Gå til hovedindhold
Landzonetilladelse

Højvangsvej 2, 7441 Bording - Lovliggørende landzonetilladelse til et fritliggende solcelleanlæg, et opført drivhus og til en etableret ridebane

Projektet omfatter et opstillet fritliggende solcelleanlæg.

21. okt. 2024
Ikon Solcelleanlæg - illustration
  • Læs op

Indhold

    Ikast-Brande Kommune har meddelt en lovliggørende landzonetilladelse efter § 35 stk. 1 i planloven. Projektet omfatter et opstillet fritliggende solcelleanlæg. Solcellerne er placeret i to rækker på hver ca. 20 meter X 4  meter. I hver af de to rækker er solcellerne placeret mod hinanden, så hver række danner et ”tag” på jorden. Højeste punkt er ca. 75 cm over terræn.

    Ansøger har også etableret en ridebane på ejendommen. Ridebanen måler ca. 22 meter X 55 meter. Banen er etableret ved at jorden er blevet afrettet og efterfølgende er der lagt sand oven på. Der er opstillet fire lysmaster ved ridebanen – to på hver langside. Masterne er ca. 5 meter høje. Ansøger oplyser, at lyset, i vinterperioden, er tændt maksimalt tre - fire gange ugentlige i ca. en time ad gangen. Dog kan det variere, da ridning i de lyse timer prioriteres, hvis muligt. Lygterne er indstillet, så de alene lyser ned på ridebanen.

    Endelig har ansøger opført et drivhus. Drivhuset måler ca. 2,5 meter X 2 meter og er ca. 2 meter høj i kip.

    Såvel ridebane, solcelleanlæg som drivhus er placeret på et areal nordnordøst for ejendommens bygningsmasse. Området fungerer som have/køkkenhave m.m. Solcellerne er placeret i forlængelse af ridebanen mens drivhuset står vest for banen. Der er afskærmende beplantning/læhegn mod vest og mod syd. Der vil blive etableret et plantebælte/hæk langs det nordlig og østlige skel.

    Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Planklagenævnet. Klagefristen udløber fire uger efter offentliggørelsen – det vil sige klagen skal indgives
    senest mandag den 18. november 2024.

    Link til afgørelsen med klagevejledning og kortbilag A.