Gå til hovedindhold

Smedebækvej 43 - Offentlig annoncering af ansøgning om miljøgodkendelse af Svinebruget

Projektet omfatter etablering af, nye slagtesvinestalde.

Ikon landbrug - ikonet viser en traktor, en gris og en ko - rød stregtegning

Indhold

    Ikast-Brande Kommune har modtaget en ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med en udvidelse af svineproduktionen på Smedebækvej 43, 7361 Ejstrupholm.

    Projektet

    Projektet omfatter etablering af, nye slagtesvinestalde. Staldene er rundbuestalde og opføres i tilknytning til de eksisterende. I forbindelse med udvidelse fjernes eksisterende gyllebeholdere, der erstattes af to nye gyllebeholdere, som etableres øst for staldanlægget. Den ene af gyllebeholderne etableres med teltoverdækning. Endeligt opsættes en ny silo i tilknytning til eksisterende anlæg.

    Høring

    Ansøgninger om miljøgodkendelse af husdyrbrug, som er omfattet af § 16a i husdyrbrugloven, skal indledes med en offentlig annoncering, så offentligheden og berørte myndigheder tidligt i processen bliver informeret om det ansøgte projekt. Offentligheden skal have en reel mulighed for at komme med kommentarer og bemærkninger til det påtænkte projekt, så eventuelle forslag og bemærkninger kan inddrages i sagsbehandlingen.

    Forud for udarbejdelsen af miljøgodkendelsen indkaldes hermed ideer, forslag og synspunkter til brug for den videre sagsbehandling.

    Eventuelle ideer, forslag og synspunkter bedes sendt pr. e-mail til
    teknikogmiljoomraade@ikast-brande.dk, eller med brev til
    Ikast-Brande Kommune,
    Teknik og Miljø,
    Sjællandsgade 6,
    7430 Ikast, att. Kristian Andreassen,
    så de er kommunen i hænde
    senest mandag den 27. oktober 2025, og mærket med sagsnummer: 09.17.19-P19-9-25.

    Behandling af personoplysninger

    Du skal være opmærksom på, at alle indsendte ideer, forslag og synspunkter er omfattet af offentlighedslovens[1] regler.

    Du kan læse om databeskyttelse på kommunens hjemmeside -  Databeskyttelse/privatlivspolitik

    Du kan også kontakte Ikast-Brande Kommunes databeskyttelsesrådgiver om dine rettigheder i henhold til databeskyttelseslovgivningen på dbr@ikast-brande.dk. Du har ret til at klage til Datatilsynet over kommunens behandling af dine personlige oplysninger. På datatilsynet.dk kan du læse mere om databeskyttelsesrådgiverens rolle.

    Anmodning om udkast

    På baggrund af denne annoncering, kan du anmode om, at få udkast til miljøgodkendelse tilsendt, når denne foreligger. Du vil få en frist på 30 dage til at kommentere udkastet. Naboer (matrikulære naboer og naboer inden for en beregnet konsekvenszone for lugt) samt eventuelle sagsparter vil under alle omstændigheder blive orienteret, når udkastet foreligger, og vil i den forbindelse også få en frist på 30 dage til at kommentere udkastet.

    Når kommunen, efter høringsperioden på 30 dage, har truffet den endelige afgørelse om miljøgodkendelse, vil godkendelsen blive offentliggjort på kommunens hjemmeside med fire ugers klagefrist. Afgørelsen bliver også offentliggjort på Miljøstyrelsens portal, Digital MiljøAdministration (DMA).

    Link til ansøgningsmaterialet: (ansøgningsskema og miljøkonsekvensrapport)

    Ønsker du yderligere oplysninger om projektet, kan du kontakte miljømedarbejder Kristian Andreassen

    [1] Lovbekendtgørelse nr. 145 af 24. februar 2020 af lov om offentlighed i forvaltningen.