunen og Miljøstyrelsen.
Lovgrundlag
Forslaget til Regulativ for Erhvervsaffald er udarbejdet på baggrund af:
- Gældende affaldsbekendtgørelse nr. 573 af 23. maj 2024
- Gældende affaldsaktørbekendtgørelse nr. 539 af 28. maj 2024
- Affaldsaktørbekendtgørelsens bilag 2, Standardregulativ for Erhvervsaffald
Klik på linket for at læse regulativet - Udkast til regulativ for erhvervsaffald 2025
Kontakt
Virksomhed
Tlf.: 9960 3340
Mail: virksomhed@ikast-brande.dk